Godtgørelse

De væsentligste problemstillingeri agenturforhold vedrører fastsættelse af godtgørelse i forbindelse med agenturforholdets ophør, selvom de senere års retspraksis nok har bevirket en hvis fastsættelse af niveauet.

Agenten har ved samarbejdets ophør krav på godtgørelse såfremt en række betingelser opfyldes:

  • agenten har skaffet leverandøren nye kunder eller en betydelig udvidelse af handelen med bestående kunder, og agenturgiveren fortsat vil have betydelige fordele heraf
  • betaling af godtgørelse er rimelig under hensyntagen til samlede omstændigheder, herunder navnlig agentens tab af provision af aftale med disse kunder.

Der kan blive tale om betaling af godtgørelse, da agenten ”alene” modtager provision. Provisionen dækker ikke den goodwill, der er oparbejdet til fordel for agenturgiveren. Ordningen er i vidt omfang baseret på tyske regler, der i det hele selv havde stor indflydelse på EU-Direktivet.

Men der foreligger en række situationer, hvor agenten ikke har krav på godtgørelse:

  • hvis agenturgiveren har ophævet aftalen som følge af agentens væsentlige misligholdelse
  • hvis agenten selv har opsagt aftalen, medmindre opsigelsen skyldes omstændigheder, der skyldes agenturgiveren eller agentens alder, svagelighed eller sygdom. I forbindelse med svagelighed og sygdom er det yderligere et krav, at det ikke med rimelighed kan kræves, at agenten fortsætter sin virksomhed. I relation til alder bemærkes, at opnåelse af dansk pensionsalder ikke i sig selv altid er tilstrækkelig til at agenten kan sige op og kræve godtgørelse
  • hvis agenten efter aftale med agenturgiveren overdrager sit agentur til en anden agent (idet der i den forbindelse formodes at ske betaling fra den nye til den gamle agent).