Fælles regler i hele EU gør det sværere at stjæle forretningshemmeligheder
I løbet af foråret bliver danske virksomheders ret til at beskytte deres forretningshemmeligheder og knowhow væsentligt styrket.
Det sker i forbindelse med et nyt lovforslag, som er en direkte følge af et EU-direktiv fra 2016. Formålet er at forbedre og optimere virksomhedernes mulighed for at beskytte sig selv og sin viden. Ikke mindst får vi en mere klar definition af, hvad der kan karakteriseres som forretningshemmeligheder og hvad der ikke kan.
Samtidig – og det er vigtigt for de danske virksomheder, som har en vis eksport – vil de nye regler senest til sommer gælde i hele EU. De ens spilleregler skulle gøre det lettere at håndhæve sine krav og beskytte sig selv, ikke mindst fordi der hidtil slet ikke har været en fælles regulering i EU.
Juridisk definition
I den nye lov bliver begrebet ”forretningshemmeligheder” nu defineret juridisk. Den gode nyhed er, at det ikke sker på bar bund, for loven tager afsæt i det, der i mange år har været gældende retspraksis, som nu bliver ophøjet til lov. F.eks. defineres det i loven, hvad ulovlig erhvervelse, misbrug og videregivelse af forretningshemmeligheder vil sige, med udgangspunkt i retspraksis. På den måde vil danske virksomheder næppe mærke den store forskel.
Der er dog også nyskabelser i loven. F.eks. kommer der nu tidsfrister for søgsmål, om end det endnu er lidt uklart, hvordan dette skal udmøntes i praksis.
Hovedreglen er, at hvis en virksomhed mener, at reglerne er blevet overtrådt, skal man reagere inden for seks måneder. Dette kan ske ved at lægge sag an, men det kan også være i form af et midlertidigt forbud eller påbud.
Skærpede sanktioner
En anden væsentlig ændring i forhold til gældende retspraksis er, at sanktionerne nu bliver nøjere beskrevet og skærpet.
Fremover vil den virksomhed, som mener at have fået deres hemmeligheder misbrugt, i nogle tilfælde kunne kræve, at retten beslaglægger og udleverer de produkter, der har krænket hemmelighederne. Desuden får retten større økonomiske beføjelser, så en virksomhed ikke blot kan få en egentlig erstatning, men i visse tilfælde også en økonomisk godtgørelse. Det kan altså ende med at blive ganske dyrt at bryde og misbruge en konkurrents hemmeligheder.
Man kan dog godt forestille sig, at retten vil tillade en konkurrerende virksomhed fortsat at misbruge en forretningshemmelighed. Det fremgår dog tydeligt af loven, at det kun kan ske i undtagelsestilfælde, og at det kun kan lade sig gøre, hvis den pågældende virksomhed stiller en stor sikkerhed eller yder en økonomisk godtgørelse til den virksomhed, der oprindeligt lå inde med hemmeligheden.
Det vil dog fortsat være tilladt at lave ”reverse engineering” – altså at man laver en teknisk, kemisk eller anden gennemgang af en konkurrents nye produkt for ad den vej at finde frem til opskriften og de hemmeligheder, der måtte ligge bag. Denne fremgangsmåde – og andre lovlige måder at afkode konkurrenters hemmeligheder – er også beskrevet i den nye lov.
Har selv et ansvar
Samtidig, og det er en væsentlig pointe, er det op til den enkelte virksomhed at sikre sine hemmeligheder og knowhow på en forsvarlig måde, hvis den nye lov skal kunne tages i brug.
Derfor kan det være en god idé at kortlægge, hvilke forretningshemmeligheder virksomheden reelt har, hvordan de pt. er sikrede og hvad der skal til for at forbedre sikkerheden.
Det kan f.eks. være en klar procedure for adgang til oplysninger, herunder log-in og passwords; det kan være beskrivelse af bestemte arbejdsgange og det kan være en fast politik for deling af viden i forbindelse med både ansættelser og opsigelser.
Forretningshemmeligheder kan være svære at definere og endnu svære at beskytte; ikke mindst mængden af data i en almindelig virksomhed kan virke uoverskuelig. Men det er vigtigt at bruge ressourcerne på det; evt. i samråd med jeres advokat og jeres it-leverandør. Netop it-sikkerheden er et væsentligt element, når det gælder om at bevare forretningshemmeligheder.
Det nye lovforslag, der allerede er blevet førstebehandlet i Folketinget, kan forventes at blive vedtaget den 9. juni 2018 – men den enkelte virksomhed kan altså med fordel begynde sine forberedelser nu.
”Resumé:
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/943/EU af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse.
Lovforslaget omfatter bl.a. regler om, i hvilke tilfælde erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder udgør henholdsvis en lovlig og en ulovlig handling, en definition af selve begrebet forretningshemmelighed og bestemmelser om beskyttelse af forretningshemmeligheder under en retssag.
Lovforslaget fastsætter, hvilke retsmidler som kan benyttes, såfremt ulovlige handlinger finder sted, og indeholder tillige en undtagelsesbestemmelse, der sikrer hensynet til arbejdstageres interesser samt til informations- og ytringsfrihed og til muligheden for at agere whistleblower.
Herudover indeholder forslaget hjemmel til erstatning for krænkelser og til offentliggørelse af domme om krænkelser for den krænkende parts regning m.v.
Formålet med lovforslaget er at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet på tværs af EU.
Direktivet bliver gennemført ved en ny selvstændig lov om forretningshemmeligheder, og for i videst muligt omfang at samle reglerne om forretningshemmeligheder i én lov bliver markedsføringslovens bestemmelser om krænkelse af erhvervshemmeligheder og om straf ophævet og omfattet af loven.
Loven skal træde i kraft den 9. juni 2018.”
Kilde: Folketinget – www.ft.dk
