Skal ægtepagter oprettet kort før dødsfald betragtes som dødslejegaver?

Østre Landsret har i en afgørelse af den 22. september 2011 taget stilling til, om en ægtepagt oprettet 42 dage før en ægtefælles død skulle tilsidesættes som en dødslejegave.

Problemstillingen består i, at sådanne gaver kan betragtes som omgåelse af reglerne om arv og skifte efter et dødsfald. Ægtepagten gjorde den efterladte ægtefælles sommerhus til særeje, hvorved en million kr. i friværdi blev holdt uden for afdødes bo.

I afgørelsen, der er en omstødelse af byrettens dom, lægges der vægt på, at afdødes resterende levetid ved ægtepagtens oprettelse var vanskelig at fastslå. Der var dog fra lægernes side ingen tvivl om, at vedkommende var døende – og at den resterende levetid skulle regnes i måneder. Det blev dog i rettens afgørelse ikke sidestillet med, at døden var ”nært forestående”.

Resultatet blev, at ægtepagten skulle lægges til grund ved skiftet.

En tommelfingerregel som kan udledes af andre lignende afgørelser siger, at ægtepagter oprettet senere end ca. en måned før den ene parts forventede dødsfald tilsidesættes, hvis de indeholder et gavemoment. I sådanne situationer vil ”gaven” stadig indgå i afdødes bo og blive skiftet efter de almindelige regler.