25. februar 2021 fremsatte Justitsministeriet et lovforslag, som skal beskytte whistleblowere, fordi en whistleblower ikke må blive udsat for hævnaktioner, herunder trusler eller forsøg på hævnaktioner, som følge af, at vedkommende har foretaget en indberetning. Sker det, at whistlebloweren alligevel bliver udsat for hævnaktioner, så har whistlebloweren krav på en godtgørelse fra virksomheden. Lovforslaget kommer efter, at Ministerrådet i EU d. 7. oktober 2019 vedtog det såkaldte whistleblowerdirektiv. Herefter fik EU’s medlemslande en frist på 2 år til at implementere direktivet i landenes nationale regler. Loven forventes at ville træde i kraft senest d. 17. december 2021. Du kan læse mere om lovforslaget herunder.
Hvem bliver omfattet?
Direktivet vil få stor betydning for private og offentlige virksomheder med 50 eller flere ansatte, da de nu forpligtes til at etablere en såkaldt whistleblowerordning. Dette er dog forudsat at lovforslaget bliver vedtaget i sin nuværende form. Hertil vil private virksomheder med 50 til 249 ansatte først være forpligtet til at etablere en whistleblowerordning senest d. 17. december 2023. Virksomheder med op til 249 medarbejdere kan også gøre brug af en ekstern ordning som f.eks. advokater, men disse advokater skal også leve op til kravet om at være upartiske personer.
Hvis virksomheden har mere end 249 ansatte, så forpligtes virksomheden til at oprette en whistleblowerordning internt. Her skal det være muligt for ansatte at angive overtrædelser. Du kan også stille ordningen til rådighed for andre såsom tidligere medarbejdere og leverandører til virksomheden.
Krav til whistleblowerordningen
I lovforslaget om beskyttelse af whistleblowere stilles der forskellige krav til, når en ansat skal indberette en overtrædelse. Som arbejdsgiver skal du gøre det muligt for den pågældende whistleblower at indberette til whistleblowerordningen enten mundtligt eller skriftligt.
Hertil bliver der stillet nogle interne krav, såsom at der internt skal udpeges en upartisk person eller afdeling, som vil være den administrerende part ansvarlige for whistleblowerordningen. Opgaverne til den upartiske person eller afdeling er bl.a.
- At modtage indberetningerne
- At have kontakt med whistleblowerne.
- At bekræfte modtagelsen til den pågældende whistleblower inden for 7 dage
- At følge grundigt op på indberetningen
- At give feedback til den pågældende whistleblower hurtigst muligt og ikke senere end tre måneder efter bekræftelsen af modtagelsen
Whistleblowere skal beskyttes
Godtgørelsen skal, ud fra lovforslaget, fastsættes i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven, og dette skal ske ud fra en samlet, konkret vurdering af sagens omstændigheder. Derfor fremgår det heller ikke af lovforslaget, hvor stor eller lille godtgørelsen skal være.
Sker det, at en whistleblower bliver afskediget i strid med loven, så skal afskedigelsen som det klare udgangspunkt ikke anderkendes. Ansættelsesforholdet skal derfor, såfremt den ansatte ønsker dette, opretholdes eller genoprettes. Hertil lægger lovforslaget op til, at hvis en whistleblower beviser, at vedkommende har foretaget en indberetning eller offentliggørelse omfattende af loven og lidt en ulempe, så vil det være arbejdsgiveren, som bærer bevisbyrden for, at eksempelvis en afskedigelse ikke udgør en repressalie. Der er dermed tale om, at loven lægger op til en omvendt bevisbyrde.