Har du ambitioner om at starte din egen virksomhed? Det kan være en spændende, men også udfordrende beslutning. At administrere en virksomhed indebærer en række nye forpligtelser, som kan være vanskelige at håndtere på egen hånd – derfor er det en fornuftig beslutning at søge juridisk rådgivning.
En selskabsadvokat kan hjælpe dig med at vælge den rette virksomhedsform, tage stilling til ejerforholdene og sikre at virksomheden overholder alle lovpligtige forsikringer samt regler om skat og moms.
Du kan blive klogere på virksomhedsopstart herunder. Vil du læse mere om os, eller er du nysgerrig på andre selskabsretlige områder, kan du gå på opdagelse i vores mange artikler.
Kontakt os på 70 10 13 30, for en gratis indledende samtale. Her kan vi drøfte dine muligheder for at starte virksomhed.
Lav en plan for din opstart af virksomheden
At starte en virksomhed kan være en uoverskuelig proces, men vi har forsøgt at samle en tjekliste med nogle af de helt essentielle opgaver:
- Vælg en virksomhedsform: Der findes mange forskellige former for virksomheder. Derfor skal du først om fremmest finde ud af, hvilken virksomhedsform der bedst kan opfylde dine mål og behov. Der er stor forskel på hvilke krav der stilles og hvor stor økonomisk risiko der medfølger, så det er vigtigt at undersøge dine muligheder grundigt.
- Opret en forretningsplan: En forretningsplan skal bl.a. beskrive din virksomheds formål, ydelser, markedsføring, finansiering, økonomi og branche.
- Registrering: Registrering af virksomheder sker via. Erhvervsstyrelsens selvbetjeningssystem. Når du har indsendt de påkrævede dokumenter og opfyldt kravene til din valgte virksomhedsform, vil din virksomhed blive registreret, og du vil få tilsendt et CVR-nummer.
- Finansieringsplan: Du skal være klar over, hvordan din virksomhed skal finansieres, hvilket du med fordel kan søge rådgivning til hos din bank, en revisor eller en anden økonomisk rådgiver.
- Moms- og skattekrav: Din virksomhed skal momsregistreres og så skal du betale den lovpligtige skat af virksomhedens overskud. Der kan være forskel på skattekravene for de forskellige virksomhedstyper, hvorfor vi anbefaler, at du rådfører dig med en professionel under opstartsprocessen.
- A-kasse: Som ejer af en virksomhed, bør du overveje muligheden for at blive medlem af en A-kasse. En A-kasse giver dig mulighed for at få udbetalt supplerende dagpenge, hvis du ikke selv kan betale din løn.
- Få de rigtige forsikringer: Der findes forskellige forsikringstyper, og du bør undersøge, hvordan du bedst forsikrer netop din type virksomhed.
- Få juridisk rådgivning: Inden du starter din virksomhed, er det afgørende at få juridisk rådgivning. En selskabsadvokat kan hjælpe dig med at navigere i komplekse juridiske spørgsmål, herunder tegning af forsikringer, udarbejdelse af kontrakter, overholdelse af skattelovgivningen og optimering af skattefordele. Ved at få professionel hjælp kan du også sikre dig, at din virksomhed har de nødvendige rettigheder og overholder alle relevante forpligtelser. Derudover kan en selskabsadvokat hjælpe med at beskytte dig og din virksomhed mod potentielle krav, der kan opstå som følge af handel, kontraktbrud og produktansvar.
Hvilken selskabsform ønsker du til opstarten?
Som iværksætter skal du træffe en række vigtige beslutninger, når det kommer til valg af selskabsform for din virksomhed. Det er en afgørende faktor for at kunne registrere din virksomhed hos Erhvervsstyrelsen og bestemmer, hvordan din virksomhed vil blive ejet og styret i fremtiden.
Der er flere forskellige virksomhedsformer at vælge imellem, f.eks.: enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab, aktieselskab, mf.
En enkeltmandsvirksomhed er den mest udbredte selskabsform, hvor en enkelt person ejer og styrer virksomheden. Det er ejeren selv, der bærer ansvaret for alle forhold vedrørende virksomheden, herunder økonomi, markedsføring, produktion og daglig drift. Det er gratis at registrere sin enkeltmandsvirksomhed, og få et CVR-nummer, og der er generelt meget få krav til selve oprettelsen.
Et interessentskab er en selskabsform, hvor to eller flere personer driver en virksomhed sammen, og hver især bidrager med midler eller arbejdskraft. Interessenterne har personligt ansvar for virksomhedens gæld og forpligtelser, og der er ikke krav om minimumskapital eller selskabsdokumenter. Interessentskabet skal dog stadig registreres hos Erhvervsstyrelsen og få et CVR-nummer.
Et anpartsselskab er en selskabsform, hvor ejerskabet er fordelt mellem flere personer i form af anparter. Anpartsselskabet er en selvstændig, juridisk person, hvilket betyder, at det kan indgå kontrakter, købe og sælge ejendom og handle med andre virksomheder. Selskabet registreres hos Erhvervsstyrelsen og får der et CVR-nummer. Anpartsselskabet er underlagt selskabslovgivningen, og ejerne hæfter som udgangspunkt kun med deres indskudskapital.
Et aktieselskab er en selskabsform, hvor ejerskabet deles af en gruppe investorer, og hvor ejernes ansvar er begrænset til deres aktieinvestering. Det er den mest komplekse selskabsform og kræver strenge lovgivningskrav til bl.a. startkapital. Aktieselskaber skal også registreres hos Erhvervsstyrelsen og have et CVR-nummer.
Det kan være en udfordring at afgøre, hvilken selskabsform der vil være bedst for dig, og en selskabsadvokat kan hjælpe dig med at tage den rigtige beslutning.
Med en selskabsadvokats ekspertise vil du få styr på de lovmæssige krav og forpligtelser, der er nødvendige for at drive din virksomhed, og du vil kunne beskytte din virksomhed mod potentielle krav og risici.
Find hjælp til oprettelse af CVR-nummer og meget mere
Selskabsadvokater kan være en uvurderlig ressource i opstarten af en virksomhed. De kan sikre, at alle nødvendige trin er taget for at starte virksomheden korrekt, herunder registrering af virksomheden, opnåelse af CVR-nummer, valg af passende selskabsform, tegning af relevante forsikringer og momsregistrering. Advokater kan også hjælpe med at udarbejde en solid forretningsplan, der kan danne grundlag for en vellykket virksomhed.
Derudover kan det også være gavnligt at søge hjælp fra en revisor eller en økonomisk rådgiver, som kan hjælpe med at identificere potentielle kunder og leverandører, evaluere konkurrenter, rådgive om budgetter, hjælpe med lønudbetaling og håndtering af virksomhedens overskud, samt sørge for korrekt betaling af A-skat og AM-bidrag. Sammen kan disse fagfolk hjælpe med at sikre en sund og bæredygtig start for virksomheden.
Bliv guidet til din opstart af virksomhed
Har du brug for hjælp til at starte din næste virksomhed? Vores selskabsadvokater står klar til at hjælpe dig gennem hele processen.
Advokatgruppen har eksisteret siden 1987, og kan med sikkerhed hjælpe dig med at starte den virksomhed du drømmer om.
Kontakt os på 70 10 13 30 eller udfyld kontaktformularen for en gratis, uforpligtende samtale.
