Generalforsamlingen er et selskabs øverste ledelsesorgan. Her træffer kapitalejerne beslutning og stemmer om væsentlige forhold i selskabet.
Kapitalandelenes stemmefordeling og -vægt reguleres af selskabets vedtægter, mens den konkrete udøvelse af stemmeretten kan være reguleret i f.eks. en ejeraftale.
Med hvilket stemmeflertal beslutninger kan træffes er reguleret i Selskabsloven, men kan i stor udstrækning fraviges i selskabets vedtægter.
Vi står altid klar til at hjælpe med afviklingen af generalforsamlinger, det være sig både som dirigent og assistance i øvrigt.
Typer af generalforsamlinger
Overordnet kan generalforsamlinger opdeles i 2 hovedtyper, den ordinære generalforsamling og ekstraordinære generalforsamlinger.
Hvad er en odinære generalforsamling?
Det følger af Selskabsloven, at selskaber årligt skal afholde en ordinær generalforsamling. Her fremlægges selskabets årsregnskab til godkendelse, ligesom der afholdes valg til selskabets evt. bestyrelse. Der foretages også valg af selskabets revisor, hvis Selskabsloven eller selskabets vedtægter stiller krav herom eller der stilles forslag herom af en kapitalejer.
Mere udtømmende skal der på selskabets ordinære generalforsamling træffes afgørelse om følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Godkendelse af selskabets årsregnskab
- Anvendelse af overskud eller dækning af underskud, jf. det godkendte årsregnskab
- Evt. valg af bestyrelsesmedlemmer
- Evt. valg af revisor
- Øvrige punkter der i henhold til selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen
- Forslag fremsat af kapitalejerne
Der udarbejdes af dirigenten et referat/protokollat over generalforsamlingen, der skal vedlægges ved registreringen hos Erhvervsstyrelsen. Det gælder dog kun, hvis beslutninger, som er truffet på generalforsamlingen, giver anledning til, at selskabets vedtægter skal ændres.
Hvad er en ekstraordinær generalforsamling?
Ekstraordinære generalforsamlinger skal afholdes, hvis det centrale ledelsesorgan, selskabets tilsynsråd eller den generalforsamlingsvalgte revisor forlanger det. I anpartsselskaber kan enhver kapitalejer ligeledes kræve en ekstraordinær generalforsamling afholdt. I aktieselskaber kræver det derimod en kapitalbesiddelse på minimum 5 % af selskabskapitalen.
På ekstraordinære generalforsamlinger kan der f.eks. træffes beslutning om udskiftning af bestyrelses- og direktionsmedlemmer i løbet af året. Der kan ligeledes træffes beslutninger om kapitalforhøjelser og flere andre væsentlige ændringer kan besluttes på ekstraordinære generalforsamlinger.
Der er ikke nogen faste krav til indholdet af en ekstraordinær generalforsamlings dagsorden, ud over at der skal væres en dirigent, som står for udarbejdelsen af referatet/protokollatet over generalforsamlingen.
Ligesom med referatet for selskabets ordinære generalforsamling skal referatet for den ekstraordinære generalforsamling vedlægges registreringen hos Erhvervsstyrelsen, hvis beslutninger truffet på generalforsamlingen giver anledning til, at selskabet vedtægter skal ændres.
