En velhavende mand med 4 voksne børn giftede sig med en kvinde med 1 barn.

De oprettede testamente som navnlig gik på at hvis konen blev længstlevende skulle noget af arven efter hende tilfalde mandens børn. Der var ikke bestemt noget om hvordan arven skulle fordeles efter den der døde først. Her gjaldt altså de almindelige regler i arveloven.

Senere blev manden utilfreds med 2 af sine 4 børn og ægtefællerne lavede derfor et tillæg til testamentet hvor de bestemte at disse 2 kun skulle have deres tvangsarv efter deres far og de skulle ikke arve noget efter konen hvis hun døde som den sidste. Der stod ikke noget i testamentet om hvem der skulle arve den del der blev taget fra de 2 af børnene.

Manden døde før konen.

Bobestyrer som også havde oprettet testamentet og selvfølgelig også konen som var medopretter – mente at det havde været mandens mening at den ledige portion skulle deles mellem konen og de 2 andre børn efter forholdet i arveloven, d.v.s. med halvdelen til konen og den anden halvdel til deling mellem de 2 børn.

Det samme mente byretten, men Vestre Landsret har i en dom afsagt i maj 2012 bestemt at hele den ledige portion skulle gå til de 2 artige børn fordi det efter de almindelige regler ville være dem der var indtrådt hvis en af deres søskende døde. Vestre Landsret mente derfor at det måtte være sådan manden havde tænkt og sådan blev dommen.

Man kan i hvert fald udlede af dommen at det er meget vigtigt at skrive præcist i sit testamente, hvordan man vil have arven fordelt efter sig.