Når du er opsagt er du i udgangspunktet forpligtet (og berettiget) til at fortsætte dit arbejde som sædvanligt, indtil udløbet af opsigelsesperioden.
Din arbejdsgiver kan dog vælge enten at suspendere eller fritstille dig i opsigelsesperioden. Der er på overfladen mange lighedspunkter mellem de to muligheder, men under overfladen også en række meget væsentlige forskelle.
Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30.
Som suspenderet skal du ikke møde ind på arbejde. Du er dog stadig forpligtet til at stå til rådighed for din arbejdsgiver.
Du er berettiget til fuld løn under suspensionen og er ikke forpligtet til at søge nyt arbejde.
Din arbejdsgiver skal, hvis suspensionen anfægtes, kunne sandsynliggøre et faktisk behov for, at du fortsat skal stå til rådighed. Kan din arbejdsgiver ikke det, da er du at betragte som fritstillet.
Du kan søge nyt arbejde under suspensionen, men dog ikke i en konkurrerende virksomhed. Samtidigt skal du sikre dig, at din nye arbejdsgiver er indforstået med, at du jo skal stå til rådighed for din eksisterende arbejdsgiver.
Som fritstillet skal du ikke møde ind på arbejde og du er ikke forpligtet til at stå til rådighed for din arbejdsgiver.
Du er som fritstillet i udgangspunktet berettiget til en minimalerstatning, svarende til den fulde løn i opsigelsesperioden.
Du er berettiget og i et vist omfang forpligtet til at søge nyt arbejde under fritstillingen. Opnås nyt arbejde kan lønnen fra din nye arbejdsgiver modregnes i minimalerstatningen, men dog først efter udløbet af de første 3 måneder af opsigelsesperioden.
Søger du ikke andet arbejde i opsigelsesperioden, da kan du miste retten til minimalerstatning når de første 3 måneder af opsigelsesperioden er udløbet.
Rådgivning af Advokatgruppen
Hos Advokatgruppen har vi mange dygtige advokater, som arbejder med arbejdsret. Vi kan derfor yde dig kompetent advokatbistand, og samtidig gør vi det i øjenhøjde. Kontakt os i dag til en gratis samtale om din sag, eller læs mere på vores specialhjemmeside www.arbejdsret.dk.
