Skilsmisseforældre chikanerer sig til forældremyndigheden

Dagbladet Jydske Vestkysten, TV2 Østjylland og Tv2 Bornholm bragte den 10. maj 2014 alle nyheden om, at der florerer en opskrift på Internettet, som beskriver hvordan skilsmisseforældre kan chikanere hinanden, komme med falske anklager og forhale sagsbehandlingstiden ved kommune, Statsforvaltningen og retterne og dermed vinde sager om samvær, bopæl og forældremyndighed.

Formanden for Danske Familie Advokater, advokat Helle Larsen, tager afstand fra metoden, da den tabende part altid er barnet. Du kan læse Jydske Vestkystens artikel her.

Advokat Marita S. Hinge, Advokatgruppen Aarhus er enig med advokat Helle Larsen, og har i lighed med advokat Helle Larsen kendskab til flere sager, hvor forældre har afskåret børnenes kontakt med den anden forælder, har fremsat grundløse beskyldninger og har forhalet sagsbehandlingen for at vinde en sag.