Vi nærmer os årets afslutning, men det er faktisk ikke det eneste der afsluttes. Vi glade for at kunne fortælle, at SAP’s køb af jord til datacentre i Aabenraa Kommune er endeligt afsluttet.
Den tyske softwarevirksomhed SAP, som beskæftiger næsten 100.000 medarbejdere, har siden foråret 2019 forhandlet med Aabenraa Kommune om køb af erhvervsgrunde til opførelse af to kommende datacentre. Datacentrene skal opføres i det område, hvor blandt andet Google har opført et tilsvarende datacenter.
Især den danske grønne energi er medvirkende til at tech-giganterne vælger Danmark og her er tilstrækkelig strøm et afgørende parameter.
Advokatgruppen’s specialiserede advokater Nicolai Brommann Carøe og Michael Bach Jensen har rådgivet tech-giganten SAP gennem hele forløbet.
”Vi er stolte af at have bidraget til denne vigtige handel, og håber at det fremtidige samarbejde mellem Aabenraa Kommune og SAP bliver en succes. Denne type handel involverer en masse interessenter og problemstillinger, og derfor er koordinering og juridisk viden omkring faldgruberne en vigtig forudsætning for succes. Vi ser frem til at bringe vores erfaringer fra denne handel med videre. Vores samarbejde med SAP er endnu et vellykket resultat af, at Multilaw skaber fordelagtige forbindelser mellem advokater og kunder.” Nicolai Brommann Carøe, Administrerende Partner, Advokatgruppen.
