En ferie kan blive ødelagt af sygdom – og så er det vigtigt at kende reglerne
Ferie er skønt, for både ledelse og medarbejdere. Men desværre går ferien ikke altid som planlagt – sygdom og uheld kan komme på tværs. Det sker hvert år for hundredvis af danskere og dermed indirekte for deres arbejdsgivere. Og hvad gør man så?
En sygemelding kan som bekendt dække over alt fra en modbydelig forkølelse over brækkede ben til hospitalsindlæggelse og livstruende tilstande. Reglerne beskriver ikke hver enkelt sygdom – det ville være for omfattende – men ser i stedet på omfanget af sygdommen, målt i arbejdsdage.
De fleste ved, at hvis en medarbejder bliver syg inden ferien, har hun/han ikke pligt til at påbegynde ferien. Sygdom anses for at være en hindring for ferien, og derfor har medarbejderen ret til at holde ferie på et andet tidspunkt. Der er dog den mulighed, at medarbejderen vælger at holde ferie trods sygemeldingen, men det er medarbejderens eget valg.
Tre betingelser
Lidt mere kompliceret bliver det, hvis sygdommen først melder sig, når ferien er begyndt. I nogle tilfælde har medarbejderen nemlig ret til erstatningsferie – men det kræver, at tre betingelser alle er opfyldt.
For det første giver de fem første sygedage ikke ret til erstatningsferie. Først fra og med sjette sygedag kan der blive tale om erstatningsferie, idet de fem første dage skal betragtes som karensdage.
Her hører det med, at sygedagene kan være spredt over flere ferier i samme ferieår. Hvis medarbejderen har to sygedage i sommerferien og senere fem sygedage i efterårsferien, har han altså haft syv sygedage i alt – og så har han ret til erstatningsferie efter den femte sygedag. I dette konkrete tilfælde vil det altså være to dages erstatningsferie, der er tale om.
Der er også den detalje, at karensperioden afhænger af, hvor mange betalte feriedage, medarbejderen har optjent. Har hun/han f.eks. kun optjent 20 dage og ikke 25, bliver antallet af karensdage sat ned i et tilsvarende forhold – i det nævnte tilfælde får medarbejderen ret til erstatningsferie allerede efter den fjerde sygedag.
Erstatningsferien skal i øvrigt, som udgangspunkt, altid holdes i samme ferieår. Kan det ikke lade sig gøre, skal dagene overføres til næste ferieår, men medarbejderen kan også vælge at få feriepenge udbetalt i stedet.
Det skal anmeldes
For det andet skal sygdommen være anmeldt allerede fra første sygedag. Hvis medarbejderen ikke sygemelder sig før f.eks. den tredje sygedag, er det først herfra, taxameteret tæller – dvs. at de to første sygedage ikke tæller med. I det tilfælde er det altså først den ottende og ikke den sjette sygedag, der kan udløse erstatningsferie.
Med til regnestykket hører dog, at man kan se bort fra kravet om sygemelding på førstedagen, hvis medarbejderen – f.eks. efter en ulykke – ikke har været i stand til at sygemelde sig.
For det tredje skal der som udgangspunkt en lægeerklæring til, allerede fra første sygedag, om end arbejdsgiveren kan vælge at fravige dette krav, uden at det går ud over retten til erstatningsferie. Denne erklæring skal medarbejderen selv betale, hvis det er påkrævet. Erklæringen kan også være en journaludskrift fra et hospital, blot dokumentationen er i orden. Og hvis der er tale om flere sygdomsperioder i en ferie, skal der en ny erklæring til hver gang.
Her hører det med, at lægeerklæringen skal udstedes i det land, hvor man holder ferie. Det holder altså ikke at vente med at gå til egen læge, når man først er kommet hjem.
Når man bliver rask igen, har medarbejderen i øvrigt pligt til at meddele sin arbejdsgiver det samt oplyse, om han/hun vil afvikle den resterende del af ferien eller møde tilbage på job i stedet.
Hvis man skifter job
Det kan jo også ske, at en medarbejder – der har været syg i ferien – skifter job i løbet af året. Så følger de ”optjente” karensdage med videre; dvs. at en medarbejder, der har haft f.eks. to sygedage i sin ferie ved den tidligere arbejdsgiver, kun skal have tre sygedage ved den nye arbejdsgiver, før det giver ret til erstatningsferie.
Her gælder det selvfølgelig, at den nye arbejdsgiver kan – og bør! – kræve dokumentation for de registrerede sygedage under den tidligere ferie. Det kan enten være et underskrevet dokument fra den tidligere arbejdsgiver eller i form af en lægeerklæring. En tro-og-love-erklæring kan også være nok, men kun hvis den nye arbejdsgiver vælger at acceptere det.
