Stiftelsens overordnede stadier
Opstart af selskab
Ved opstart af kapitalselskab er en af de væsentligste overvejelser man bør gøre sig, hvordan risiciene ved virksomhedsdriften håndteres.
Med risici tænkes i denne forbindelse primært på krav fra kreditorer.
En måde at håndtere disse risici på er, at stifte et kapitalselskab med begrænset hæftelse, f.eks. i form af et anpartsselskab, et aktieselskab, eller de relativt nytilkomne iværksætterselskaber.
I udgangspunktet kan kreditorerne udelukkende rette krav mod selskabet, hvis virksomheden er etableret i en af de ovennævnte former.
I en række situationer vil man dog som virksomhedsejer være nødt til at kautionere for selskabets forpligtelser, f.eks. for at kunne opnå finansiering i banken. I så fald kan bankens krav tillige rettes mod ejeren – uanset om virksomheden drives som selskab med begrænset hæftelse.
Er man som kapitalejer nødt til at indfri en kaution i selskabet, opnår man et krav mod selskabet på det beløb man har været nødt til at betale – et såkaldt regreskrav.
I en situation hvor selskabet ikke har været i stand til at honorere forpligtelsen i første omgang, kan det dog være yderst tvivlsomt, hvorvidt selskabet kan honorere regreskravet.
Der kan således blive tale om et tab for ejeren, svarende til det krav vedkommende har opnået mod selskabet.
Her er det af afgørende skatteteknisk betydning, hvor stor en andel af kapitalandelene man råder over. Ejer man 25 % eller mere af kapitalandelene, eller råder man over mere end 50 % af stemmerettighederne, så er tabet ikke fradragsberettiget.
Overstiger man ingen af de ovennævnte tærskler, er tabet fuldt fradragsberettiget.
Stiftelsen af et selskab kan overordnet deles op i følgende stadier:
- Oprettelse samt underskrivelse af et stiftelsesdokument, selskabets vedtægter og ejerbogen
- Tegning af kapitalandele samt indbetaling af selskabskapitalen
- Afholdelse af stiftende generalforsamling med henblik på valg af ledelse og eventuel revisor
- Anmeldelse af selskabet til registrering overfor Erhvervsstyrelsen
- Registrering af selskabet
De enkelte punkter afklares og ordnes dog typisk under ét og samme møde.
Krav til stifterne
Et kapitalselskab kan oprettes af en eller flere stiftere.
En stifter må ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Hvis stifteren er en fysisk person, skal personen være myndig og må ikke være under værgemål.
Hvis stifteren er en juridisk person (virksomhed/selskab), skal denne være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager. Et aktie- eller anpartsselskab, der selv er under stiftelse, kan således ikke stifte et selskab, idet selskabet endnu ikke har retsevne.
Hvad er et stiftelsesdokumentet?
Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, som skal indeholde oplysninger om:
- Navn, bopæl og eventuelt CVR-nr. for kapitalselskabets stiftere,
- Tegningskursen for kapitalandelene,
- Fristerne for tegningen og indbetalingen af kapitalandelene,
- Fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have retsvirkning,
- Fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende,
- Hvorvidt selskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen og i bekræftende fald de anslåede omkostninger.
Stiftelsesdokumentet skal endvidere indeholde bestemmelser om følgende forhold, hvis der er truffet beslutning herom:
- Særlige retttigheder eller fordele, der skal tilkomme stiftere eller andre,
- Indgåelse af aftale med stiftere eller andre, hvorved der kan påføres kapitalelskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse,
- At kapitalandele kan tegnes mod indskud i andre værdier end kontanter,
- At kapitalselskabets årsrapport skal revideres, hvis kapitalsekskabet kan fravælge revision efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning,
- Størrelsen af den del af den tegnede selskabskapital, der er indbetalt på tidspunktet for stiftelse.
Tegning og indbetaling af selskabskapital
Stiftelsen af et anpartsselskab (ApS) fordrer som minimum en selskabskapital på kr. 40.000,00 og stiftelsen af et akiteselskab (A/S) fordrer som minimum en selskabskapital på kr. 400.000,00.
Selskabskapitalen kan tilvejebringes ved såvel kontant indbetaling som ved apportindskud.
Nedenfor kan der findes nærmere oplysninger om formkravene og fremgangsmåden ved tegningen og indbetalingen af kapitalene.
Tegning af selskabskapitalen
Tegning af kapitalandele skal ske på stiftelsesdokumentet med eventuelle bilag. I forbindelse med stiftelsen af et aktie- eller anpartsselskab, skal den der tegner kapitalandele således identificeres på enten selve stiftelsesdokumentet, i ejerfortegnelsen eller på tegningslister.
Kapitalandelene kan ikke tegnes under forbehold eller til underkurs. Derimod må der gerne tegnes til overkurs.
Det er – som det tidligere var tilfældet med anpartsselskaber – ikke et krav, at stifterne skal tegne hele selskabskapitalen, men det er i sidste ende stifterne, der bestemmer, om tegningen af kapitalandele kan accepteres.
Særligt om apportindskud
Alle værdier, som kan gøres til genstand for en økonomisk vurdering, kan anvendes som apportindskud. Dette kan f.eks. være en produktionsmaskine, en personligt drevet virksomhed, m.v.
Apportindskud kan dog ikke bestå i forpligtelse til at udføre arbejde eller erlægge tjenesteydelser.
For at sikre sig, at det indskudte aktiv er værdiansat korrekt, kræves det, at stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning.
Vurderingsberetningen, der skal udarbejdes af en eller flere uvildige og sagkyndige vurderingsmænd (typisk revisorer), skal indeholde:
- en beskrivelse af hvert indskud,
- oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,
- angivelse af det vederlag, som er fastsat for overtagelsen, og
- erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes med tillæg af eventuel overkurs.
Vurdering må ikke være foretaget mere end 4 uger før stiftelsesdokumentets underskrivelse. Hvis fristen overskrides, må vurdering således foretages på ny.
Indbetaling af selskabskapitalen
Der skal til enhver tid være indbetalt mindst 25 procent af selskabskapitalen, dog mindst kr. 40.000,00. Indbetalingskravet for et aktieselskab med en kapital på kr. 500.000,00 er således mindst kr. 125.000,00.
Selskabet kan ikke registreres, med mindre selskabskapitalen er indbetalt.
Hvis hele eller dele af selskabskapitalen indbetales ved andre værdier end kontanter (apportindskud), skal hele selskabskapitalen dog være indbetalt.
Ikke indbetalt selskabskapital kan af kapitalselskabets ledelse kræves indbetalt på anfordring, hvorefter den resterende selskabskapital skal indbetales inden 2 uger.
En kapitalejers rettigheder består fuldt ud, uanset om kapitalandelen er fuldt ud indbetalt. Har en kapitalejer undladt at efterkomme ledelsens anfordring om indbetaling af den resterende kapital, kan kapitalejeren dog ikke udøve sin stemmeret for nogen del af sin kapitalpost i selskabet.
Stiftende generalforsamling
Hvis der ikke i forbindelse med stiftelsen af kapitalselskabet er foretaget valg af kapitalselskabets ledelse og eventuel revisor, skal stifterne senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet afholde en stiftende generalforsamling i kapitalselskabet til valg af kapitalselskabets ledelse og eventuel revisor.
Registrering af selskab
Kapitalselskabet skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system eller anmeldes til registrering senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
Er registreringen eller anmeldelsen ikke sket inden udløbet af denne frist, kan registrering ikke finde sted.
Kapitalselskabet kan ikke registreres medmindre mindst 25 procent af selskabskapitalen er indbetalt.
Stiftelsen af selskabet har retsvirkning fra datoen for stiftelsesdokuments underskrift eller fra den senere dato, der er anført i stiftelsesdokumentet.
Anmeldelsen og registreringen af kapitalselskabet foregår i praksis via www.virk.dk eller ved fremsendelse af de nødvendige dokumenter til Erhvervsstyrelsen. Uanset fremgangsmåden, skal der forevises behørig dokumentation for, at selskabskapitalen er indbetalt som forudsat.
