Nye regler på vej: forældre får børnecheck på lige vilkår

Nyt forslag om deling af børnechecken

Efter de nuværende regler bliver den såkaldte børne- og ungeydelse (også kaldet børnechecken) udbetalt til barnets mor. Børne- og ungeydelsen er en skattefri ydelse, der er afhængig af barnets alder og forældrenes indkomst.

Ud fra et ligestillingsmæssigt synspunkt er de nuværende regler blevet kritiseret. Med inspiration fra reglerne i Sverige er Skatteministeriet derfor nu fremkommet med et forslag, der skal sikre, at forældrene i højere grad ligestilles, samt at udbetalingsreglerne i højere grad tager højde for nutidens familiemønstre. Endvidere er tanken med de nye regler et mere enkelt og administrerbart system.

Hvad bliver ændret?

Udgangspunktet i de nye regler er, at børne- og ungeydelsen skal ligeledes mellem forældrene, hvis begge har del i forældremyndigheden. Det er som udgangspunkt registreringen i CPR-registeret, der lægges til grund i forbindelse med fastlæggelsen af, hvor forældremyndigheden er placeret. Udgangspunktet om ligedeling gælder både gifte/samlevende forældre samt forældre, der ikke længere bor sammen/er blevet separeret eller skilt.

Forældre, der ikke bor sammen, vil dog aktivt kunne vælge, at hele ydelsen skal udbetales til den ene af dem, hvis de er enige herom.

Nævnte udgangspunkt gælder ikke, hvis en af forældrene har forældremyndigheden over barnet alene. I dette tilfælde udbetales hele ydelsen til forældremyndighedsindehaveren.

Er forældrene ikke samlevende, vil udgangspunktet om ligedeling også blive fraveget, hvis barnet i overvejende grad bor hos den ene af forældrene. Hvis barnet ifølge en afgørelse fra Statsforvaltningen/Familieretshuset/Familieretten eller ifølge en frivillig aftale mellem forældrene opholder sig mindst 9 dage ud af en 14 dages periode hos den ene forælder, udbetales hele ydelsen til denne forælder. Det er den forælder, der ønsker hele ydelsen udbetalt til sig, der skal anmode om, at udbetalingen ændres. Anmodningen skal indsendes til Udbetaling Danmark, og der skal medsendes dokumentation for samværsordningen.

Indkomstaftrapning skal være individuel

Børne- og ungeydelsen bliver efter gældende regler aftrappet, hvilket betyder, at ydelsen bliver nedsat med et beløb svarende til 2% af den del af indkomsten, der ligger over topskattegrundlaget på kr. 782.600 (2019-niveau). Denne aftrapning sker for ægtefæller på baggrund af begge ægtefællers indkomst. Der sker ikke på tilsvarende vis en sådan fælles aftrapning for ugifte samlevende, idet man her alene foretager en aftrapning på baggrund af indkomsten hos den forælder, der modtager ydelsen. Det er således efter gældende regler en fordel ikke at være gift med hinanden, hvis det kun er den forælder, der ikke modtager ydelsen, der tjener mere end topskattegrænsen.

Denne forskelsbehandling af ugifte samlevende og ægtefæller har været udsat for kritik. Derfor har man med de nye regler foreslået, at en indkomstaftrapning sker på basis af ydelsesmodtagerens individuelle indkomstforhold, uanset civilstatus. Da der som nævnt ovenfor er stillet forslag om en ligedeling af ydelsen, vil begge forældres indkomst forventeligt ofte fortsat have betydning for, om ydelsen skal aftrappes.

Der er ikke lagt op til nogen ændring af selve aftrapningsmodellen.

Hvornår træder de nye regler i kraft?

De nye regler er endnu ikke vedtaget, og det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvornår dette kan forventes at ske. Der er lagt op til, at reglerne skal træde i kraft umiddelbart efter vedtagelsen, evt. med en vis indfasningsperiode.

Hvad betyder de nye regler?

De nye regler er ud fra et ligestillingsmæssigt synspunkt bestemt et skridt i den rigtige retning. Imidlertid kunne en bekymring være, at reglerne vil føre til øgede konflikter mellem forældrene om, hvordan pengene skal bruges, særligt i de familier, hvor økonomien generelt er anspændt.

 

Er du i tvivl om, hvad de nye regler betyder for dig, er du velkommen til at tage kontakt til en af Advokatgruppens dygtige advokater, der står klar med råd og vejledning.