Sker registreringen ikke inden 1. december, kan virksomheden blive tvangsopløst
Hvem ejer egentlig din virksomhed? Og hvor stor en del af kagen og dermed ansvaret har de?
Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål, mange virksomhedsledere bruger ret lang tid på at tænke over i hverdagen. Men i løbet af det næste halve år bliver tusindvis af danske virksomheder nødt til det alligevel.
Inden 1. december skal virksomhederne nemlig registrere både de reelle og legale ejere hos Erhvervsstyrelsen. Ikke alle typer af virksomheder er omfattet af pligten – det vender jeg tilbage til – men en stor del er, og konsekvensen ved at undlade registreringen kan være ret drastisk. I sidste ende kan virksomheden nemlig blive tvangsopløst, hvis registreringerne af f.eks. de legale ejere ikke er behørigt på plads.
Formålet med de nye krav til registrering af ejerforhold er ikke at genere virksomhederne, men at skabe øget gennemsigtighed om danske virksomheders ejerstruktur. Det skal igen være med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver brugt til f.eks. skattesvig, hvidvaskning af penge eller anden økonomisk kriminalitet.
Reelle og legale ejere
Registrering af ejerforhold omfatter to typer ejere:
En reel ejer er defineret som en fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne. Det kan også være en person, som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. Ved opgørelse af reelt ejerskab skal der således ses igennem eventuelle holdingselskaber og dermed tages stilling til den ultimative personlige ejer.
Som udgangspunkt er man reel ejer, hvis man ejer eller kontrollerer ca. 25 pct. af virksomheden, men dette er kun en indikation på, hvem der er reelle ejere.
Selv med en ejerandel, der er noget lavere end en fjerdedel, kan en person være reel ejer. Det gælder f.eks., hvis man ejer 10 pct. af kapitalen, men samtidig har ret til at udpege medlemmer af bestyrelsen, eller hvis man har afgørende beslutningskompetence i vigtige forhold.
Legale ejere er defineret som personer eller virksomheder, der har mindst 5 pct. ejerskab eller stemmerettigheder. Bemærk at en virksomhed – det vil typisk være et holdingselskab – der er legal ejer af en anden virksomhed, ikke også kan være reel ejer. Det kan kun en fysisk person være.
Kan blive opløst
I nogle virksomheder er registreringen relativt enkel, da der som regel er et direkte forhold 1:1 mellem legale og reelle ejere. Her skal man blot registrere nogle få ekstra oplysninger om ejerforholdene, men tjek eventuelt hos din advokat, før du trykker på knappen.
Hvis virksomheden har en mere kompliceret ejerstruktur, vil det være en fordel at søge rådgivning hos advokat, så registreringen bliver udført korrekt.
Som nævnt kan registrering af ejerforhold ske allerede nu via Virk Indberet. Fristen er 1. december 2017, og Erhvervsstyrelsen er i gang med at sende breve ud for at minde om tidsfristen. Og det kan blive dyrt og besværligt at overskride datoen:
- Hvis virksomheden ikke registrerer sine legale ejere inden fristen i brevet udløber, vil Erhvervsstyrelsen uden videre påbegynde en tvangsopløsning af virksomheden.
- Først får virksomheden et sidste varselsbrev med en ny frist, og hvis også denne frist bliver overskredet, bliver virksomheden uden yderligere varsel sendt til tvangsopløsning i form af en henvendelse til skifteretten.
Hvem skal registrere sig?
Pligten til at registrere sig gælder alle iværksætterselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber, interessentskaber samt virksomheder med begrænset ansvar – f.eks. A.m.b.a.
Også erhvervsdrivende fonde, europæiske virksomhedsformer, finansielle virksomheder samt visse foreninger er omfattet.
Det er virksomhedens ansvar at identificere sine reelle ejere og i den forbindelse skal både vedtægter, ejeraftaler, optionsaftaler, samt pantsætningsaftaler inddrages. Det er ligeledes virksomhedens ansvar at registrere de reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Til gengæld er der en række virksomheder, som ikke skal registrere de reelle ejere. Det gælder børsnoterede virksomheder, enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder, selvstændige offentlige virksomheder, medarbejderinvesteringsselskaber, filialer, frivillige foreninger samt andelsboligforeninger.
Også her gælder, at hvis I er i tvivl, bør I tjekke med jeres juridiske rådgivere. Selvom der er knapt et halvt år til tidsfristens udløb, kan proceduren lige så godt blive sat i gang i god tid – med mindre, selvfølgelig, der er store ændringer i ejerforholdene på vej i løbet af efteråret.
