En af de væsentligste ændringer til arveloven, som trådte i kraft den 01.01.2008 var ændring af de legale arvelodder til livsarvinger og ægtefællen samt en reduktionen af både livsarvinger og ægtefællers tvangsarv. Den legale arv blev for en livsarving ændret fra 2/3 til ½ og for ægtefællen fra 1/3 til ½. Tvangsarvelodden blev samtidigt for begge arvingsgrupper nedsat fra ½ til ¼ af de legale arvelodder.

En livsarvings tvangsarvelod blev således ændret fra 1/3 (1/2 af 2/3) til 1/8 (1/4 af 1/2) af den samlede arv.

Før dommen var der ikke fuldstændig klarhed over, hvordan udtrykket ”tvangsarv” skulle fortolkes, hvis det var anvendt i et testamente oprettet før den nye lovs ikrafttræden men hvor dødsfaldet et sket efter lovens ikrafttræden.

I dommen – U2010.89V –  konkluderer Vestre Landsret, at en sådan bestemmelse skal fortolkes således, at arvingen skal arve mindst muligt, og at det derfor er reglerne i den nye arvelov, der skal anvendes, medmindre en konkret fortolkning af testamentet kan føre til et andet resultat.