Den 1. september 2026 har vi budt varmt velkommen til vores nye kollega, Troels Otte, der er startet som erhvervsadvokat hos Advokatgruppen.
Troels bliver en del af både Team Erhverv og Team Proces, hvor han primært vil rådgive virksomheder om erhvervsretlige problemstillinger samt bistå klienter i forbindelse med tvister og retssager.
Troels er en erfaren procesadvokat med møderet for landsret og fører løbende sager ved såvel byretter som landsretter. Han har særlige kompetencer inden for erhvervsretlige tvister, herunder spørgsmål om kontraktfortolkning, misligholdelse og erstatningsansvar. Derudover rådgiver han virksomheder om blandt andet kontraktforhold, ansættelsesret, selskabsretlige spørgsmål og øvrige kommercielle problemstillinger.
I sit arbejde er Troels kendt for at identificere sagens kerne hurtigt og omsætte komplekse juridiske problemstillinger til klar og værdiskabende rådgivning. Med sin stærke proceserfaring og kommercielle forståelse er han et værdifuldt supplement til vores eksisterende rådgivningshus.
Vi er meget glade for at få Troels med på holdet.