Iværksætter-virksomheder får bedre muligheder for at bruge aktieløn

Nye regler om aktieløn skal hjælpe nyere virksomheder med at rekruttere og fastholde specialisterne

Mange starter ny virksomhed i Danmark hvert eneste år – og vi har brug for iværksætterne. Men det har ofte vist sig svært for nye, mindre virksomheder at tiltrække den rigtige arbejdskraft, når de første skridt op af vækststigen skal tages.

Årsagen er ikke mindst lønnen. For en relativt nystartet iværksætter kan det være svært at betale den rigtige løn til en ekspert, som besidder den viden og de kompetencer, virksomheden lige nu har brændende brug for. Her skal de små og nye firmaer typisk konkurrere med større og mere etablerede virksomheder, der som regel kan tilbyde en højere løn og en mere sikker ansættelse.

Specialister er efterspurgte, og på lønsiden kan en ny virksomhed ikke være med. Her kan aktieløn være et værktøj, så de dyre eksperter og helt rigtige medarbejder kan få tilbudt et medejerskab og dermed også en del af den fremtidige indtjening. Problemet har været, at skattereglerne ikke har begunstiget denne ordning – bl.a. har medarbejderne skullet betale skat af penge, de ikke havde/fik, fordi de fik en skatteregning fra det tidspunkt, hvor de modtog aktielønnen. Det vil sige, at de blev indkomstbeskattet af værdien af den modtagne aktieløn, før de fik udbetalt en eventuel fremtidig gevinst på netop denne aktieløn.

Mere gunstige regler

Nu bliver reglerne for aktieløn i iværksætter-virksomheder imidlertid ændret, så skattevilkårene for medarbejderne bliver mere gunstige, og dermed skulle det gerne blive lettere for mindre nye virksomheder at rekruttere og fastholde medarbejdere. Samtidig giver det nye virksomheder en bedre chance for at opbygge den livsvigtige likviditet, hvilket ellers kan være en udfordring for mange.

I maj 2018 blev reglerne og mulighederne for brug af aktieløn forbedret første gang.  I januar 2019 vedtog Folketinget endnu et lovforslag, som lemper reglerne for aktieløn.  Samlet set drejer ændringerne sig om beskatningen af aktielønninger – altså aktier samt retten til at købe og tegne aktier, der tildeles en medarbejder som en del af dennes løn.

Efter de nye regler bliver aktielønnen ikke medregnet i medarbejderens lønindkomst. I stedet bliver beskatningen af aktierne udskudt til det tidspunkt, hvor medarbejderen afstår sine aktier. Medarbejderen skal altså ikke betale skat af aktielønnens værdi, før aktierne afstås og gevinsten/afkastet kendes.

Samtidig ændres procentsatsen for beskatning også, så aktieløn bliver mere fordelagtigt. Hidtil har aktieløn været beskattet som en lønindkomst, altså op til 55 pct., men fremover bliver beskatningen på mellem 27 og 42 pct., afhængig af indkomstens størrelse.

Op til 50 pct. i aktier

En medarbejder i en ”iværksætter-virksomhed” kan i øvrigt modtage op til 50 pct. af sin løn i form af aktieløn mod generelt 10 pct. Her er betingelsen dog, at muligheden for aktieløn skal tilbydes på lige vilkår til mindst 80 pct. af virksomhedens ansatte. Men det betyder altså, at op til halvdelen af lønnen kan afregnes på ganske fordelagtige vilkår, hvis medarbejderen er med på ideen om at få en stor del af lønnen ”udbetalt” som f.eks. aktier.

Der er imidlertid og selvfølgelig en række yderligere betingelser end de generelle betingelser i Ligningslovens § 7 P, der skal være opfyldt, før en virksomhed kan benytte disse nye og ganske attraktive regler til at tiltrække den rigtige arbejdskraft.

  • For det første må virksomheden, når aftalen om aktieløn bliver indgået, på intet tidspunkt i et af de to seneste regnskabsår have haft mere end 50 ansatte. Denne bestemmelse skal selvsagt understrege, at det netop er mindre virksomheder, der skal tilgodeses.
  • For det andet er der krav til virksomhedens omsætning og balance, når aftalen indgås. Også her skal man gå to år tilbage: På intet tidspunkt i løbet af de to seneste afsluttede regnskabsår må virksomheden have haft en nettoomsætning over 15 mill. kr. eller en balancesum på mere end 15 mill. kr.
  • For det tredje er der krav til virksomhedens alder, idet den højst må have været aktivt på et marked i fem år før det kalenderår, hvor medarbejderaftalen bliver underskrevet.
  • For det fjerde skal selskabet bag firmaet drive en reel erhvervsmæssig virksomhed, som det hedder. Det betyder, at selskabets aktiviteter ikke primært må bestå af passiv kapitalanbringelse.
  • Endelig, som sidste betingelse, må virksomheden på aftaletidspunktet ikke være ”kriseramt”, sådan som det er defineret af EU-Kommissionen. Aktieløn må altså ikke bruges som redningsplanke for økonomisk trængte virksomheder.

Som nævnt blev den nye lov vedtaget af et flertal i Folketinget i januar, men det er endnu usikkert, præcist hvornår loven træder i kraft. Det skyldes, at denne type lov tangerer reglerne for statsstøtte, og derfor skal loven først notificeres og godkendes af EU-Kommissionen. Herefter vil Skatteministeriet fastsætte den endelige dato for ikrafttræden.

Derfor kan du som ny virksomhed endnu ikke benytte de nye regler. Men du kan, bl.a. med en god snak med din advokat, forberede dig på de nye muligheder, så du og din virksomhed er klar fra begyndelsen, hvis det er aktuelt.