OBS: Artiklen er mere end 1 år gammel – retstilstand, lovgivning m.v. kan være ændret.
Handelsagenters mulighed for at få dækket sine krav på provision og godtgørelse i henhold til handelsagentlovens § 25 ved agenturgiverens eventuelle konkurs er dårlige, især for så vidt angår godtgørelse.
Manglende privilegium
Handelsagenten er som bekendt en selvstændig erhvervsdrivende modsat en lønmodtager, der i henhold til konkurslovens § 95 har en fortrinsret – et privilegium – til at få dækket sit lønkrav forud for øvrige almindelige kreditorer.
Handelsagenten må derimod anmelde sit eventuelle krav på samme måde som øvrige vareleverandører i henhold til § 97. – Muligheden for dækning i konkursboer er hyppigt dårlige. – Mange konkursboer sluttes endda i henhold til konkurslovens § 143 helt uden dækning til kreditorerne, dvs. også lønmodtagerkrav, medmindre de dækkes af Lønmodtagernes Garantifond.
Provisionskrav
Et eventuelt provisionskrav fra handelsagenten bliver således behandlet som krav fra vareleverandører.
Kravet opgøres på samme måde som ved et almindeligt ophør efter opsigelse, dvs. provisionen beregnes af alle ordrer, der er indgået indtil konkursen.
Der kan være usikkerhed om ordrerne effektueres – en normal betingelse for at kunne kræve provision, men da det beror på agenturgiverens – dvs. konkursboets forhold – at der evt. ikke sker levering af varerne og betaling vil udgangspunktet være at agenten alligevel har krav på provision af de indgåede ordrer. Det kan udledes af § 14, hvorefter ”Handelsagentens krav på provision bortfalder kun, hvis det godtgøres, at aftalen mellem agenturgiveren og tredjemand ikke opfyldes, og dette ikke skyldes omstændigheder, der kan tilregnes agenturgiveren.”.
Godtgørelseskrav?
Forudsætningen for overhovedet at anmelde et krav på godtgørelse er, at handelsagenten har et egentligt godtgørelseskrav.
Det er muligt at betingelserne for godtgørelse i form af at agenten har sikret agentur en stigende omsætning på eksisterende kunder og/eller har tilført agenturgiveren nye kunder er opfyldt.
Det er imidlertid yderligere et krav for at kunne kræve godtgørelse, at ”forbindelsen med disse kunder fortsat vil give agenturgiveren betydelige fordele”, som der står i § 25 stk. 1.
Så omsætningsstigningen respektive de nye kunder skal kunne frugtbargøres for agenturgiverens konkursbo, hvis agenten skal kunne anmelde et godtgørelseskrav i konkursboet.
Det vil i praksis alene kunne ske, hvis der under én eller anden form sker overdragelse af kundekartoteket, evt. via salg af den konkursramte virksomhed incl. kundekartotek.
Hyppigst vil det ikke være tilfældet, og i så fald er der intet godtgørelseskrav.
