Vi søger erhvervsadvokat /fuldmægtig

Vil du være en del af et moderne advokatfirma med kontorer i både Aarhus, Horsens og Fredericia? Er du fuldmægtig eller advokat med en stærk erhvervsprofil, der kan rådgive vores erhvervskunder og arbejde ansvarsfuldt og selvstændigt? Så er du måske vores kommende kollega.

Til vores stadig voksende erhvervsafdeling søger vi nu en erhvervsadvokat/fuldmægtig, der kan indgå i kontorets Team Erhverv, herunder beskæftige sig en del med proces.

Om jobbet:

  • Du kommer til at indgå i vores erhvervsretsteam med dedikerede og højt specialiserede kollegaer
  • Du vil få direkte kundekontakt og selvstændigt ansvar for egne sager.
  • Du vil blive en del af et team med et uformelt arbejdsmiljø.
  • Du vil blive tilknyttet vores specialhjemmesider Selskabsret.dk og Entrepriseret.dk
  • Mulighed for at arbejde fra vores kontor i Aarhus, Horsens og Fredericia

Om dig

  • Vi forestiller os, at du er tredje års fuldmægtig eller advokat, der er klar til at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Du har tidligere beskæftiget dig med erhvervsretlige forhold og meget gerne med proces
  • Du er klar til at overtage egen sagsportefølje fra første dag, som vi herefter i fællesskab vil udbygge yderligere
  • Vi forventer, at du kan rådgive vores erhvervskunder på et højt fagligt niveau, men at du samtidig har et kommercielt mindset, som du løbende bringer i spil for at sikre den enkelte kunde en værdiskabende rådgivning – også i de situationer, hvor det ikke nødvendigvis er juraen, der skal afgøre sagen

Vi tilbyder

  • En spændende stilling, der vil udfordre og udvikle dig fagligt såvel som personligt
  • Et uformelt arbejdsmiljø med plads til den enkelte og kollegaer, der står klar til sparring
  • Stor fleksibilitet, og mulighed for at forme din arbejdsdag
  • Godt kollegialt fællesskab og regelmæssige sociale arrangementer

Tiltrædelse hurtigst muligt

Vi søger vores nye kollega hurtigst muligt. Vi indkalder kandidater løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Sådan ansøger du:

Send venligst din ansøgning og CV, snarest muligt til job@advokatgruppen.dk.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Nicolai Brommann Carøe på tlf. 76 28 14 27.

Advokatgruppen er et dansk advokatfirma med kontorer i henholdsvis Aarhus, Horsens og Fredericia. Selvom vi er lokalt forankret, så har vi global rækkevidde. Vi bistår med stor erfaring både inden for erhvervsretten og privatlivets forhold. Vi sætter en ære i at kommunikere Ret Ligetil til vores brede klientskare. Vi er en del af et af de største og mest anerkendte globale advokatnetværk, Multilaw, der tæller over 10.000 advokater fordelt over mere end 100 lande verden over.

Nicolai Carøe ansættelsesret erhvervslejeret retssager voldgift
Gratis opkald
Få advokathjælp til din sag
Ja tak!