Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30.
- Hvad er et insolvent dødsbo?
- Hvad er bobestyrers opgaver under skiftet?
- Hvordan er det typiske forløb?
- Afslutning af forløbet
- Hvilke kreditorer har krav på dækning?
Hvad er et insolvent dødsbo?
Et dødsbo er insolvent, hvis det skønnes, at samtlige aktiver (dvs. værdier) med tillæg af boets indtægter ikke er tilstrækkelige til at dække boets passiver (dvs. gæld). Det er den aktuelle salgsværdi af aktiverne, der er afgørende for bedømmelse af insolvens. Særligt i de tilfælde, hvor der er fast ejendom i boet, vil det ofte være en skønsmæssig vurdering, hvor man må se på, om ejendommen forventes at kunne sælges rimeligt hurtigt, og hvad den forventes at kunne indbringe.
Er insolvensen åbenbar allerede i forbindelse med det indledende møde med arvingerne, og kan boet ikke berigtiges efter en anden skifteform, vil Skifteretten udlevere boet ”direkte” til insolvensbehandling ved bobestyrer. I praksis sker der dog meget ofte det, at boet først udleveres til anden behandlingsform, hvor insolvensen så konstateres et stykke hen i forløbet (fx efter salg af boets faste ejendom til en lavere pris end forventet), og hvor der så fra arvingers, kreditorers eller bobestyrers side fremsættes anmodning om overgang til insolvensbehandling.
Det er Skifteretten der vurderer insolvensen og eventuelt træffer afgørelse om insolvensbehandling. Skifteretten er ved valget af bobestyrer ikke bundet af autorisationsordningen, der gælder for solvente bobestyrerboer og ej heller af en bestemmelse i afdødes testamente om valg af bobestyrer. Skifterettens valg vil altid falde på en advokat, der udover dødsbobehandling også har ekspertise indenfor konkursbehandling. Dette hænger sammen med, at konkurslovens regler i et vist omfang også gælder insolvente dødsboer.
Hvad er bobestyrers opgaver under skiftet?
I korte træk skal bobestyrer sørge for at sikre og efterfølgende realisere boets aktiver og for at udlodde midlerne i boet til de kreditorer, der efter reglerne er berettiget til hel eller delvis dækning.
Bobestyrer varetager generelt kreditorernes interesse og har samme forpligtelser overfor kreditorerne, som en bobestyrer har overfor arvingerne i et solvent bobestyrerbo. Det betyder, at væsentlige beslutninger skal forelægges kreditorerne, og at bobestyrer skal indkalde til bomøder, hvis en kreditor forlanger det. Endvidere skal bobestyrer sørge for at vejlede kreditorerne om deres klageadgang til Skifteretten.
Hvordan er det typiske forløb?
Når boet er udleveret til insolvent bobestyrerbehandling fra Skifteretten, sørger bobestyrer for straks at indrykke en bekendtgørelse i Statstidende om insolvensbehandlingen. Dette kan eventuelt ske i forbindelse med indrykning af præklusivt proklama, som er en annonce i Statstidende, hvor eventuelle kreditorer i boet får en frist på 8 uger til at anmelde deres krav. Overholder kreditor ikke denne frist, vil kravet som udgangspunkt være bortfaldet (prækluderet).
Efter de 8 uger har bobestyrer derfor et godt overblik over den samlede gæld i boet.
Når proklamafristen er udløbet, udarbejdes åbningsstatus. Åbningsstatus er en oversigt over boets aktiver og passiver ansat med anslået værdi pr. dødsdagen. Åbningsstatus sendes til boets kreditorer, Skifteretten og Skat.
Selve behandlingen af boet vil efter udleveringen i første omgang være koncentreret om at få sikret boets aktiver. Ejede afdøde fast ejendom, vil bobestyrer straks sørge for tinglysning af bobestyrerbehandling på ejendommen.
Bobestyrer undersøger også grundlaget for de krav, der anmeldes i boet. Hertil forelægger kreditorerne en fortegnelse over kravene sammen med sin indstilling til, om de bør anerkendes. Hvis ingen kreditorer protesterer mod et krav, som bobestyrer har indstillet til fuld ud godkendelse, er det herefter godkendt.
Endvidere undersøger bobestyrer om der, mens afdøde levede, er foretaget forrykkende dispositioner. Eksempelvis ved at afdøde har favoriseret én kreditor frem for andre ved at betale hele denne kreditors gæld uden samtidigt at betale de øvrige. Sådanne dispositioner kan efter konkurslovens regler under visse betingelser gøres om, sådan at dødsboet kan forlange pengene tilbage fra den pågældende kreditor. Dette kaldes omstødelse.
Afslutning af forløbet
Når boets forhold er afklaret, herunder når aktiverne er realiseret, udarbejder bobestyrer udkast til regnskab, endelig udlodning samt redegørelse om boets behandling. Udlodning til kreditorerne sker i en bestemt rækkefølge efter den såkaldte konkursorden.
Kreditorerne skal indkaldes til et afsluttende bomøde til behandling af regnskab og udlodning. Indkaldelsen skal ske med to ugers varsel ved bekendtgørelse i Statstidende eller ved almindeligt brev. Det skal fremgå af bekendtgørelsen, hvad dividenden (den procentdel af gælden, der forventes dækket) udgør.
På bomødet har kreditorerne mulighed for at udtale sig om regnskabet og udlodningen. Med mindre udkastet lider af mangler, vil det blive stadfæstet på bomødet. Kreditorerne har mulighed for at klage over bobestyrers beslutning til skifteretten.
Hvilke kreditorer har krav på dækning?
Indenfor konkursretten findes det hovedprincip, at alle kreditorer har krav på en ligelig fordeling af de midler, der er i boet. Dette princip fraviges af den såkaldte konkursorden. Konkursorden går ud på, at kreditorerne inddeles i kategorier og opnår dækning i en bestemt rækkefølge.
I insolvente dødsboer dækkes kravene i følgende rækkefølge:
- Separatistkrav (fx håndpantrettigheder)
- Rimelige begravelsesudgifter.
- Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension.
- Omkostningsbeløb, der indgår i boet i forbindelse med en tvangsauktion over fast ejendom, anvendes dog forlods til betaling af bobestyrerens arbejde i forbindelse med tvangsauktionen.
- Massekrav efter konkurslovens § 93: omkostninger ved boets behandling, gæld pådraget ved boets behandling. Endvidere krav stiftet i tiden mellem dødsfaldet og afgørelsen om insolvens.
- Sekundære massekrav: Fx retsafgift.
- Privilegerede krav: Fx lønkrav og afgiftskrav.
- Simple krav: alle andre krav, der ikke er omfattet af en af ovenstående kategorier
- Efterstillede krav: krav på renter, bøder eller krav ifølge gaveløfter.
