Hvilken betydning har den nye markedsføringslov?

Pr. 1. juli 2017 træder den nye markedsføringslov i kraft.

Loven er i vidt omfang skrevet om, der er nye begrebsdefinitioner og paragrafferne er flyttet rundt fra deres vante pladser.

Selvom loven umiddelbart ser ud til at være gennemgribende ændret, er det meste dog ved det gamle.

To ændringer skal dog særligt fremhæves her:

  • Det var tidligere kun tilladt at kalde noget en “garanti”, hvis denne gav modtageren en væsentligt bedre retsstilling end hvad man ellers havde efter lovgivningen. Garantien skulle ligeledes være oplyst på dansk. I den nye lov er dette blevet lempet, således at en garanti kan gives, selvom det ikke giver modtageren en væsentlig bedre retsstilling end efter lovgivningen, og det kræves kun at garantien er på dansk, hvis markedsføringen også er det.

 

  • Der er sket en skærpelse i reglerne om skjult reklame, hvilket er et område som specielt rammer bloggere, youtubere, kendisser og andre, der reklamerer for produkter via online medier. Retstilstanden var før, at hvis det var aftalt mellem parterne, at den ene skulle reklamere for den andens produkt, skulle dette angives tydeligt i reklamen. I den reviderede udgave er det angivet, at hvis blot den erhvervsdrivende har en kommerciel hensigt skal omtalen angives som reklame. Dvs. det er ikke længere et krav, at der skal foreligge en konkret aftale, men er produktet f.eks. givet i gave, og vedkommende selv kan bestemme om de ønsker at præsentere dette via sit medie, så kan der foreligge en kommerciel hensigt, og hensigten skal herefter være tydeligt oplyst for modtageren. Området for hvornår der er oplysningspligt er hermed blevet væsentligt udvidet.

Det er også skrevet om den nye lov, at den medfører en udvidelse i forhold til mulighederne for at sende elektronisk markedsføring. Det skulle angiveligt være sket ved en udvidet fortolkning af begrebet “egne tilsvarende produkter”, hvilket indtryk lovens forarbejder også kunne give.

Spørgsmålet handler om den situation hvor det, under visse uændrede forudsætninger, er tilladt for den erhvervsdrivende at udsende elektronisk reklame for “egne tilsvarende produkter” til en eksisterende kunde, typisk via e-mail.

Bestemmelsen er tidligere blevet fortolket indskrænkende, så hvis der før var solgt en bil, så måtte der kun reklameres for tilsvarende biler, men ikke f.eks. tilbehør til bilen eller reparation af denne.

Nyskabelsen skulle bestå i, at man nu fortolker “egne tilsvarende produkter” mere lempeligt til at omfatte de tilhørende produkter. Har kunden f.eks. købt et par bukser må den erhvervsdrivende nu også reklamere for andre beklædningsdele. Har forbrugeren købt en cykel kan der også reklameres for cykelhjelme.

Forbrugerombudsmanden havde således inden den nye lov trådte i kraft i en udtalelse meddelt en brancheorganisation indenfor bilbranchen at service og reparation af bilen, hvis det foretages af bilforhandleren selv, vil være omfattet af bilforhandlerens ”egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser”.

Det er derfor et åbent spørgsmål, om der reelt er sket en ændring af fortolkningen af “egne tilsvarende produkter”.