Ejerskifteforsikring

En fordel for både køber og sælger

Det er ikke lovpligtigt at tegne en ejerskifteforsikring i forbindelse med en bolighandel, men både for køber og sælger kan det være en absolut fordel.

Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30.

  1. Få hjælp til din ejerskifteforsikring
  2. Hvad er en ejerskifteforsikring?
  3. Derfor bør du altid tegne en ejerskifteforsikring
  4. Disse fordele får du som køber
  5. Disse fordele får du som sælger
  6. Dette skal du være opmærksom på ved en ejerskifteforsikring

 

Få hjælp til din ejerskifteforsikring

Mug, skimmel, tærede vandrør og utætte tage. Der er mange ubekendte faktorer i en bolighandel, og selv meget små fejl risikerer at løbe op i formuer, når skader skal udbedres og ansvaret fordeles. Ved at tegne en ejerskifteforsikring får du placeret en stor del af det juridiske ansvar for de ukendte ulykker.

Hvad er en ejerskifteforsikring?

En ejerskifteforsikring dækker de eksisterende (skjulte) skader, som køber ikke kender ved overtagelsen. Det vil sige de usynlige og ukendte skader, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten – eller på anden vis er gjort tydelige . Det kan f.eks. være, hvis sælger har afgivet særlige oplysninger.
En ejerskifteforsikring indgår typisk i en hushandel på de vilkår, at sælger kommer med et tilbud på den allerbilligste forsikring, som sælger derefter betaler halvdelen af. Det er et krav for at slippe for det juridiske ansvar i forhold til Huseftersynsordningen. Køber kan så vælge at takke ja til tilbuddet eller finde en anden og bedre ejerskifteforsikring. Sælger dækker stadig et beløb, der svarer til halvdelen af den billigste ejerskifteforsikring.

Derfor bør du altid tegne en ejerskifteforsikring

Akut opståede skader vil typisk være dækket af husforsikringen, mens de gamle og skjulte skader straks er sværere at placere et ansvar for. Der er rigeligt med usikkerheder og forskelligt tovtrækkeri i en hushandel, og når du tegner en ejerskifteforsikring, er der mindre at bekymre sig om i forhold til ansvar og forpligtelser.

Disse fordele får du som køber

Den største fordel, du får som køber, er den tryghed, der følger med en forsikring. Det er et stort og veldrevet forsikringsselskab, du skal håndtere sagen med. Alternativt er det en privatperson, du skal rejse krav mod, og disse krav kan være store, hvis skaden er alvorlig. Der er meget store fordele i at håndtere disse sager med et professionelt selskab. Dermed slipper du sandsynligvis for en masse juridisk tovtrækkeri, når ansvaret skal placeres.

Disse fordele får du som sælger

Som sælger er det også trygheden, der er den største fordel, når der tegnes en ejerskifteforsikring. Trygheden består i, at du ikke i tide og utide skal trækkes med problemer med et hus, du for længst er flyttet fra. Du får trygheden i, at du ikke pludselig står med et gigantisk erstatningskrav for en skjult skade, du ikke anede fandtes. Du får dermed vished om, at du rent faktisk kan starte på en frisk, når du flytter fra dit gamle hus.

Dette skal du være opmærksom på, når du tegner en ejerskifteforsikring

Der findes både ejerskifteforsikringer med standarddækning og med udvidet dækning. De udvidede er naturligvis dyrere, og priserne kan faktisk variere temmelig meget. Der er tale om et engangsbeløb, der typisk løber fra cirka 5.000 kroner til måske 50.000 kroner. Det er dit hus, forsikringsbetingelserne og din pengepung, der bør være det afgørende, når du vælger forsikring. Der er ikke altid sammenhæng mellem pris og kvalitet, mens en lille besparelse hurtigt kan blive dyr i den anden ende, hvis du vælger forkert.

Sådan kan vi hjælpe dig

Vi er eksperter i bolighandler, og vi kender de fleste faldgruber i forhold til ejerskifteforsikringer. Vores boligadvokater kan rådgive dig i retning af den rigtige forsikring i forhold til lige præcis dit hus og den tilsvarende tilstandsrapport. Er du kommet i klemme i en sag med forsikringsselskabet, kan vi også hjælpe og rådgive dig.

 

Johan Johnsen advokat boligadvokat husadvokat huskøb boligrådgivning Århus
Gratis opkald
Få advokathjælp til din sag
Ja tak!