Der findes stort set altid bedre alternativer end det uskiftede bo.
Dette skal også ses i lyset af, at arvelovgivningen igennem årene er blevet mere og mere ægtefællebegunstigende. I 2008 trådte en ny arvelov i kraft og med den, fik man som ægtefæller med børn mulighed for med et testamente at give hinanden op til 7/8 af arven efter førstafdøde, eller hvad der svarer til 15/16 af hele formuen i et ægteskab med almindeligt formuefællesskab. Opretter man et sådant testamente, kan man altså sikre, at længstlevende alene skal finde 1/16 af hele formuen, som skal udbetales til deling til børnene, hvis boets skiftes. Det er så lidt, at det yderst sjældent giver anledning til problemer for den længstlevende.
Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30.
- Hvad er et uskiftet bo?
- Konsekvenserne af uskiftet bo
- Misbrugsreglerne
- Hvornår er der tale om et misbrug?
- Længstlevende kan ikke gifte sig igen
- Længstlevendes gældsansvar
- Skattemæssige konsekvenser
- Begrænset testationskompetence
- Udbakningsreglen
- Betingelserne for et uskiftet bo
- Hvordan gør man, hvis man vil sidde i uskiftet bo
Hvad er et uskiftet bo?
Reglerne om uskiftet bo findes i dødsboskiftelovens kapitel 14 og arvelovens kapitel 4.
Et uskiftet bo betyder kort og godt, at længstlevende ægtefælle kan overtage boet efter førstafdøde ægtefælle uden at skifte. Boet skal altså ikke gøres op, og der skal ikke udbetales nogen arv. I stedet overlades det hele til den længstlevende ægtefælle, der som udgangspunkt har fri rådighed over boet.
Det er kun ægtefæller, der kan sidde i uskiftet bo og kun med afdødes børn. Såfremt der måtte være særlige lisarvinger efter førstafdøde, kræver det livsarvingernes samtykke, før længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
Konsekvenserne af uskiftet bo
Et uskiftet bo har igennem mange år været en meget populær løsning i stedet for et egentlig skifte. Fordelene er jo også til at få øje på! Boet udleveres enkelt og hurtigt til ægtefællen, uden at der skal ske nogen opgørelse af formuen eller udbetaling af arv.
Imidlertid findes der ofte andre skifteformer, som er langt bedre egnet. Disse kan også stiller længstlevende ægtefælle bedre end det uskiftede bo. Dette hænger sammen med, at der er en række ulemper forbundet med det uskiftede bo. Det er derfor vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i reglerne for uskiftede boer. Hertil også de alternativer, der findes, inden man træffer beslutning om valg af skifteform.
Misbrugsreglerne
En meget væsentlig ulempe ved det uskiftede bo er reglerne om misbrug.
Længstlevende ægtefælle har som udgangspunkt fri rådighed over hele det uskiftede bo – men denne rådighed må ikke misbruges! Misbrugsreglerne er indsat i loven for at sikre, at længstlevende ægtefælle ikke formøbler hele formuen væk med den konsekvens, at der ikke er nogen arv tilbage til førstafdødes børn. Børnenes arv bliver jo indefrosset og vil typisk først komme til udbetaling, når længstlevende også er væk.
Hvis førstafdødes børn mener, at længstlevende ægtefælle har misbrugt rådigheden over det uskiftede bo. Da har de ret til at gå til Skifteretten og forlange boet skiftet.
Hvornår er der tale om et misbrug?
Det er en meget konkret vurdering, men der skal være tale om, at længstlevende ægtefælle væsentligt har formindsket det uskiftede bo eller har fremkaldt nærliggende fare for en sådan formindskelse. Som misbrug af rådighed over boet betragtes navnlig uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig stor pensions- eller forsikringsordning og ydelse af gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos formue.
Det er førstafdødes børn der skal løfte bevisbyrden for, at der har fundet et misbrug sted.
Gør en arving gældende, at der foreligger misbrug, har den længstlevende ægtefælle pligt til efter anmodning fra Skifteretten at give oplysninger om formuen og dispositioner over det uskiftede bo. Børnene har ret til at blive gjort bekendt med disse oplysninger.
Hvis der har fundet et misbrug sted, kan arvingen rejse et vederlagskrav mod længstlevende ægtefælle på skiftet. Formålet er at stille arvingen som om, at misbruget ikke havde fundet sted.
Endvidere har børnene under visse betingelser mulighed for at få gaver og arveforskud ydet af længstlevende ægtefælle omstødt, hvilket betyder at gaven eller arveforskuddet skal tilbageleveres. Dette kræver, at gaven/arveforskuddet stod i misforhold til boets midler, og at modtageren vidste eller burde vide, at ægtefællen sad i uskiftet bo.
Misbrugsreglerne er i sig selv nok til, at man nøje bør overveje alternative skifteformer. Vi får mange henvendelser fra ægtefæller, der oplever det som yderst grænseoverskridende at skulle ”kigges over skulderen” på den måde.
Retssager om misbrug er ikke sjældne, og der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at det bestemt ikke gør noget godt for sammenholdet i den tilbageværende familie at skulle ud i sådan noget. Særligt hvor førstafdøde efterlod sig særlige livsarvinger, er der en nærliggende risiko for, at der senere opstår konflikter.
Længstlevende kan ikke gifte sig igen
En anden ulempe forbundet med det uskiftede bo er, at længstlevende som udgangspunkt ikke kan indgå nyt ægteskab uden at skifte det uskiftede bo. Det er derfor fornuftigt at overveje sandsynligheden for, at man finder kærligheden igen, inden man træffer valg om uskiftet bo. Kærlighed har som man siger ingen alder, men det er klart, at jo yngre man er, jo større tilbageholdenhed bør man have i forhold til at vælge et uskiftet bo.
Det er i denne sammenhæng værd at huske på, at hvis man først får boet udleveret til uskiftet bo, men man senere vælger at skifte, fx fordi man vil indgå nyt ægteskab, skal boet gøres op på baggrund af værdierne på tidspunktet for skiftet. Det betyder med andre ord, at børnene får glæde af eventuelle værdistigninger på aktiverne i det uskiftede bo. Det samme gælder, hvad ægtefællen måtte have erhvervet efter boet er udleveret til uskiftet bo. Dette gælder dog ikke livsforsikringer efter afdøde, hvis dødsfaldet er sket efter 31.12.2007. Medmindre det er gjort til fuldstændigt særeje for ægtefællen. Dog har ægtefællen mulighed for at holde arv og gave udenfor skiftet, hvis der begæres skifte inden 3 måneder efter, at arven eller gaven er modtaget.
Giver alle førstafdødes børn afkald på skifte, er det muligt for længstlevende at indgå ægteskab uden at skifte boet. Det er imidlertid vigtigt for førstafdødes børn at være opmærksom på, at det ikke længere er muligt at give afkald på skifte og samtidigt bevare arveretten. Det betyder altså, at førstafdødes børn fraskriver sig retten til arv efter førstafdøde, hvis de vælger at give afkald på skifte.
Længstlevendes gældsansvar
En yderligere konsekvens af det uskiftede bo er, at man som længstlevende ægtefælle indtræder i førstafdødes gældsforpligtelser.
Har man ikke levet i et ægteskab med fuldt indblik – og ikke mindst overblik – over hinandens økonomi. Da kan det måske virke uoverskueligt eller risikabelt at skulle overtage den andens gældsforpligtelser. Det kan selvsagt også få fatale konsekvenser for den længstlevende ægtefælle. Eksempelvis kan der pludseligt dukker et millionkrav op, som ægtefællen helt uvidende har overtaget hæftelsen for.
Derfor har man nu også lovgivningsmæssigt gjort det obligatorisk, at der i forbindelse med et uskiftet bo indrykkes et såkaldt proklama i Statstidende
Proklamaet har det formål, at det bekendtgør dødsfaldet. Herefter giver proklamaet eventuelle kreditorer en frist på 8 uger til at rette henvendelse. Overholdes 8 ugers fristen ikke, vil den pågældende kreditor som altovervejende udgangspunkt miste retten til at gøre sit krav gældende. Herved sikres, at længstlevende ægtefælle får et fuldt overblik over den samlede gæld efter afdøde. Det er dog vigtigt i denne sammenhæng at nævne, at der er visse krav, der ikke rammes af præklusion, hvilket betyder, at de kan gøres gældende, selvom de ikke bliver anmeldt inden fristens udløb.
Er man i tvivl om, hvorvidt uskiftet bo er det rigtige valg, fordi man ikke ved, hvor meget gæld der er i boet, er der mulighed for – med Skifterettens tilladelse – at udstede proklama, inden boet bliver udleveret.
Har man fået boet udlevet til uskiftet bo, og det efter udløbet af proklamafristen viser sig, at der er så meget gæld, at boet giver et underskud, kan man komme fri af gældsansvaret ved at benytte sig af den såkaldte udbakningsregel. Se nærmere om denne regel her på siden.
Skattemæssige konsekvenser
Længstlevende ægtefælle indtræder pligtmæssigt i afdødes skattemæssige stilling (succession). Der foretages ingen selvstændig beskatning af dødsboet. Det betyder, at ægtefællen bliver beskattet af afdødes indkomst i dødsåret frem til dødsdagen. Hertil bliver ægtefællen også beskattes af sin egen indkomst i dødsåret.
Længstlevende mister herved de skattemæssige fordele der er ved et egentligt skifte. Herunder mistes muligheden for skattefri indtægter i boet i 12 måneder i privatskiftede boer og 24 måneder i bobestyrerboet. Dette gælder kun, hvis boet ikke er skattepligtigt. Endvidere mistes muligheden for at udnytte bofradraget på 6.400 kr. (2023) om måneden i skatten i 12 måneder, hvis boet er skattepligtigt.
Af skattemæssige årsager er det derfor også klogt at tænke sig godt om, inden man får boet udleveret til uskiftet bo.
Begrænset testationskompetence
Den længstlevende ægtefælle kan kun råde ved testamente over den del af det uskiftede bo, der falder i arv efter denne. Normalt betyder det, at længstlevende ved testamente kan råde over halvdelen af arven. Har længstlevende børn (og dermed tvangsarvinger), skal disses tvangsarv på ¼ af længstlevendes halvdel også respekteres. I dette tilfælde kan der altså kun rådes over 3/8 af hele boet.
Det kan dog i nogle situationer være svært for ægtefællen at vurdere, hvor meget der falder i arv. Er der ved førstafdødes død eller på et senere tidspunkt skiftet med en eller flere livsarvinger (partielt skifte), ændres den del af boet, der falder i arv efter længstlevende. Beregningerne på dette kan blive meget indviklede.
Hvis længstlevende opretter et testamente, der er i strid med testationskompetencen, vil dette testamente være ugyldigt.
Udbakningsreglen
Som nævnt indtræder længstlevende ægtefælle i samtlige førstafdødes gældsforpligtelser. Hvis en ægtefælle, der har fået boet efter førstafdøde udleveret til uskiftet bo, finder ud af, at der slet ikke er penge nok til at dække gælden. Hertil har ægtefællen lov til at fortryde det uskiftede bo.
Ægtefællen har nemlig mulighed for at begære boet taget under insolvensbehandling ved en bobestyrer, hvis det viser sig, at boet var insolvent. Hvis anmodningen imødekommes, og ægtefællen samtidigt tilbageleverer det modtagne eller fralægger sig sin berigelse, frigøres ægtefællen for afdødes gældsforpligtelser. Udbakningsreglen gælder også, selv om ægtefællen har nået at betale afdødes gæld, inden boets insolvens konstateres.
Ægtefællen skal reagere hurtigt efter, at insolvensen er konstateret! Der gælder ikke en egentlig tidsfrist. Det er dog fast antaget, at reglen kun kan anvendes, hvis anmodningen om insolvensbehandling fremsættes kort tid efter, at insolvensen er konstateret.
Betingelserne for et uskiftet bo
- Førstafdøde og længstlevende må ikke være separerede ved førstafdødes død.
- Boet kan alene udleveres til uskiftet bo med formue, der var afdødes delingsformue. Havde førstafdøde kun fuldstændigt særeje, vil det altså være til hinder for et uskiftet bo. I dette tilfælde må hele boet skiftes. Havde førstafdøde både delingsformue og fuldstændigt særeje, kan man skifte særejet og sidde i uskiftet bo med f. Der er derimod ikke noget til hinder for, at længstlevende har aktiver, som tilhører den pågældende som særeje.
- Førstafdødes særlige livsarvinger skal give samtykke.
- Længstlevende ægtefælle skal altså have midler nok til at dække sine forpligtelser. Der skal i denne vurdering tages højde for fx forsikringssummer og pensioner, som kommer til udbetaling til længstlevende i anledning af dødsfaldet. Er længstlevende ægtefælle ikke solvent inden udleveringen, kan boet alligevel godt udleveres til uskiftet bo, hvis insolvensen må anses for at være ubetydelig. Det samme gælder, hvis førstafdøde havde særlige livsarvinger, og disse samtykker til uskiftet bo efter at være gjort bekendt med længstlevendes insolvens.
- Længstlevende ægtefælle må som udgangspunkt ikke være umyndig eller under værgemål. Hvis ægtefællen er umyndig eller under værgemål, kan boet kun udleveres til uskiftet bo, hvis skifteretten finder, at det er bedst for ægtefællen.
Hvordan gør man, hvis man vil sidde i uskiftet bo?
Længstlevende ægtefælle skal udfylde og indsende en blanket om anmodning om uskiftet bo til Skifteretten. På blanketten skal ægtefællen erklære, at betingelserne for et uskiftet bo er tilstede samt opliste hvilke fælles livsarvinger og særlige livsarvinger, der er efter afdøde.
Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal der udarbejdes en formueoversigt, som indeholder en specifikation af både førstafdødes og længstlevendes formue. Oversigten skal også indeholde oplysninger om eventuelt fuldstændigt særeje efter førstafdøde og/eller længstlevende. Det samme gælder eventuelle livsforsikringssummer og pensioner, som måtte komme til udbetaling til længstlevende i anledning af dødsfaldet.
Indleveres formueoversigten ikke inden 6 måneder, kan skifteretten bestemme, at den skal udarbejdes af en autoriseret bobestyrer.
Man skal også huske at få afdødes aktiver overført til eget navn. Efterfølgende skal man få godkendt gældsovertagelsen af fx lån i afdødes faste ejendom.
Det koster 500 kr. i retsafgift at få boet udleveret til uskiftet bo. De skal betales i forbindelse med boets udlevering.
