Har du styr på dit bestyrelsesansvar?

En forenings bestyrelse skal være klar over, hvornår den kan blive draget til ansvar

Bestyrelsesarbejde kan være givtigt på mange måder – selvfølgelig i form af et honorar, hvis der er tale om en virksomhed, men også i form af indflydelse og indsigt. Det frivillige Danmark ville være utænkeligt uden de mange, der yder en stor – og ulønnet – indsats – i foreninger landet over.
Men fælles for alle bestyrelsesmedlemmer er, at de har et medansvar for bestyrelsens beslutninger og ageren. Det ansvar kan også blive økonomisk, hvis bestyrelsen har været ansvarlig for et tab – enten på grund af deres beslutninger eller fordi de ikke traf de nødvendige beslutninger i tide.

Alvoren fremgår af en afgørelse i Vestre Landsret fra juni. Her blev tre bestyrelsesmedlemmer i foreningen Sindal Mølle dømt til personligt at betale 618.750 kr. + renter til en murermester, som havde udført arbejde på møllen, idet de havde handlet ansvarspådragende ved ikke at standse arbejdet med renovering af den gamle bevaringsværdige mølle, da det viste sig, at renoveringen ville koste mere end de midler, der var til rådighed i foreningen. Der var uenighed om, hvorvidt der var aftalt ekstraarbejder for over 600.000 kr., men både byret og landsret var enige: Bestyrelsen har ansvaret, og med sagsomkostninger og renter endte den samlede regning til de tre i bestyrelsen altså på over 850.000 kr.

Sagen er selvfølgelig spektakulær og (heldigvis) usædvanlig. Men den sætter en streg under, at enhver bestyrelse skal være meget bevidst om sit ansvar. Uanset om man får løn eller ej.

Styr på økonomien

Som bestyrelsesmedlem skal man altid handle på vegne af foreningen og i foreningens interesse. Men der er ganske vide grænser for handlefriheden, og erstatning bliver kun aktuelt, hvis der er tale om et økonomisk tab eller et overforbrug.
F.eks. skal bestyrelsen altid respektere, at generalforsamlingen er foreningens øverst besluttende organ. Hvis generalforsamlingen i en idrætsklub vedtager, at der må købes nyt træningsudstyr for 50.000, må bestyrelsen ikke bestille vægte og løbebånd for det tredobbelte.
Med til billedet hører naturligt, at bestyrelsen ikke må agere i strid med foreningens vedtægter. Hvis vedtægterne står i vejen for den måde, bestyrelsen gerne vil agere på, skal vedtægterne først ændres gennem en vedtagelse på generalforsamlingen.

De fleste sager om bestyrelsesansvar opstår, når foreningen har problemer med at betale for en vare eller ydelse. Her har det enkelte bestyrelsesmedlem et ansvar for de beslutninger, der bliver truffet og for at beslutningerne ikke sætter foreningen i en økonomisk risikabel situation.
Er man usikker på, om foreningen kan betale for en vare eller ydelse, bør det enkelte medlem stemme imod og, ikke mindst, få sit forbehold noteret i referatet. Hvis resten af bestyrelsen så indgår en problematisk aftale, bør man trække sig fra bestyrelsen med en behørig begrundelse. I modsat fald kan man fortsat blive draget til ansvar.

Uvidenhed ingen undskyldning

Med til ansvaret hører også, at man som bestyrelse og menigt medlem skal sørge for den nødvendige viden. Uvidenhed gør dig ikke nødvendigvis ansvarsfri. Hvis f.eks. kassereren ikke kan give et fyldestgørende overblik over foreningens økonomi, har det enkelte medlem ansvar for selv at undersøge pengesagerne, i stedet for blot at læne sig tilbage og tænke ”nå ja, han plejer jo at ha’ styr på det”.

Et bestyrelsesmedlem må selvsagt ikke foretage retsstridige og/eller uforsvarlige handlinger på vegne af foreningen. Gør man det, pådrager man sig et ansvar; på samme måde som man ville gøre, når man handler på egne vegne.
I en forening med ansatte – f.eks. trænere – har bestyrelsen også et ansvar overfor dem. Det betyder, at bestyrelsen skal sikre sig, at regler omkring ansættelse, arbejdsmiljø, skat, sociale omkostninger m.m. bliver overholdt. Det medfører også, at bestyrelsen skal bevare overblikket over foreningens midler, hvis f.eks. en træner har adgang til modtage og betale penge på vegne af foreningen.

Hvem må hvad?

I det hele taget er det godt at have en klar forretningsorden for foreningen. Det er med til at klarlægge, hvem der beslutter hvad, hvem der gør hvad og hvem der faktisk kan handle på foreningens vegne.
At give et dækkende billede af, hvornår et bestyrelsesmedlem kan pådrage sig et erstatningsansvar, kan være svært. Hver gang skal de konkrete omstændigheder af- og overvejes, gerne med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad ville en almindelig fornuftig person i samme situation have gjort?

Sagt på en anden måde skal et bestyrelsesmedlem handle efter samme fornuftige målestok på vegne af foreningen, som hun eller han ville have handlet med sin egen forretning eller privatøkonomi.
Arbejder man fornuftigt og aktivt med at løse foreningens problemer i stedet for blot at lade dem vokse, og hvis man undervejs inddrager relevante rådgivere og lægger samt overholder realistiske budgetter, vil man typisk ikke blive draget til ansvar.
Vil I afdække risikoen for personligt ansvar, kan I tegne en bestyrelsesansvarsforsikring for foreningens bestyrelse. Det er en ekstra sikkerhed, hvis I skønner det nødvendigt – tal eventuelt med foreningens advokat om det.