Erfaringen viser desværre, at mange virksomheder ikke håndterer aktionærlån korrekt
Normalt låner virksomheder ikke penge ud medmindre, der er tale om et pengeinstitut. Men det sker alligevel jævnligt i det danske erhvervsliv, og desværre er det ikke alle danske virksomheder, der håndterer lånene på den korrekte og lovlige måde.
Lånene kendes som kapitalejerlån eller aktionærlån og har her i efteråret fået en del omtale i medierne. Ikke fordi lånene pr. automatik er ulovlige – det vender jeg tilbage til – men fordi en lidt for stor del af dem viser sig at være det.
Således kom det i september frem, at Erhvervsstyrelsen i 2018 og 2019 har rejst over 2.000 sager om ulovlige aktionærlån mod medlemmer af ledelser i danske virksomheder. Det har medført 172 anmeldelser til politiet og et samlet krav om tilbagebetaling på ca. 500 mill. kr.
Tallene alene viser, at problemet er reelt, og at danske virksomheder skal være ekstra opmærksomme på reglerne, inden man begiver sig ud i aktionærlån.
Blev lovligt i 2017
Et aktionærlån eller kapitalejerlån er et lån fra virksomheden til en aktionær, en anpartshaver eller måske et medlem af ledelsen. Et sådant lån har været ulovligt i mange år, men i 2017 blev loven lempet, så det blev en reel mulighed. Dog hører det med, at lånet skal opfylde visse nøje formulerede krav.
For det første skal lånet kunne rummes inden for virksomhedens frie økonomiske reserver. Desuden skal det gives på almindelige markedsvilkår, og både generalforsamlingen og den daglige ledelse skal sige ja til lånet. Endelig hører det med, at lånet ikke må gives, før selskabet har eksisteret i et år og offentliggjort sin første årsrapport.
Virksomheden må selvfølgelig gerne sælge varer og ydelser til aktionærer, anpartshavere og medlemmer af ledelsen, men det skal ske på sædvanlige forretningsmæssige betingelser – altså må der gerne gives kredit i forbindelse med et salg, men kreditten skal være på præcist samme vilkår som virksomhedens øvrige kunder kan opnå. Dette har intet med aktionærlån at gøre.
Aktionærlån er som sagt ikke forbudt. Men Erhvervsstyrelsens erfaring er altså, at i de tilfælde, hvor lånene bliver brugt, overholder de ofte ikke reglerne, hvilket naturligvis er uholdbart og bekymrende. Det er fint, at der er kommet klart definerede undtagelser fra reglerne, men så må der også være en konsekvens ved at overtræde dem.
De mere end 2.000 sager er kommet frem bl.a. via ny teknologi, som kan målrette kontrollen mod de virksomheder, der er kommet i søgelyset for at overtræde reglerne. Det er også med til at gøre livet lettere for de virksomheder, ejere og aktionærer, som overholder loven – og dem er der fortsat mange af.
Opmærksom på skatten
Reglerne er ikke mindst indført for at sikre kreditorernes interesser, så penge ikke forsvinder ud af et selskab og ned i private lommer.
Samtidig skal man være meget opmærksom på de skatteretlige regler, for hvis et lån ydes direkte – eller indirekte – til en fysisk person med bestemmende indflydelse i selskabet (eller til personens nærtstående familiemedlemmer), skal lånet beskattes som helt almindelig indkomst.
Her hører det med, at alle overtrædelser langt fra er bevidste. Hvis ejeren af et personligt holdingselskab også er direktør, kan det umiddelbart forekomme ligegyldigt, om pengene udbetales som løn, som udbytte eller som et lån. Men det er bare ikke ligegyldigt, fordi det også har nogle skattemæssige konsekvenser.
Hvad skal man så gøre, hvis man i virksomheden bliver klar over, at der er givet ulovlige aktionærlån? Svaret er relativt enkelt: Det værste, man kan gøre, er ingenting; det bedste er selvfølgelig at rette op på fejlen.
Brug din advokat
Her bør virksomheden gribe fat i sin advokat for at gøre tingene korrekt. Et ulovligt aktionærlån skal nemlig ikke kun betales tilbage; det skal også forrentes efter markedsvilkårene – og dertil skal det sikres, at låntageren betaler skat af de lånte penge.
Det lyder enkelt, men kan være en kompleks sag at kaste sig ud i, fordi skatteretten og selskabsretten ikke nødvendigvis spiller ret godt sammen. Efter selskabsloven er lånet kort og godt og ulovligt og skal forrentes og bringes ud af verden. Efter skatteloven er der imidlertid tale om en hævning i selskabet, som skal beskattes som en almindelig lønudbetaling – med andre ord eksisterer det ulovlige lån ikke i skatteretlig forstand.
Denne gråzone er ikke umulig at finde rundt i, men det kræver typisk hjælp udefra, så alle papirer og regnskaber bliver bragt i orden på korrekt vis. Derfor: Hvis I har – eller har tanker om – aktionærlån i Jeres virksomhed er det en god idé at alliere sig med advokaten, inden I sætter gang i overførslen.
