Nye regler for varemærker er netop trådt i kraft
Hurtigere sagsbehandling og bedre mulighed for at stoppe forfalskninger
Et varemærke er en uundværlig del af mange virksomheders identitet. Derfor er der naturligvis klare regler for, hvordan et sådant varemærke er beskyttet imod kopiering eller plagiering.
Hvis du er i tvivl om, hvad et godt varemærke betyder for branding og kendskabsgrad blandt kunder (og konkurrenter), kan jeg blot nævne nogle af de mest berømte varemærker, som næsten alle kender: Bilmærket Audi behøver ikke skrive sit navn for at blive genkendt – de fire ringe er som regel nok. Faconen på Coca-Colas flasker ligner ikke andres, selvom andre måske nok gør, hvad de kan for at ligne Coca-Cola. Og enhver sportsfan ved godt, hvilket tøjmærke der gemmer sig bag Adidas’ tre striber på armen – og at det aldrig må forveksles med Hummels spidse vinkler.
Kort sagt er varemærker millioner værd – de definerer en virksomhed og adskiller discount fra kvalitet og det kendte fra det ukendte. Også derfor er de beskyttet af loven.
Fælles regler og praksis
Den 1.januar trådte en ændring af varemærkeloven i kraft. Det er en lovændring, som er et led i en fælles europæisk strømlining af de gældende retningslinjer, hvilket giver god mening: Med fælles regler i EU er det lettere også for danske virksomheder at beskytte deres varemærker og dermed deres virksomheder i forhold til forfalskede varer. Det vender jeg tilbage til.
Et væsentligt formål med loven er at gøre det lettere og mere effektivt at navigere i varemærkesystemerne. Den nye lov er i højere grad end tidligere tilpasset virksomhedernes forskellige ønsker og behov, så der er plads til mere variation. Det betyder også, at både store og små virksomheder får det lettere.
F.eks. bliver der hurtigere adgang til vejledning, når man er spørgsmål om et nyt varemærke, og samtidig forventer Patent- og Varemærkestyrelsen – som skal håndtere den nye lov – at sagsbehandlingstiden bliver hurtigere.
Hidtil har det været et krav, at et varemærke skulle gengives grafisk for at kunne opnå beskyttelse. Fremover skal det blot gengives, så der ikke er tvivl om, hvordan varemærket ser ud eller hvad det består af. I det hele taget afspejler den nye lov praksis både det danske system samt praksis ved EU-Domstolen.
Bestil en rapport
En anden nyskabelse er, at virksomheder, der søger om at beskytte et varemærke, fremover kan bestille en såkaldt søgningsrapport. Denne rapport viser, om man med sin ansøgning – måske uden at vide det – risikerer at krænke et allerede eksisterende varemærke. På den måde kan en virksomhed altså, allerede inden man registrerer sit nye varemærke, forhindre at man uforvarende træder ind på en anden virksomheds domæne.
På den måde undgår begge parter i sagen at bruge ressourcer på en juridisk konflikt senere i forløbet, fordi den ansøgende virksomhed får mulighed for at tilpasse sit nye varemærke, så det ikke træder andre over tæerne. Det er godt for begge parter, for det forebygger potentielt langvarige og ofte dyre retssager. Virksomhederne beslutter dog selv, om de vil sige ja til søgningsrapporten.
Som virksomhed kan man også vælge en fast track-ordning, som giver en hurtigere sagsbehandling end sædvanligt. Det kan især store virksomheder, som ofte søger og registrerer varemærker, have stor glæde af, og en sådan ”kvik-ordning” har da også været et ønske fra en del virksomheder i flere år.
Bedre beskyttelse
Forfalskning af varemærker er et stort problem for mange virksomheder, også danske. Med den nye lov kan en virksomhed med sit beskyttede varemærke i hånden bekæmpe forfalskninger bedre. Blandt andet kan man som virksomhed gribe ind allerede i den forberedende fase, hvor falske varemærker er anbragt f.eks. på emballage, der er i transit.
Virksomheden får mulighed for at forhindre krænkende varer i at blive indført i Danmark, også selvom varerne kun befinder sig midlertidigt her i landet og slet ikke skal markedføres og/eller sælges herhjemme. Blot de passerer gennem landet, kan virksomheden altså sige stop.
Samtidig får man nu mulighed for at gøre indsigelse mod nye varemærker tidligere. Indtil nu har en virksomhed først kunne gøre indsigelse, når et nyt varemærke var blevet offentliggjort. Med den nye lov kan man gøre indsigelse langt tidligere i processen, altså i forbindelse med selve godkendelsen, og i den forbindelse begære en registrering ophævet, inden den overhovedet bliver godkendt.
Nogle virksomheder vælger ikke at beskytte deres varemærke særlig grundigt, fordi det er en immateriel rettighed, som kan være svær at forklare og forsvare.
Det er i mine øjne en fejl. Man skal huske, at noget, andre finder værd at kopiere, er værd at beskytte, og som virksomhed bør du altid værne om dine rettigheder – også ved at gå benhårdt efter dem, der søger at misbruge og krænke dine rettigheder.
Uanset om det er et produktnavn, et slogan, et logo, en grafisk figur, et design eller en kendingsmelodi, der er tale om, skal du værne om det. Og er du i tvivl om, hvordan du bedst gør det – også med den nye lov i baglommen – vil jeg som altid foreslå dig at søge råd hos din egen advokat. Dit varemærke er nemlig værd at passe på.
