Opret CVR-nummer

Opret CVR-nummer til din virksomhed

Registrer din virksomhed

Skal du stifte et kapitalselskab, en virksomhed, en fond eller en forening? I den forbindelse skal der ske en registrering og tildeles et CVR-nummer.

Et CVR-nummer er et unikt identifikationsnummer, der tildeles virksomheder og organisationer i Danmark. CVR står for Centrale Virksomhedsregister, og det er et register, hvor alle virksomheder og organisationer bliver registreret.

CVR-nummeret bruges til at identificere virksomheder og organisationer over for det offentlige, banker, kunder og leverandører. Det er et vigtigt redskab i forbindelse med indberetning af skat, moms og andre virksomhedsrelaterede oplysninger.

Når du ønsker at oprette en virksomhed, et kapitalselskab, en fond eller en forening, er det nødvendigt at registrere den og få tildelt et CVR-nummer. Registreringen foregår hos Erhvervsstyrelsen, hvor du skal indsende en række oplysninger om virksomheden, herunder navn, adresse, ejerforhold og formål.

Formålet med CVR-numre er sikring af afgiftsmæssige- og skattemæssige pligter som eksempelvis betaling og moms og A-skat.

Nedenfor kan du læse mere om, hvilke krav der er til oprettelsen af et CVR-nummer.

Hvilke krav er der til oprettelse af CVR-nummer?

Det er ikke alle, der kan eller skal oprette et CVR-nummer. Først når du opfylder disse krav, skal din virksomhed registreres hos erhvervsstyrelsen:

  • Du skal have virksomhed eller være selvstændig erhvervsdrivende og have en dansk adresse.
  • Du skal have et dansk CPR-nummer eller et personnummer, hvis du er fra et andet EU-land.

Opfylder du disse betingelser, kan du gå videre i oprettelsesprocessen.

Guide: sådan opretter du CVR-nummer

  1. Start med at bruge selvbetjeningsløsningen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside og klik på det blå ikon: ”Start selvbetjening” Du logger ind med MitID, så har du endnu ikke oprettet MitID, skal du gøre det først.
  2. Efter du har logget ind, skal du vælge hvilken virksomhedstype du vil oprette. Her kan du vælge mellem forskellige slags virksomheder og selskaber – læs mere om virksomhedsformer her.
  3. Når du har valgt virksomhedsformen, skal der angives forskellige praktiske oplysninger om virksomheden, herunder virksomhedsnavn, adresse, CVR-nummer, branchekode, ejerforhold og eventuelt ansatte.
  4. Når alle informationer er opgivet, skal du underskrive med MitID, og herefter vil din ansøgning være afsendt til Erhvervsstyrelsen. Du modtager dit CVR-nummer via. e-mail.

Når du har modtaget dit CVR-nummer, er det vigtigt at du får registreret det hos SKAT, og eventuelt betalt virksomhedsregistreringsafgift. Dette skal ske senest 8 dage efter CVR-nummeret er oprettet.

At oprette virksomhed kan være en kompliceret proces, men det er helt essentielt at få et CVR-nummer. Uden dette kan virksomheden ikke udstede fakturaer til sine kunder, ansætte medarbejdere eller administrere moms og skat.

Er der forskel på oprettelsen af forskellige virksomhedstyper?

Der er som beskrevet nogle gennemgående krav til oprettelsen af en virksomhed. Derudover er der nogle forskelle for de forskellige virksomhedstyper, som kan gøre dem mere eller mindre komplicerede at oprette. Her er nogle af de mest almindelige virksomhedstyper:

Enkeltmandsvirksomhed 

Enkeltmandsvirksomheden er den simpleste virksomhedstype. Den kræver nemlig blot, at du registrerer dig som selvstændig erhvervsdrivende, og at du har dansk adresse. Det vil derfor kun kræve, at du følger den ovenstående guide, for at oprette CVR-nummer og starte din enkeltmandsvirksomhed.

Interessentskab 

Et interessentskab er en virksomhedsform med flere ejere der sammen driver virksomheden. Det er derfor ikke muligt at oprette et interessentskab alene, hvorfor du ved registreringen skal angive mindst to ejere. I den forbindelse skal der oprettes en interessantskabskontrakt, der beskriver ejerforholdet og ansvarsfordelingen.

Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S)

Kapitalselskaberne ApS og A/S er nogle af de mere komplicerede virksomheder at oprette. Dette skyldes først og fremmest, at der kræves en større startkapital, og derudover at strukturen er mere formel. I forbindelsen med oprettelsen af CVR-nummeret som beskrevet i guiden ovenfor, skal der indsendes en række dokumenter til Erhvervsstyrelsen, bl.a. selskabets vedtægter og stiftelsesdokument. For at oprette et kapitalselskab kræves det ydermere, at der nedsættes en direktion og eventuelt en revisor.

Kontakt Advokatgruppen i dag

Kontakt os for professionel hjælp til oprettelse af din virksomhed!

Hvis du står over for at skulle oprette din egen virksomhed, kan processen virke kompliceret og uoverskuelig. Hos Advokatgruppen.dk er vi specialiserede i at hjælpe iværksættere med at få styr på alle juridiske aspekter ved oprettelsen af deres virksomhed.

Vi tilbyder professionel rådgivning og vejledning gennem hele processen, uanset om du ønsker at oprette en enkeltmandsvirksomhed, et interessentskab eller et kapitalselskab som ApS eller A/S. Vores erfarne advokater kan hjælpe dig med at få etableret dit CVR-nummer og sikre, at alle nødvendige dokumenter og indberetninger bliver håndteret korrekt.

Udfyld kontaktformularen her på siden eller ring til os på 70 10 13 30.

 

Gratis opkald
Få advokathjælp til din sag
Ja tak!