OBS: Artiklen er mere end 1 år gammel – retstilstand, lovgivning m.v. kan være ændret.
Beskyt din virksomhed med testamente og ægtepagt
Et testamente og en ægtepagt er juridisk bindende dokumenter, der er med til at bestemme hvordan boet skal deles efter en persons skilsmisse eller død.
Da alle virksomheder i sidste ende er ejet af en person, så er det selvfølgelig yderst relevant for denne person, at vide, hvad sker med virksomheden ved skilsmisse og død. Ved at oprette et testamente og evt. en ægtepagt kan en virksomhedsejer sikre sin virksomheds overlevelse i vidt omfang, såfremt ejeren bliver skilt eller dør.
Hvert år hjælper vi kunder med sager, hvor en virksomhed ville have haft stor økonomisk gavn af, at ejeren havde haft oprettet ægtepagt og/eller testamente. Nedenfor vil jeg kort beskrive, hvordan testamente og ægtepagt kan hjælpe med at sikre virksomheden.
Sådan kan en ægtepagt hjælpe
Skilsmisseprocenten i Danmark er på omkring 50 %, men alligevel er det kun ca. 30 % af alle gifte par, som har oprettet en ægtepagt.
En ægtepagt er en kontrakt mellem ægtefæller, hvor man på forhånd aftaler, hvem der får hvad, hvis ægteskabet viser sig ikke at holde eller kommer til en ende pga. den ene ægtefælles død.
Det er således heri, at ægtefæller aftaler, at f.eks. den ene ægtefælles virksomhed, sommerhus, båd eller maleri skal være denne ægtefælles særeje, hvilket betyder at disse særeje-aktiver ikke skal deles ved skilsmisse og evt. død. På den måde kan man undgå voldsomme konflikter ved både skilsmisse og død, og boet skal deles med den tidligere ægtefælle eller mellem afdødes arvinger.
Til illustration kan gives følgende eksempel på værdien af en ægtepagt ved død:
Konen har en god virksomhed, der f.eks. er 2 millioner kroner værd. Manden dør og efterlader sig en stor gæld.
Hvis der ikke indgår andre værdier hos konen, så skal hun aflevere 1 million (halvdelen af virksomhedens værdi) til mandens dødsbo og dermed til mandens kreditorer. Dette ville jo have store økonomiske konsekvenser for konen og hendes virksomhed.
Var konens virksomhed gjort til hendes særeje ved en ægtepagt, så ville virksomheden slet ikke skulle indgå i bodelingen. Værdien af konens virksomhed ville i denne situation, således ikke skulle deles.
En manglende ægtepagt kan i værste fald koste en virksomhed livet, hvis den f.eks. er ejet af flere partnere, og den ene af disse pludselig skal dele sin formue – herunder andelen i virksomheden – på grund af en skilsmisse. Virksomhedens aktiver er måske bundet i bygninger, maskiner, udstyr og/eller goodwill, og det kan dræne økonomien fuldstændig, hvis en ejer skal omsætte det til rede penge til en bodeling.
Vi ser desværre alt for tit eksempler på, at en virksomhed bløder økonomisk, fordi en stor egenkapital skal realiseres og udbetales til ekskonen/-manden. Erhvervsdrivende bør derfor altid sikre sig, at virksomheden ikke kommer til at lide ved en ejers skilsmisse. Hvis virksomheden har flere ejere, så kan det f.eks. skrives ind i ejeraftalen, at medejerne skal oprette ægtepagter, der adskiller virksomhedens økonomi fra privatøkonomien.
På samme vis, bør ejeraftalen også håndtere, hvad der skal ske med virksomheden, hvis en ejer dør. I dette tilfælde, kan den gode løsning være den rigtige kombination af både ægtepagt, testamente og livsforsikring.
Sådan kan et testamente hjælpe
Når du dør, så falder hele din formue i arv, herunder også din virksomhed.
Arv helt kort:
- Din ægtefælle og dine børn er dine tvangsarvinger. Det betyder, at de skal arve en vis del af arven efter dig, også kaldet tvangsarven.
- Tvangsarven udgør efter den nugældende arvelov (vedtaget 1. januar 2008) ¼ af arven. Efterlader du både ægtefælle og børn, arver de 1/2 hver.
- Når du har ægtefælle og/eller børn, udgør den del, du kan disponere over ved testamente (friarven) altså ¾ af din samlede arv.
- Du kan yderligere begrænse dine livsarvingers arv, sådan at tvangsarven til hver livsarving maksimalt udgør kr. 1.290.000 mio. (2019-niveau).
- Har du hverken ægtefælle eller børn, kan du råde over hele din arv ved testamente.
Som det ses ovenfor, så har du således rig mulighed for at disponere over din arv. Hvis du er virksomhedsejer, så bør du derfor overveje, hvem der skal overtage/arve din virksomhed, når du dør.
Hvis du ejer virksomheden med andre, så bør det overvejes, hvorvidt I skal arve hinandens ejerandele i virksomheden. I så fald skal dette skrives ind i jeres testamenter og virksomhedens ejeraftale mv.
Hvis din ægtefælle eller barn skal overtage virksomheden i tilfælde af din død, herunder særligt din pludselige død, så skal dette også håndteres i testamentet, så netop denne arving arver ”nok” til at kunne overtage og fortsætte virksomheden. Det er derfor også en meget god idé, at kombinere et løbende med generationsskifte med et testamente, som sikrer fuldførelsen af generationsskiftet, hvis ”den gamle” skulle dø før generationsskiftet er kommet på plads.
Samtidig skal du gøre dig en masse overvejelser i forhold til boafgift, hvorvidt arven skal være særeje for modtageren, og om nogle aktiver skal tilfalde særlige arvinger.
Konklusion
Ved at oprette testamente og ægtepagt (hvis du er gift) kan du således styre fremtidens ukendte begivenheder et godt stykke vej. Ved at bestemme, hvordan din formue skal håndteres ved skilsmisse og død, sikrer du din virksomheds overlevelse og videre drift bedst muligt. Samtidig hermed minimerer du risikoen for at opstår en arvestrid i familien.
Kilder: Danmarks Statistik
