Kapitalkrav til aktieselskaber sænkes med 20 pct.

Efter 1. juli skal de reelle ejere af en virksomhed være korrekt registreret.

Fremover skal det være lettere at etablere et aktieselskab eller at omdanne et anpartsselskab til et aktieselskab. I hvert fald hvis et fremsat lovforslag går igennem her i foråret. Samtidig skal en virksomhed med begrænset ansvar, f.eks. et SMBA, lettere kunne omdannes til et aktieselskab.

Et væsentligt element i regeringens lovforslag er at sænke kapitalkravet for aktieselskaber fra 500.000 til 400.000 kr., altså med 20 pct.
Erhvervsstyrelsen har gennemført et tjek af forholdene i flere af vore nabolande – Holland, Storbritannien, Tyskland, Norge og Sverige – og har konstateret, at det danske krav om en halv million i startkapital ligger i den høje ende af skalaen. Faktisk er det kun Norge, der har højere kapitalkrav til nye aktieselskaber.

Ved at sænke kravet til kapital håber erhvervsminister Brian Mikkelsen at gøre det lettere at etablere et aktieselskab. Han har dog understreget, at lovforslaget ikke ændrer på, at aktieselskabets bestyrelse fortsat har ansvar for at sikre, at kapitalberedskabet i selskabet til enhver tid er forsvarligt.

Med sænkningen bliver springet fra anpartsselskab til aktieselskab heller ikke så stort som i dag. Kravet til en startkapital på 50.000 kr. i et anpartsselskab bliver således ikke ændret.

Forslaget går også et skridt videre. Ministeren vil nemlig give virksomheder med begrænset ansvar hurtigere mulighed for at blive til aktieselskaber, hvis bestyrelsen ønsker det.
Bedst kendt er nok Andelsselskaber Med Begrænset Ansvar (AMBA), som bl.a. er kendt fra forsyningssektoren, men med i buketten hører også SMBA (Selskaber Med Begrænset Ansvar) samt FMBA (Foreninger Med Begrænset Ansvar).
Hidtil har det været sådan, at de to sidstnævnte selskabstyper først skulle omdannes til et AMBA, før det kunne blive et aktieselskab, men fremover skal man altså kunne springe dette ekstra led over.

Den nye lov skærper desuden kravet til ejerskab. Efter 1. juli – såfremt loven bliver vedtaget, hvilket alt tyder på – bliver det en betingelse for at kunne registrere en nyetableret virksomhed, at man samtidig registrerer de reelle ejere.

Loven skelner mellem legale og reelle ejere af en virksomhed. En legal ejer kan sagtens være en anden virksomhed, en kapitalfond eller noget andet – altså en ejer, hvor det kan være svært at sætte et konkret navn eller ansigt på ejerskabet.
En reel ejer er altid en fysisk person eller måske flere. Det er den eller de personer, som i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig andel af virksomheden eller måske sidder på stemmerettighederne – f.eks. med ret til at udpege flertallet af medlemmer i bestyrelsen.

Registrering af reelle ejere er allerede nu et krav, men fremadrettet skal disse ejere således registreres samtidigt med stiftelsen eller omdannelsen af virksomheden.

Konsekvensen ved ikke at registrere den eller de reelle ejere kan være ret så drastisk. Hvis virksomheden ikke får foretaget den korrekte registrering, kan den i sidste ende blive tvangsopløst ved skifteretten.
Formålet er naturligvis at gøre myndighederne i stand til bedre at håndhæve kravet om at registrere de reelle ejere.

Hidtil har den maksimale straf været en bødestraf eller en administrativ udstedelse af tvangsbøder. Det har bare ikke fungeret ret godt i virkeligheden; dels på grund af bødestørrelsen, dels fordi det har krævet forholdsvis mange ressourcer at administrere og udskrive bøderne. Besværet har ganske enkelt ikke stået mål med resultatet, og ved at skærpe strafmuligheden skulle problemet gerne blive mindre.

Her hører det dog med, at tvangsopløsning kun kan se, hvis den reelle ejer slet ikke er registreret. Har virksomheden ikke har registreret den korrekte ejer kan det ikke føre til tvangsopløsning. Det kan kun en manglende registrering.

Endelig bør det nævnes, at iværksætterselskaber får mulighed for at forhøje deres kapital ved apportindskud, hvis det sker samtidig med at selskabet bliver omdannet til et anpartsselskab.
Et apportindskud betyder, at man indskyder noget andet end kontanter i selskaber – det kan typisk være arbejdsudstyr, værktøj, firmaets bil, hardware eller andet.
Iværksættere skal altså ikke nødvendigvis have penge op af lommen, hvis de ønsker at tage skridtet til at blive et anpartsselskab.

Har du brug for rådgivning i forbindelse med disse lovændringer – uanset om du er iværksætter eller er i tvivl om den korrekte registrering – vil jeg anbefale, at du kontakter din advokat. Hun eller han kan hjælpe dig på plads i forhold til den nye lovgivning.