Advokatgruppen er en del af “Global Network of the Year”

MultilawSiden 1990 har Chambers and Partners udpeget og rangeret de bedste advokater, advokatfirmaer og advokatnetværk i verden.

Advokatgruppen er den eneste danske del af det verdensomspændende advokatnetværk Multilaw, som Chambers and Partners igen i år har rangeret som en del af eliten blandt de ledende advokatnetværk i verden.

Samtidig kan vi glæde os over, at Multilaw har vundet titlen som ”Global Network of the year” i forbindelse med The Lawyer European Awards 2017, der løb af stablen i London tidligere på ugen. Således fortæller Multilaws Executive Director Adam Cooke til netværkets medlemmer:

     “Yesterday we retained our Elite status in Chambers Global putting us in the top ten networks around the world and today we can announce that at last night’s The Lawyer European Awards ceremony we won the award for Global Network of the year 2017.”

Advokatgruppen er et af de få firmaer, der har været en del af Multilaw, siden netværket blev stiftet og de mange år i netværket, har givet stærke forbindelser til mange af de 8.000 advokater, som Multilaw består af.

Managing partner i Advokatgruppen, Nicolai Brommann Carøe, udtaler:

     ”Vi er meget stolte af at være en del af Multilaw og er ikke overraskede over, at netværket rangerer blandt de bedste i verden. Det er topkvalificerede advokater, der står bag og det er rart at vide, at man altid har en dygtig kollega at sparre med, uanset om det er i USA, Asien eller Australien. Det kommer ikke mindst vores klienter til gode, at vi kan tilbyde juridisk rådgivning af højeste kvalitet, også selvom den konkrete sag rækker ud over Danmarks grænser”.

Hver sommer sender Advokatgruppen en yngre advokat på Multilaw Academy, hvor deltagere fra hele verden bliver undervist af partnere fra nogle af verdens mest anerkendte advokatfirmaer og samtidig lærer om andre retssystemer og kulturer i forbindelse med gennemgang af fiktive sager.

     ”Det er noget, der er med til at styrke vores unge profiler, der på den måde er stærkere klædt på, når de står med en rigtig sag, der skal løses på bedst mulig vis” udtaler Nicolai Brommann Carøe.

Gratis opkald
Få advokathjælp til din sag
Ja tak!