Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30.
- Hvad er et boudlæg?
- Hvem får boudlægget?
- Hvad betyder et boudlæg?
- Betingelserne for et boudlæg
- Hvad kan en advokat hjælpe med?
Hvad er et boudlæg?
Reglerne om boudlæg findes i dødsboskiftelovens kapitel 12.
Udleveres et bo som boudlæg (også kaldet begravelsesudlæg), sker der ikke et egentligt skifte af boet. Der skal ikke ske en fordeling af arv mellem boets arvinger. Det skyldes, at boets samlede aktivmasse, herunder et eventuelt overskud i boet udlægges den person, som må betragtes som værende afdødes nærmeste. Udlægsmodtager skal således hverken respektere et formgyldigt oprettet testamente eller arvelovens regler om tvangsarv til ægtefælle og/eller børn.
Et boudlæg er obligatorisk, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det betyder, at skifteretten kan gennemtvinge boudlægget, selv om boets arving(er) anmoder om en anden skifteform. Som udgangspunkt vil det således afskære alle øvrige skifteformer, herunder også insolvent bobestyrerbehandling. Er der den mindste tvivl om, hvorvidt betingelserne for et boudlæg er opfyldt, eller er der aktiver med betydelig værdi i boet, vil skifteretten dog næsten altid udlægge til en anden behandlingsform.
Skifterettens afgørelse om boudlæg kan kæres til Landsretten.
Hvem får boudlægget?
På papiret ser det enkelt ud. Boudlægget vil ske til den eller dem, der efter skifterettens skøn er den afdødes nærmeste efterladte. Som det dog ikke kræver megen fantasi til at forestille sig, giver spørgsmålet ikke sjældent anledning til en del diskussioner.
Der foretages altid en konkret vurdering. Det afgørende for skifterettens afgørelse er, hvem der socialt set må betragtes som den nærmeste. Der stilles ikke noget krav om slægtskab med og arveret efter afdøde – et boudlæg kan således sagtens ske fx til en nabo eller en god bekendt.
Har en person stået for omsorgen og plejen af afdøde i en periode op til dødsfaldet, vil det ofte skabe formodning for, at den pågældende er afdødes nærmeste. På tilsvarende måde tillægges det stor vægt, hvem der har bestilt og stået for afdødes begravelse.
Afdødes egne tilkendegivelser, fx i et testamente, er naturligvis også et vigtigt moment i afgørelsen. Det er lidt omdiskuteret i teorien, hvorvidt skifteretten vil være forpligtet til at følge en bestemmelse i et testamente, hvori afdøde direkte har taget stillet til, hvem der skal have boudlægget, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det er i hvert fald sikkert, at en sådan bestemmelse vil tillægges meget stor vægt.
Var afdøde gift, eller levede afdøde i et registreret partnerskab, i et fast samlivsforhold eller i andet fast bofællesskab, vil boudlæg som altovervejende hovedregel ske til den, som afdøde boede sammen med.
I praksis sker udlægget oftest til én person, men der er ikke noget til hinder for, at udlægget kan ske til flere i forening.
Hvis afdøde ikke havde nogen nærstående eller hvis ingen af de nærstående ønsker boudlægget, kan det i stedet ske til en institution, afdøde havde tilknytning til, fx et plejehjem. Er der alene et ubetydeligt overskud i boet, kan der altid ske boudlæg til den, der har betalt eller den, der erklærer at ville betale for begravelsesudgifterne.
Boudlæg kan også ske til kommunen. Der er tale om en ret, ikke en pligt. Ønsker ingen andre boudlægget, er statskassen som sidste instans forpligtet hertil.
Hvad betyder et boudlæg?
Udlægsmodtageren bliver ved udlægget forpligtet til af boets midler at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling. Den, som har bestilt afdødes begravelse, hæfter som udgangspunkt for udgiften hertil. Er begravelsen bestilt af en person, som ikke hører til den afdødes nærmeste efterladte, og som derfor ikke får boet udlagt, hæfter udlægsmodtageren for begravelsesudgifterne med nettoværdien af det modtagne over for den, der bestilte og betalte begravelsen.
Udlægsmodtageren kommer derimod ikke til at hæfte for afdødes gæld, hvilket selvsagt er vigtigt at holde sig for øje.
Skifteretsattesten om boudlæg, som udstedes af skifteretten, er udlægsmodtagers legitimation for rådigheden over eventuelle aktiver.
Som nævnt oven for har et eventuelt testamente oprettet af afdøde ingen betydning, hvis boet udleveres som boudlæg. Udlægsmodtageren har med andre ord ingen forpligtelse til at udlevere fx indbogenstande til den, som ifølge testamente er rette arving.
Skifteretten kan betinge et udlæg af overskud af, at modtager står for at ryddeliggøre (ikke rengøre) afdødes bolig. Typisk vil en sådan betingelse være relevant, hvor afdøde boede til leje eller i en plejebolig – og den stilles som regel kun, hvor der er et overskud i boet, der overstiger udgiften til ryddeliggørelse. Har man som udlægsmodtager accepteret at rydde afdødes bolig, vil man kunne ifalde erstatningsansvar overfor udlejer, hvis dette på trods heraf ikke sker inden det fastsatte tidspunkt.
Betingelserne for et boudlæg
Et bo kan udlægges som boudlæg uden skiftebehandling, hvis værdien af boets aktiver ikke overstiger kr. 49.000,00 (for dødsfald indtruffet i 2023) efter fradrag af:
- Rimelige udgifter til begravelsen,
- Sikring af boets aktiver,
- Midlertidige foranstaltninger,
- Udgift til vurdering af aktiver,
- Eventuel retsafgift og
- Gæld sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde.
- Begravelsesudgifterne skal altid være rimelige.
- Beløbsgrænsen på de kr. 49.000 (i 2023) pristalsreguleres hvert år.
Hvad kan en advokat hjælpe med?
Når det er konstateret, at betingelserne for et boudlæg er opfyldt, vil advokaten hjælpe med at få klarlagt, hvem der er afdødes nærmeste, og dermed hvem der skal have boudlægget.
Herefter bistår advokaten med at få udfyldt anmodning til skifteretten om boudlæg med tilhørende fortegnelse over aktiver og passiver.
Advokatens primære opgave vil være at skabe et overblik over boets formueforhold, herunder om aktivmassen ligger indenfor værdigrænsen på kr. 49.000,00 (2023). Advokaten vil derfor starte med at indhente kontroloplysninger fra skattevæsenet. På baggrund af disse oplysninger foretages en værdiansættelse af både aktiver og passiver.
I helt særlige tilfælde kan skifteretten tillade, at værdigrænsen overskrides og alligevel udlægge boet som boudlæg. Reglen er tænkt anvendelig helt undtagelsesvist og primært i den situation, hvor udgifterne til en egentlig bobehandling vil overstige boets overskud, idet kreditorerne jo i dette tilfælde ikke stilles ringere ved boudlægget.
Som eksempler på pant sikret på tilsvarende måde kan nævnes ejendomsforbehold, udlæg og modregningsret.
I praksis har man tilladt, at følgende udgifter til begravelsen trækkes fra: Bedemand, ligklæder, kiste eller urne, rustvognskørsel, annoncering af dødsfaldet, takkekort, pyntning af kirken og kisten, kirkens personale, korsang, sammenkomst, køb og anlæg af gravsted, graver, gravsted og vedligeholdelse af gravstedet i fredningsperioden.
