Sag ført af advokat Michael Sønderskov
”Mod tiltaltes benægtelse har anklagemyndigheden, med den sikkerhed der kræves for domsfældelse, ikke ført tilstrækkeligt bevis, for at tiltalte var klar over, at nummerpladen var falsk. Tiltalte frifindes derfor”
Omstændighederne
Tiltalte var sigtet for overtrædelse af i alt 15 forskellige forhold. Forholdene var fordelt på hhv. at have ført en bil i frakendelsesperioden, samt en motorcykel, hvorpå tiltalte forsøgte at flygte fra politiet med 250 km/t, på dele af strækningen, der både var landeveje og byer. – Som det sidste var tiltalte sigtet for dokumentfalsk, da nummerpladen på hans motorcykel var forfalsket.
Nummerpladen var en efterligning af en nummerplade tilhørende en magen til indregistreret motorcykel, hvorledes motorcyklen, tiltalte førte, fremstod indregistreret. – Anklagemyndigheden havde endvidere fundet en identisk motorcykel på nettet med den samme nummerplade, dog indregistreret.
Tiltalte var 2 gange tidligere frakendt førerretten.
Tiltalte erkendte sig skyldig i 13 af forholdene, 2 af forholdene var at have ført en bil i frakendelsesperioden og 11 af de erkendte forhold var vedrørende forsøget på flugt fra politiet, på tiltaltes motorcykel. I de resterende 2 forhold, erkendte tiltalte sig i det ene kun delvis skyldig, men benægtede dokumentfalsk ved, at have forfalsket nummerpladen.
Tiltalte oplyste, at han havde fundet nummerpladen på en rasteplads, hvorefter han påsatte den på motorcyklen, da han ville køre motorcykel til sit nye hjem i forbindelse med en flytning. Tiltalte var ifølge sin forklaring igang med dette, på trods af at være frakendt sin førerret, så da politiet eftersatte ham, panikkede tiltalte og forsøgte at køre fra politiet.
Forsvaret af Advokat Michael Sønderskov, lød på; at nummerpladen var så godt udført, at almindelige mennesker ikke ville kunne se forskel, hvorfor tiltalte ikke kunne vide, at nummerpladen var falsk, da han ifølge ham selv samlede den op – samt at der ingen beviser er for anklagemyndighedens indicier, at tiltalte skulle have fundet den samme motorcykel på internettet, for dernæst selv at have fabrikeret nummerpladen.
Anklagemyndigheden påstod tiltalte idømt fængselsstraf og lagde igen vægt på, at selvsamme nummerplade, som denne var en forfalskning af, tilhørte en tilsvarende indregistreret motorcykel, der lå billeder af på internettet.
Dommen
Tiltalte blev frikendt for dokumentfalsk, da retten ikke mente, der var ført tilstrækkeligt bevis fra anklagemyndigheden og retten gav derfor Michael Sønderskov ret.
Tiltalte stod til 70 dages fængsel men blev idømt 30 dage, hvoraf 10 dage ikke skulle fuldbyrdes, hvis han overholdt en række betingelser. Dertil kom en bøde for hans færdselsforseelser og tiltalte blev frakendt førerretten i 3 år, fra år 2020 (hvor hans eksisterende frakendelser udløber).
Den juridiske ”kamp” var altså hvem, der kunne fremføre argumenter om den mest juridisk korrekte løsning – og her mente dommerne, at Michael Sønderskov argumenterede for den mest juridisk korrekte løsning, nemlig frifindelse for dokumentfalsk.
