Nyt familieretligt system nu vedtaget

Ultimo marts 2018 præsenterede regeringen et helt nyt familieretligt system, der på flere måder grundlæggende ændrer det system, vi kender i dag, hvor Statsforvaltningen er første instans i alle sager vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær. Lovforslaget forventes fremsat i efteråret 2018, og det nye system vil efter planen træde i kraft 1. april 2019.

Nedenfor er i hovedpunkter beskrevet de væsentligste ændringer, det nye system medfører.

Familieretshuset

Familieretshuset bliver den offentlige instans, som skal fungere som indgang til det nye system. Alle indkomne sager vil blive screenet af Familieretshuset, således at sagen kan visiteres til behandling i det mest hensigtsmæssige sagsforløb. Man kan på denne måde bedre skræddersy sagsforløbet til den enkelte families situation og behov. Screeningen sker ved, at sagen bliver kategoriseret til at skulle følge enten rødt, gult eller grønt spor alt afhængigt af, hvor kompleks sagen er, og hvor højt konfliktniveau der er mellem parterne.

Sager i det grønne spor, hvor familien kun har et begrænset behov for hjælp fra myndighederne, og sager i det gule spor, hvor familien har behov for hjælp til at dæmpe en endnu ikke fastlåst konflikt, vil blive forsøgt løst via Familieretshuset.

Alle frivillige aftaler mellem enige forældre vil blive noteret i Familieretshuset. I sager, hvor konfliktniveauet er højere, vil man forsøge at løse uenighederne ved hjælp af tilbud om rådgivning og konflikthåndtering.

Familieretten

Alle sager i rødt spor, hvor familien har et omfattende behov for myndighedernes involvering for at sikre barnets trivsel, og alle de sager i gult spor, der ikke kan løses af Familieretshuset, vil blive afgjort af Familieretten. Familieretten vil blive en del af domstolene, og det vil derfor også være en dommer, der træffer afgørelse i disse sager. For at sikre en ordentlig belysning af sagen, vil det være den absolutte hovedregel, at der skal gennemføres sagkyndige undersøgelser i sager i rødt spor.

Familieretten skal fremover kunne behandle de sager, hvor en forælder nægter at efterleve en afgørelse eller en aftale om fx samvær med barnet. Denne kompetence har hidtil været hos fogedretten.

Børneenheden

For at sikre barnets trivsel bedst muligt i den svære periode, hvor skilsmissen og konflikten om barnet står på, har man valgt at nedsætte en såkaldt børneenhed. Børneenheden bliver et tilbud for alle tre kategorier af sager (rød, gul og grøn) og formålet er at give barnet mulighed for tryghedsskabende samtaler med en kontaktperson. For at sikre, at barnets stemme og at dets perspektiv belyses hurtigst og bedst muligt, vil der også være børnesagkyndige tilknyttet børneenheden.

Reflektionsperiode

Fremadrettet kan ægtefæller med børn som udgangspunkt ikke blive skilt med det samme, idet der indføres en såkaldt ”reflektionsperiode” på 3 måneder. Hensigten er, at forældrene skal have tid til eftertanke og finde ud af, om skilsmisse nu også er det rigtige valg. For at skabe ro omkring barnet, vil begge forældre være bopælsforældre i denne periode.

I løbet af perioden på de 3 måneder skal forældrene gives adgang til en række tilbud, der alle har det hovedsigte at højne forståelsen hos forældrene for, hvordan en skilsmisse kan påvirke barnet og for, hvorledes der bedst støttes op om barnet i den givne situation.

Ligeværdigt forældreskab

Endeligt stilles med det nye system forslag om, at forældre skal kunne blive mere ligeværdige, forstået på den måde, at det fremover skal være muligt at dele barnets bopæl samt de offentlige ydelser, der udbetales vedrørende barnet (børne- og ungeydelsen).