Det kan være vanskeligt at overskue alt det praktiske oveni den sorg, som man føler, når man har mistet et nærtstående familiemedlem. Dog skal der tages stilling til tingene, selvom det er hårdt.
Ved dødsfald skal I, som arvinger, tage stilling til en del praktiske ting, såsom hvordan boet efter afdøde skal behandles. Der findes flere behandlingsformer af et dødsbo, som I kan læse mere om herunder.
Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30.
- Bedemand
- Begravelsen
- Skifteretten
- Sikring af værdier
- Anvendelse af bobestyrer
- Privat skifte
- Beslutningsretten
Bedemand
Dødsfald, der finder sted her i landet, skal senest to hverdage efter dødsfaldet anmeldes til personregisterføreren (kirkekontoret) i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Dette gælder også, selv om afdøde ikke var medlem af folkekirken. Dødsanmeldelsen skal underskrives af afdødes nærmeste, hvilket først og fremmest er ægtefællen eller et barn over 18 år. Der er ikke pligt til at anvende en bedemand, selv om de fleste vælger det. I praksis står bedemanden ofte for indsendelsen af dødsanmeldelsen, og det er derfor vigtigt at tage kontakt til bedemanden i god tid.
I bestemmer selv, hvilke ting I vil have bedemanden til at hjælpe jer med. Når I har fået klarlagt, hvilke opgaver bedemanden skal varetage, er det en god idé at bede bedemanden om et prisoverslag, hvilket han/hun er forpligtet til at give. På Danske Bedemænds hjemmeside findes blandt andet en vejledning til de pårørende, som kan være nyttig at læse.
Begravelsen
De pårørende skal bl.a. tage stilling til, hvorvidt afdøde skal ligbrændes eller begraves. Man kan med Kirkeministeriets tilladelse få lov at sprede afdødes aske over for eksempel åbent hav, men ellers vil begravelsen/jordfæstelsen ske på en kirkegård eller andre af Kirkeministeriet godkendte gravpladser. Lovgivningsmæssigt har de pårørende ikke nogen forpligtelse til – hverken rent praktisk eller økonomisk – at tage sig af begravelsen. I sidste ende kan denne opgave blive pålagt kommunen. Begravelsesudgifter er fortrinsberettigede i boet, hvilket betyder, at de skal dækkes før alle andre krav, hvad enten det er kommunen eller en arving, der har betalt. Du skal være opmærksom på, at du som bestiller selv kommer til at hæfte for begravelsesregningen, hvis der slet ingen penge er i dødsboet.
Afdødes egne ønsker til begravelsen skal altid følges, medmindre de strider mod gældende lovgivning, eller såfremt ønsket er fremsat inden afdøde fyldte 15 år. Der stilles ingen formkrav til fremsættelse af begravelsesønsker – det kan ske i et notartestamente, på et almindeligt stykke papir eller sågar mundtligt.
Foreligger der ingen tilkendegivelser (som arvingerne er bekendt med) fra afdøde, skal ønsker fra den person, der har underskrevet dødsanmeldelsen, følges, medmindre en person, der stod afdøde nærmere, fremsætter et herfra afvigende ønske. I tilfælde af uenighed mellem arvingerne, kan begravelsesmyndigheden vælge at indbringe tvisten for skifteretten, der træffer afgørelse.
Advokatgruppen anbefaler, at du husker også at tage stilling til din begravelse. Jo flere spørgsmål, der er besvaret på forhånd, desto mere skåner du dine efterladte, der i forvejen står i en svær situation. Et notartestamente er dog ikke særligt velegnet til netop begravelsesønsker, idet der er risiko for, at det først kommer frem på et langt senere tidspunkt end begravelsen. En mulighed kunne være som supplement at udfylde blanketten ”minsidstevilje”, som Landsforeningen Liv&Død står bag. Både oprettelsen og den efterfølgende opbevaring er gratis.
Skifteretten
Skifteretten får automatisk besked, når en person bosat i Danmark, afgår ved døden. Skifterettens opgave er så vidt muligt at tage stilling til boets behandlingsform, hvilket afhænger af både familie- og formueforhold. Typisk vil Skifteretten søge disse forhold afklaret ved at tage kontakt til den, der på dødsanmeldelsen står anført som afdødes kontaktperson. Skifteretten har vejledningspligt overfor boets arvinger. Der går typisk ca. 1 måned fra dødsanmeldelsen er modtaget til mødet i Skifteretten afholdes. Mange har dog forinden valgt at tage kontakt til en advokat, der på arvingernes vegne har sørget for at sende en anmodning til Skifteretten om boets udlevering til den behandlingsform, som findes mest hensigtsmæssig. For at kunne tage stilling til, hvorledes boet behandles bedst muligt, må advokaten forinden skaffe sig fuldt overblik over boets arvinger og størrelse.
Behandlingsformerne er forskellige, både i forhold til den rent praktiske fremgangsmåde, og særligt i forhold til de juridiske og arveretlige konsekvenser. Det er derfor uhyre vigtigt at have en advokat med på råd i denne del af processen. Når det er klarlagt, hvorledes boet skal behandles, udsteder Skifteretten en såkaldt skifteretsattest, som er det juridiske bevis for råderetten over boets aktiver og passiver.
Sikring af værdier
Det er vigtigt, at arvingerne sørger for at sikre afdødes værdier frem til skifteretten har truffet afgørelse om boets behandlingsform, fx sørge for at afdødes bolig er låst og vinduerne lukket, at bilen er aflåst og holder parkeret et sikkert sted osv. I vinterperioden er det også vigtigt at sørge for snerydning af fortovsarealer ud for afdødes bolig. For at undgå frostskader i boligen anbefales det at man ikke slukker helt for varmen.
Sørg for i videst muligt omfang at klare de praktiske opgaver selv. Hvis arvingerne har haft udgifter til fx et snerydningsfirma, vil kravet kunne anmeldes i boet, men selv om det som udgangspunkt har en fortrinsberettiget stilling, vil der ikke være nogen garanti for, at boet i sidste ende kan dække udgiften.
Anvendelse af bobestyrer
I kan vælge at udnævne en advokat til varetagelsen af de praktiske ting, som eksempelvis indsendelse af opgørelser til Skifteretten og SKAT. Her kaldes advokaten en bobestyrer. Alle skifteretter har udpeget og autoriseret en række advokater i retskredsen, navnlig autoriserede bobestyrer. Det sikrer en stor faglighed og ekspertise, som selvfølgelig er til gavn for jer.
I kan læse mere om en bobestyrer lige her. Flere af vores advokater er udpegede bobestyrer, og I kan derfor trygt vælge en advokat fra Advokatgruppen som jeres bobestyrer.
Privat skifte
Alternativt kan I foretage et privat skifte. Det foregår ved, at I selv i enighed træffer de nødvendige beslutninger om dødsbobehandlingen samt arvefordelingen. I bør være særligt opmærksomme på, at arvinger kan komme til at hæfte for boets gæld under et privat skifte. Det kan derfor være vigtigt at vælge professionel bistand. Det kan også være en fordel, da I selv skal sørge for at indsende de nødvendige opgørelser til Skifteretten og SKAT. Det er derfor en god idé at få bistand fra en advokat med erfaring i private skifter.
Beslutningsretten
Som udgangspunkt er det arvinger, der træffer beslutning i de solvente bobestyrerboer. Hvis der opstår uenighed mellem arvingerne, træffes der beslutning efter afstemning, hvor arvingeren stemmer efter boslod- og arvelod. En bobebestyrer kan dog tilsidesætte en beslutning truffet af arvingerne, hvis denne er åbenbart uhensigtsmæssig eller strider mod nogens ret. Ofte vil der dog blive givet fuldmagt til en advokat eller medarving.
Kan vi hjælpe?
Hos Advokatgruppen har vi mange års erfaring med behandling af både private skifter og bobestyrerboer som autoriseret bobestyrer, samt rådgivning i forbindelse hermed. I kan derfor trygt lade en af vores dødsboadvokater stå for behandlingen af dødsboet og give dig den rådgivning, der er brug for. Ring gratis til os på 70 10 13 30.
