Konkurs og insolvens

Som kreditor kan der være flere gode grunde til at begære en debitor konkurs, hvis det f.eks. efter forgæves inddrivelse eller retsforfølgning viser sig at skyldner er insolvent, dvs. ikke kan betale hvad der skyldes.

For det første vil afsigelse af konkursdekret føre til, at alle værdier og aktiver som det konkursramte selskab ejer på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse, skal fordeles mellem kreditorerne, hvorved du som kreditor kan opnå en dividende af det skyldige beløb.

Konkursloven opstiller en rangfølge mellem kravene, hvor f.eks. lønmodtagerkrav er fortrinsstillede i forhold til almindelige simple kreditorkrav.

For det andet vil kurator i konkursboet undersøge om der er foretaget dispositioner, som kan omstødes og hvorved der kan hentes værdier tilbage i konkursboet, som i sidste instans vil kunne udloddes til kreditorerne.

Endelig vil kurator i sin behandling af konkursboet konstatere om der er foretaget dispositioner, som kan karakteriseres som groft uforsvarlig forretningsførelse.

Er dette tilfældet kan den konkursramte virksomheds ledelse pålægges en konkurskarantæne i op til tre år.

I denne periode må den der er pålagt konkurskarantæne ikke agere ledelse i et selskab med begrænset hæftelse, men må godt drive virksomhed med personlig hæftelse.

For at begære en debitor konkurs, skal du indbetale en retsafgift på kr. 750, samt stille sikkerhed på normalt kr. 40.000 pr. 1. juni 2017.

Beløbet vil helt eller delvist blive tilbagebetalt hvis der i konkursboet viser sig aktiver der overstiger værdien af sikkerhedsstillelsen.