Af Sofie Hilde Olesen, stud. jur. og Claus Winther Jensen, partner (L)
I 2013 blev byggeriets parter og klima-, energi- og bygningsministeren enige om gennemførelsen af en samlet revision af byggeriets standardaftalevilkår. Der blev i den forbindelse i marts 2015 af tidligere Klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, nedsat et udvalg, som har til formål at revidere byggeriets aftalevilkår, det såkaldte AB-system. Revisionen blev estimeret til at tage i alt tre år, og forventes vedtaget og offentliggjort den 2. maj 2018.
AB-systemet
Byggeriets aftalevilkår kaldes AB-systemet og består af tre sæt frivillige standardaftalevilkår som gælder, hvis de er vedtaget af parterne: ABR 89 (Almindelige betingelser for teknisk rådgivning og bistand), AB 92 (Almindelige betingelser for leverancer af bygge- og anlægsarbejder) og ABT 93 (Almindelige betingelser for totalentreprise). AB-systemet regulerer det indbyrdes aftale- og retsforhold mellem byggeriets parter, bygherren og entreprenøren.
AB-udvalget
Det nedsatte AB-udvalg består af repræsentanter fra i alt 14 offentlige og private organisationer, som repræsenterer byggeriets centrale aftaleparter. Det er byggeriets egne parter, der har ansvaret for AB-systemet, herunder udformningen af aftalevilkårene og revideringen heraf. AB-dokumenterne udarbejdes i fællesskab som ”agreed documents”, hvorfor repræsentanterne fra AB-udvalget skal nå til fuld enighed om, hvordan aftalevilkårenes fremtidige indhold skal udformes. I september 2014 blev de 14 organisationer enige om indholdet af det kommissorium, der sammen med Regeringens byggepolitiske strategi, skal danne grundlag for revisionsarbejdet.
Baggrunden for revisionen af AB-systemet
Baggrunden for den ønskede revision af AB-systemet er, at byggebranchen har udviklet sig markant siden de sidste revideringer, som foregik for 25-30 år siden. Der er opstået et behov for en modernisering, idet dele af indholdet af AB-aftalerne viser sig at være utidssvarende. Det har ført til, at mange aftaleparter vælger at fravige AB-systemet, hvilket skaber usikkerhed, uklarhed og manglende gennemsigtighed i forhold til aftalens konsekvenser, herunder spørgsmål om risiko- og ansvarsfordeling.
Det nuværende system er heller ikke længere funktionelt. Det medfører forsinkelser og planlægningsvanskeligheder, hvilket resulterer i tvister og uenigheder, som ofte ender i dyre og tidskrævende voldgiftssager. En stor del af de tvister og uenigheder, der i dag opstår i byggebranchen kunne undgås, hvis man fik et mere enkelt og mere gennemskueligt sæt standardaftalevilkår. Uigennemsigtigheden og det dyre system skræmmer derudover også udenlandske entreprenørvirksomheder væk fra at byde ind på danske bygge- og anlægsprojekter.
Formålet med moderniseringen
Formålet med moderniseringen er at skabe et nyt og revideret sæt aftalevilkår, som kan håndtere den udvikling byggebranchen gennemgår og de udfordringer byggebranchen i dag står overfor. Tvister og konflikter søges mindsket og generelt skal byggeriets effektivitet, produktivitet og smidighed forbedres. Branchen skal gøres mere gennemsigtig, enkel og overskuelig, således at vi i Danmark selv kan være konkurrencedygtige, men ligeså for at gøre det danske marked lettere tilgængeligt og mere attraktivt for udenlandske aktører. Systemet skal internationaliseres, funktionaliseres og tilpasses den nye virkelighed.
Fire overordnede målsætninger
I maj 2015 blev Bygherreforeningens ”Katalog – ønsker til revision af byggeriets aftalesystem, 1. udgave” offentliggjort. Bygherreforeningen er én ud af de 14 repræsentanter, som er med i AB-udvalget. Bygherreforeningens ønsker til revisionen er delt op i fire overordnede målsætninger, der dækker over i alt 12 områder. De fire målsætninger er: 1) mere kvalitet i byggeriet, 2) bedre planlægning og styring af byggesager, 3) effektiv og hurtig konfliktløsning og 4) samfundsansvar i byggeprocessen.
Mere kvalitet
Ønsket om mere kvalitet har blandt andet fokus på en revidering af reglerne om projektmangler og udførelsesmangler. Derudover ønskes det, at den projektgennemgang, der foreligger, når rådgiveren overgiver projektmaterialet til entreprenøren, skal være obligatorisk og forpligtende. Herudover er det foreslået, at ansvarsbegrænsningerne i de nuværende aftalesystemer helt bør udgås, således at der skal være ansvar for indirekte tab ved ansvarspådragende adfærd.
Bedre planlægning og styring af byggesager
Målsætning nummer to har fokus på, at der skal være bedre planlægning og styring af byggesager. Der opstår ofte ændringer i byggeprocessen, og håndteringen af disse skal præciseres, og der skal opstilles et krav om ufravigelig skriftlighed, når ændringsarbejder aftales mellem parterne. Der opstår, som følge af ændringsretten, også ofte problemer ved prissætning af ekstraarbejder, da entreprenører har monopollignende status inden for dette område. Det foreslås derfor, at prissætningen skal tage udgangspunkt i markedssituationen og være rimelig.
Der findes mange forskellige entrepriseretlige samarbejdsformer. For disse skal der indføres særlige bestemmelser. Herunder skal der tages stilling til entreprenør- og leverandørprojektering, idet især disse mellemformer skaber uklarhed om ansvarsfordelingen.
Effektiv og hurtig konfliktløsning
Som nævnt kan konfliktløsningen i byggesager være både langtrukken, omfattende og omkostningstung. Der er blevet introduceret en række alternativer til voldgift, som parterne, inden sagen eventuelt kommer for voldgiftsnævnet, kan benytte sig af. Der er fremsat tre løsningsmuligheder på problemer med voldgiftssager: 1) forenklet voldgift eller domstole som alternativ til voldgiftsnævnet, 2) bindende konfliktstrapper inden voldgiftsnævnet og 3) opmandsløsning som i andre lande. Valget af et eventuel alternativ til voldgift er endnu ikke afklaret.
Samfundsansvar i byggeprocessen
Der ønskes en regulering på områder omhandlende socialt ansvar, sikkerhed og sundhed og arbejdsvilkår, da byggeriets aftaleparter ikke pt. har en forudsigelig retsstilling. Overtrædelse af sådanne er byrdefulde for parterne, og det er derfor et mål, at der indføres regler, herunder regler om sanktioner, om overtrædelse af CSR krav, arbejdsmiljølovgivningen og arbejdsvilkår.
De ovenfor gennemgåede ønsker og målsætninger er som nævnt fremstillet af Bygherreforeningen, som er én ud af de 14 repræsentanter, som er med til at fastlægge indholdet af det kommende AB-system. Det bliver interessant at følge, hvordan de øvrige interesseparter, herunder særligt entreprenørsiden, får indflydelse på processen og det endelige resultat.
Fremtid
Det fremtidige AB-systems indhold er endnu ikke endeligt fastlagt. Revisionen er dog nu så langt fremme, at næste skridt i processen er, at AB-udvalget forventer at sende oplægget til det reviderede AB-system i høring ultimo januar 2018, samt afholde konference i høringsperioden. Vi vil straks, når aftalevilkårene er endeligt fastlagte, udarbejde en opdateret artikel herom.
Har du spørgsmål til revisionen af AB-systemet og dens fremtidige indhold i øvrigt kan du kontakte advokat (L), partner Claus Winther Jensen: cwj@advokatgruppen.dk / 70 10 13 30