Skifteformer

Hvad er en skifteform, og hvorfor er det vigtigt for mig?

Skifteformen vedrører selve processen omkring behandlingen af et dødsbo, og dermed vil dødsboets behandling afhænge af, hvilken skifteform der vælges.  I nogle tilfælde er en bestemt skifteform obligatorisk, og i andre tilfælde kan det være op til afdødes pårørende at beslutte, hvordan dødsboet skal skiftes. I de sidstnævnte tilfælde kan valget få betydning for fordelingen af arven, ligesom der også er forskellige omkostninger forbundet med hver enkel skifteform.

I denne artikel vil vi sammenfatte de vigtigste detaljer om de forskellige skifteformer og give dig et samlet overblik, så du er klædt på til at vælge den rigtige skifteform, hvis du står overfor behandling af et dødsbo.

I skemaet nedenfor ser du en oversigt over de forskellige skifteformer. Vil du vide mere om de enkelte skifteformer, kan du klikke på fanerne i venstre side.

Det private skifte

Ved privat skifte behandles boet alene af arvingerne, hvilket betyder, at arvingerne selv skal sørge for at ordne de praktiske ting omkring dødsboet – evt. med bistand fra en advokat. Det bliver altså de efterladtes opgave at få identificeret og betalt en evt. gæld til afdødes kreditorer, at fordele arven korrekt, at få betalt boafgift og dødsboskat til tiden m.v.

Det private skifte kan være fordelagtigt for arvingerne, idet processen for dødsboskiftet er billigere og mere uformel end et bobestyrerbo.

Et dødsbo kan udleveres til privat skifte, når alle arvinger er enige om det, og når boet formodes at være solvent – dvs. at boets aktiver overstiger boets eventuelle passiver. Dertil kræver det, at mindst én af afdødes arvinger er solvent, myndig og ikke repræsenteret af en værge, og at afdøde ikke i et testamente har udelukket det private skifte.

Det er Skifteretten, der beslutter, at et bo kan udleveres til privat skifte, når betingelserne er opfyldt, og når de ellers ikke finder, at særlige forhold taler imod udleveringen. Du kan læse mere om privat skifte på vores hjemmeside her.

Det forenklede private skifte

Det forenklede private skifte er – som navnet antyder – en mindre omfattende udgave af det private skifte. Konkret betyder det, at denne skifteform er enklere, hurtigere og billigere end et privat skifte.

Ved det forenklede private skifte er det – ligesom ved det private skifte – arvingernes ansvar at stå for dødsbobehandlingen og sørge for, at skiftet sker korrekt.

For at kunne anmode skifteretten om et forenklet privat skifte, skal de almindelige betingelser for et privat skifte være opfyldt. Herudover er der nogle yderligere betingelser, som også skal være opfyldt. Det er f.eks. også et krav, at der af boet ikke skal betales bo- eller tillægsboafgift. Det betyder, at boets afgiftspligtige formue skal være mindre end bundfradraget, dvs. mindre end 308.000,00 kr. (2021-takst), og at der ikke må være arvinger, der skal betale tillægsboafgift. Samtidigt må boet ikke være skattepligtigt, ligesom afdøde ikke må have drevet selvstændig virksomhed på tidspunktet for dødsfaldet eller i samme indkomstår. Hvis du vil vide mere om det forenklede private skifte, kan du læse mere her.

Boudlæg

Boudlægget er som skifteform, som er obligatorisk i nogle tilfælde. En boudlæg er nemlig obligatorisk, hvis afdøde ikke efterlader sig værdier der overstiger 47.000,00 kr. (2021-takst), når rimelige begravelsesudgifter og udgifter til boets behandling er betalt.

Ved et boudlæg vil boets samlede formue udlægges direkte til den person, som Skifteretten ud fra en konkret, social vurdering skønner at være afdødes nærmeste efterladte, mod at denne person er forpligtet til at dække udgifter til begravelse og udgifter til boets behandling, dog maksimalt med det beløb, som den pågældende modtager fra boet.

At boudlægget er obligatorisk betyder, at udlægget tilsidesætter de almindelige regler om arvens fordeling og afdødes eventuelle testamente.

Du kan læse mere om boudlæg her.

Ægtefælleudlæg

Afdødes ægtefælle kan få hele dødsboet udlagt til sig som et ægtefælleudlæg, når de økonomiske forhold gør det muligt.

Ønsker ægtefællen dette, kræver det, at ægteparrets samlede formue er mindre end 810.000,00 kr. (2021-takst). Ved beregningen af den samlede formue skal både livsforsikringsbeløb og pensionsudbetalinger, der udbetales i anledningen af dødsfaldet, medregnes. Hvis den samlede formue er under 810.000,00 kr. (2021), har ægtefællen dermed krav på at udtage hele boet som et ægtefælleudlæg. Adgangen til ægtefælleudlæg er ægtefællens ret og tilsidesætter derfor både afdødes eventuelle testamente om arvens fordeling og arvelovens regler om tvangsarv. Hvis en efterlevende ægtefælle kræver dødsboet efter sin afdøde ægtefælle udlagt som et ægtefælleudlæg, og at betingelserne herfor er opfyldt, vil den efterlevende ægtefælle dermed udtage hele boet – dog med den betingelse, at den efterlevende ægtefælle påtager sig sin afdøde ægtefælles gældsforpligtelser.  Netop af denne grund, er det derfor meget vigtigt, at man som ægtefælle nøje overvejer, om et ægtefælleudlæg er det smarteste, selvom de økonomiske betingelser umiddelbart er opfyldte.

Det er vigtigt at bemærke, at en lignende regel – nemlig reglen om suppleringsarv – kan gøres gældende i tilfælde, hvor formuen overstiger 810.000,00 kr., og hvor betingelsen for et ægtefælleudlæg dermed ikke er opfyldt. Med reglen om suppleringsarv har en ægtefælle nemlig altid ret til at supplere sin egen formue med midler fra boet efter sin afdøde ægtefælle, så denne suppleringsarv sammenlagt med ægtefællens egen formue, herunder et eventuelt særeje og arv fra sin afdøde ægtefælle, til sammen udgør 810.000,00 kr.

Ønsker du at vide mere om ægtefælleudlæg og suppleringsarv, kan du læse mere om emnet på vores hjemmeside.

Det uskiftede bo

Når en ægtefælle går bort, har den længstlevende ægtefælle i nogle tilfælde mulighed for at sidde i uskiftet bo.

Et uskiftet bo er kun relevant,

  • når afdøde var gift på dødstidspunktet,
  • når afdøde efterlader sig livsarvinger (børn/børnebørn/oldebørn etc.), og
  • når der var helt eller delvist formuefællesskab i ægteskabet.

Det uskiftede bo betyder, at dødsboskiftet efter den førstafdøde ægtefælle udskydes, så afdødes livsarvinger først får deres arv, når længstlevende ægtefælle dør, eller når længstlevende beslutter sig for at skifte boet efter den førstafdøde.

Mens det uskiftede bo består, må den efterlevende ægtefælle bruge af boets midler og frit formindske formuen, så længe disse dispositioner er rimelige og ikke udgør misbrug. Modsat forpligter ægtefællen sig samtidig til at hæfte personligt for afdødes gældsforpligtelser.

Det er en ret for ægtefællen at sidde i uskiftet bo, hvis ægtefællerne kun har fælles børn. Hvis den førstafdøde ægtefælle derimod har børn fra et tidligere forhold, kræves der samtykke fra disse børn, før et uskiftet bo er muligt for den efterlevende ægtefælle.

Historisk har denne skifteform været et populært valg, men hensigtsmæssigheden af det uskiftede bo i dag afhænger i høj grad af den konkrete situation – både familiært og økonomisk. Derfor er det vigtigt, at du overvejer muligheden for et uskiftet bo nøje.

Er du i tvivl om, hvorvidt et uskiftede bo er den rette løsning for dig, er du velkommen til at kontakte os for yderligere vejledning, ligesom du kan læse mere om emnet på vores hjemmeside.

Bobestyrerbehandling

Denne skifteform indebærer, at skiftet varetages af en bobestyrer, der enten er en advokat med ekspertise i dødsbobehandling udpeget af Skifteretten, eller en anden person, som afdøde i sit testamente har ønsket som bobestyrer.

Bobestyreren får ansvaret for dødsboets behandling og arvens fordeling, ligesom det også er bobestyreren, der skal tage stilling til spørgsmål vedr. skiftet.

Et bo vil blive udleveret til behandling ved bobestyrer,

  • når en arving anmoder om det, og at der således ikke er enighed mellem arvingerne om et privat skifte,
  • når afdøde i sit testamente selv har ønsket denne skifteform, og
  • når afdøde ikke efterlader sig arvinger eller det ikke vides med sikkerhed, om der er arvinger.

Derudover vil det ske i de situationer, hvor boet må antages at være insolvent, altså at der i boet er flere passiver end aktiver, og i tilfælde, hvor ingen af arvingerne som følge af enten konkurs eller værgemål kan disponere selv.

Der kan også være situationer, hvor Skifteretten beslutter, at boet skal overgå fra en anden skifteform til bobestyrerbehandling.

Du kan læse mere om bobestyrerbehandling her.

Insolvent bobestyrerbo

Når dødsboet formodes at være insolvent, og dermed indeholder flere passiver end aktiver, vil boet blive skiftet som et insolvent bobestyrerbo. Her er det en autoriseret bobestyrer der varetager skiftet og træffer beslutninger.

At boet er insolvent medfører, at ikke alle boets kreditorer kan få dækket de krav, de har mod afdøde. Det bliver bobestyrerens opgave at sørge for, at uddele boets midler til kreditorerne efter konkurslovens regler. Du kan læse mere om de insolvente bobestyrerboer på vores hjemmeside.

Hvilken skifteform skal jeg vælge?

Som du kan læse ovenfor, er der mange forskellige skifteformer, ligesom valget af skifteformen kan få afgørende betydning for dødsboets behandling.

Derfor anbefaler vi altid, at du bør kontakte en specialiseret advokat, så du er klædt på til at vælge, hvilken skifteform der skal finde anvendelse, hvis du står overfor behandlingen af et dødsbo.

Du er velkommen til at kontakte en af vores specialiserede advokater i Advokatgruppen for en gratis og uforpligtende indledende drøftelse af din situation.