Velkommen til advokatfuldmægtig Cecilie Ejby

Vi står lige nu i den heldige og privilegerede situation, at der endnu engang er en af vores tidligere kollegaer, der har fået ”hjemve” og ikke kan se sig selv andre steder end lige netop her hos os.

Det er derfor med stor glæde, at vi endnu engang kan byde varmt velkommen til Cecilie Ejby, som pr. d. 1. august 2022 er startet som advokatfuldmægtig hos Advokatgruppen i vores erhvervsafdeling.

Cecilie er nyudklækket cand.jur. og blev færdiguddannet i juni 2022, og skal derfor være advokatfuldmægtig de næste tre år, før hun endeligt kan kalde sig advokat.

Cecilie har været ansat som stud.jur. hos os i knap 2 år under sin uddannelse, hvor hun særligt har beskæftiget sig med arbejds- og ansættelsesretten. Her har hun bl.a. i samarbejde med vores markedsføringsafdeling været nøgleperson i al vores arbejdsretlige kommunikation og formidling. Derudover har Cecilie herigennem tilegnet sig stor erfaring med behandling af alle typer af arbejdsretssager med vores specialiserede team på området.

Trods Cecilies erfaring indenfor arbejdsretten, har nye muligheder nu vist sig. Hun er derfor klar til at blive en del af vores erhvervsretsafdeling. Her vil Cecilie primært arbejde med konkurs, proces og insolvens samt bistå med sine talrige kompetencer fra studiet til at underbygge vores stadigt voksende afdeling for erhvervsret.

Cecilie fortæller ”Jeg er så glad for at få muligheden for at blive blandt mine skønne og fagligt dygtige kollegaer og samtidig starte på et nyt og spændende kapitel som advokatfuldmægtig med mulighed for såvel faglig som personlig udvikling!”

AKG
Gratis opkald
Få advokathjælp til din sag
Ja tak!