Konefinter, kortgebyrer og kontantsalg er nogle af de områder, der får nye regler om få uger
Et nyt kalenderår betyder altid nye regler på en række områder. Her kigger jeg lidt nærmere på en del af dem, der kan have stor betydning for både private og virksomheder.
Slut med konefinten
F.eks. bliver den såkaldte ”konefinte” sværere efter nytår. Finten går i korte træk ud på, at en skyldner i dag kan flytte sine aktiver til et nærtstående familiemedlem, typisk ægtefællen, så aktiverne er skærmet mod kreditorernes krav.
Men det bliver altså sværere om et par uger på grund af en ændring i konkursloven. Ændringen gør det lettere for kurator at få omstødt gaver, som skyldneren har givet f.eks. til sin ægtefælle, hvilket igen øger kreditorernes chancer for at få deres tilgodehavende dækket. At gaven kan blive omstødt betyder, at modtageren af gaven – typisk ægtefællen – skal aflevere gaven tilbage til konkursboet eller betale et beløb, der svarer til gavens værdi, hvis der f.eks. er tale om inventar eller et stykke kunst på væggen. Hvis gaven står i et åbenlyst misforhold til skyldnerens formue, vil det påvirke vurderingen af sagen.
Samtidig øges kravet til skyldneren. Han eller hun skal fremover kunne bevise, at han havde tilstrækkeligt med midler til at dække sine forpligtelser, da han gav gaven.
Endelig bliver der indført en ny regel om omstødelse af gaver – dvs. at man som kreditor kan kræve en gave omstødt, hvis gavens værdi påvirker skyldnerens evner til at betale sin gæld. Som noget nyt er der nu ingen tidsbegrænsning på muligheden for at kræve en gave omstødt og lade værdien indgå i konkursboet.
Større frihed til særeje
Også andre nye regler har indflydelse på ægtefællers økonomiske forhold.
Som en følge af den nye lov, der skal minimere ”konefinten”, skal ægtefæller fra 1. januar ikke længere oprette en gaveægtepagt, uanset hvor stor gaven er. Det har man skullet indtil nu, når gaven har været ”usædvanlig” og altså går ud over normale gaver til jul, fødselsdag m.v.
Endvidere bliver reglerne om særeje ændret. Fra nytår har ægtefæller større aftalefrihed, når det gælder omfanget af særeje – f.eks. kan man nu aftale sumsæreje eller sumdeling.
Med sumsæreje kan ægtefæller aftale, at et bestemt beløb skal være særeje, mens resten af formuen skal indgå i formuefællesskabet og derfor deles. En sumdeling er det stik modsatte: At et bestemt beløb skal blive i formuefællesskabet, mens den øvrige formue gøres til særeje. Begge dele kan sættes i værk via et møde med jeres advokat – men altså først være juridisk gældende efter nytår.
Kortgebyrer
Et område, hvor reglerne også ændres om få uger, er kortgebyrer; uden at det dog bliver mere gennemskueligt.
Fremover skal modtageren af en kortbetaling – uanset om det er på nettet eller i en fysisk handel – skelne mellem, hvilken type kort betalingen udføres med.
Er det et dankort, et VISA-kort eller et MasterCard – hvor både udstederen af kortet og den, der bruger det, har hjemme i EU – er det efter nytår ikke lovligt at opkræve gebyr.
Derimod vil det stadig være lovligt at opkræve et gebyr, når det gælder firmakort, når der er tale om f.eks. Diners og American Express, eller hvis der er tale om et VISA-kort eller MasterCard, hvor enten udsteder eller indløser (eller dem begge) ikke er hjemmehørende i EU.
Gebyret må dog fortsat ikke overstige de omkostninger, som modtageren af betalingen reelt har ved at gennemføre transaktionen.
Butikkers modtagelse af kontanter
Ikke kun reglerne for betaling med kort ændres pr. 1. januar 2018. Også betaling med kontanter bliver underlagt nye regler.
Efter nytår bliver det valgfrit for danske butiksejere om man i tidsrummet mellem kl. 22 og kl. seks om morgenen vil modtage kontanter som betaling. De fleste butikker er selvfølgelig lukket i det tidsrum, men især tankstationer og kiosker kan have glæde af den nye ordning, som er beregnet på at mindske risikoen for røverier.
Endvidere bliver det for den fjerdedel af landets postnumre, hvor hyppigheden af røverier er højest i forhold til befolkningstætheden, lovligt allerede fra kl. 20 at nægte modtagelse af kontant betaling. Denne fjerdedel inkluderer bl.a. Horsens, Hedensted og Tørring, mens byer som Juelsminde, Odder, Skanderborg og Brædstrup ikke er omfattet.
Har du høj gæld?
Endelig skal det nævnes, at regeringen fra nytår indfører nye retningslinjer for boliglån i husstande med høj gæld. Det sker for at beskytte dem mod økonomiske vanskeligheder, hvis renten pludselig stiger.
Formålet er at skabe et mere robust boligmarked ved at begrænse mulighederne for ydelse af de mest risikobetonede lån til dem, der har en høj gæld.
En husstand kan derfor opleve begrænsninger på lånemulighederne, hvis gælden er mere end fire gange så høj som husstandsindkomsten og man kommer over 60 pct. i belåningsgrad. I det tilfælde vil f.eks. F1- og F3-lån ikke være mulige, og det samme gælder afdragsfri lån, hvor renten er bundet i mere end fem år.
Alle vil blive vurderet ensartet uden hensyn til adresse, men der vil være fleksibilitet for de dele af landet, hvor kvadratmeterpriserne for ejerboliger er lave – dvs. typisk i landdistrikterne.
