Velkommen til advokatsekretærelev Christina Egholm

Den 16/5 kunne vi byde varmt velkommen til vores første advokatsekretærelev, Christina Egholm! Christina vil særligt skulle arbejde med strafferetssager samt dødsbobehandling, som hun tidligere har beskæftiget sig med i Retten i Horsens, hvor hun har taget sin kontoruddannelse. På baggrund af sin uddannelse ved Retten, vil Christina være færdig som advokatsekretær i maj 2023.

Christina fortæller: “Jeg har glædet mig rigtig meget til at starte som elev, hvor jeg har god mulighed for at bygge videre på den erfaring, jeg har med mig fra Retten i Horsens. Det var nemlig også her, at jeg særligt fik øjnene op for de spændende retsområder, som jeg især kommer til at beskæftige mig med hos Advokatgruppen.”

Vi har set frem til at få en elev iblandt vores stadigt voksende team, da vi er overbevist om, at både elever, studerende og nyuddannede medarbejdere er med til at holde vores virksomhed i konstant udvikling. Vi tror på, at medarbejdere som disse kan være med til at se nye muligheder, stille spørgsmål til status quo samt bidrage til et dynamisk og omstillingsparat arbejdsmiljø.

AKG
Gratis opkald
Få advokathjælp til din sag
Ja tak!