Ny vejledning om udmåling af GDPR-bøder til virksomheder

Datatilsynet har pr. 29-01-2021 offentliggjort en ny vejledning om fastsættelse af bøder for overtrædelser af reglerne om databeskyttelse. Vi giver dig herunder et kort overblik over den nye vejledning.

Vejledningens formål

Vejledningen skal bidrage til en større gennemsigtighed i forhold til, hvordan tilsynet fastsætter størrelsen af en bøde. Dette gælder for såvel tilsynet, anklagemyndigheden og domstolene, som for virksomhederne og offentligheden i øvrigt.

Siden den 25. maj 2018 har databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven været anvendt. Forordningen og loven lægger begge op til et nyt og væsentlige forhøjet bødeniveau og på baggrund af dette, har Datatilsynet udarbejdet nogle overordnede retningslinjer. Retningslinjerne indeholder et klart og gennemskueligt grundlag for Datatilsynets indstilling af bødepåstande, som tager udgangspunkt i de vurderingskriterier, der fremgår af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Vejledningen har derfor til formål at sikre en større gennemsigtighed om GDPR-bøder.

Hvad bør jeg være opmærksom på?

Her skal du være opmærksom på, at vejledningen er et arbejdsdokument. Vejledningen vil derfor løbende blive opdateret i takt med, at der bliver håndteret flere straffesager på området hos Datatilsynet, anklagemyndigheden og domstolene. Ligeledes vil vejledningen blive opdateret efterhånden som praksis udvikles i Danmark og i EU.

GDPR-rådgivning hos Advokatgruppen

Mangler du kompetent rådgivning og vejledning i forhold til persondataforordningen? Så kontakt Advokatgruppen’s specialiserede advokater! Vi har advokater i Horsens, Fredericia og Århus, som står klar til at hjælpe dig og din virksomhed. Vores advokater er altid opdateret, og du kan derfor forvente, at de altid har styr på de nyeste regler. Tøv derfor ikke med at kontakte os til en uforpligtende snak.

Dan Dahl Rahimian esportsadvokaten esport
Gratis opkald
Få advokathjælp til din sag
Ja tak!