Ny vigtig dom afsagt af Højesteret!

Højesteret har tirsdag den 8. marts 2016 afsagt en meget vigtig dom, der fjerner den tvivl, der i en periode har været omkring dødsboers anvendelse af værdiansættelsescirkulæret fra 1982 – og nærmere bestemt om dødsboet kan støtte ret på reglen om at fast ejendom kan værdiansættes og arveudlægges til den seneste offentlige ejendomsvurdering plus eller minus 15 %.

Reglen har været anvendt i meget vidt omfang af dødsboer igennem mere end 30 år, og der har blandt bobestyrere og skatterådgivere været en meget klar opfattelse af, at dødsboet kunne støtte ret på reglen, forstået på den måde, at Skat havde pligt til at acceptere en værdiansættelse, der lå indenfor værdiansættelsescirkulæret.

Men i februar 2015 afsagde Vestre Landsret en dom, der skabte vakte stor opsigt, idet Landsretten pludselig gjorde det usikkert, om Skat har mulighed for at protestere over en værdiansættelse af fast ejendom, selv om den ligger indenfor grænserne i værdiansættelsescirkulæret. I den konkrete sag, der stod mellem en arving i et dødsbo og Skat, var Skats synspunkt, at dødsboet ikke kunne kræve, at en fast ejendom skulle værdiansættes til den offentlige vurdering minus 15%, idet Skat mente at handelsværdien af ejendommen var langt højere. Landsretten nåede – med en meget generelt formuleret begrundelse – frem til, at dødsboet ikke kunne støtte ret på værdiansættelsescirkulæret, og gav Skat medhold i, at der kunne forlanges en sagkyndig vurdering af ejendommen med henblik på værdiansættelse til markedsværdien.

Hermed var retstilstanden for de mange tusinder af arvinger, der har ønske om at modtage deres arv i form af en fast ejendom pludselig ikke længere klar og gennemsigtig! Heldigvis valgte dødsboet at anke sagen til Højesteret, der nu ved sin afgørelse har slået fast, at 15%-reglen som udgangspunkt er bindende. Skat skal altså fremover acceptere denne værdiansættelse, dog med undtagelse af tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at der foreligger særlige omstændigheder.

I den konkrete sag tabte dødsboet dog også sagen i Højesteret, fordi der netop her var sådanne særlige omstændigheder. Dette skyldtes dels, at ejendommen var blevet belånt for en højere værdi, end hvad der svarede til hvad 15%-reglen førte til og dels, at der i den konkrete sag var givet delvist arveafkald fra den arving, som skulle have ejendommen og som førte til, at arven ville være blevet skævdelt, hvis 15%-reglen var blevet opretholdt.

Dommen illustrerer med al tydelighed vigtigheden af at søge kvalificeret rådgivning i forbindelse med dødsboskiftet!