OBS: Artiklen er mere end 1 år gammel – retstilstand, lovgivning m.v. kan være ændret.
Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig det klart, hvem der kan være livsarvinger. Livsarvingerne er ”groft sagt” afdødes børn eller børnebørn, hvis børnene er afgået ved døden. Om der er tale om biologiske eller adopterede børn er her uden betydning. For faderens vedkommende, kan status som biologisk far etableres enten ved at anerkende faderskabet eller få det fastslået ved dom.
Efterlader afdøde sig ikke livsarvinger eller en ægtefælle, fordeles den del af arven, hvorover der ikke er testeret, mellem afdødes forældre. Er forældrene forinden afgået ved døden, fordeles arven mellem disses øvrige livsarvinger – afdødes søskende.
Afdødes søskendes livsarvinger træder i deres forældres sted, såfremt disse ligeledes er afgået ved døden. Her tilfalder arven altså afdødes niecer og nevøer.
I princippet kan man sige, at arven hele tiden bevæger sig mod “nærmeste familiære led”.
