Forbedret retsstilling for børn, der har været udsat for seksuelle krænkelser

Folketinget behandler i øjeblikket er lovforslag, som på flere punkter vil forbedre retsstillingen for børn, der har været udsat for seksuelle krænkelser.

Lovforslaget omhandler følgende områder:

  • Ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens straffeansvar
  • Ophævelse af forældelsesfrister for offentlige myndigheders erstatningsansvar
  • Forhøjelse af godtgørelsen for tort
  • Ophævelse af ”72 timers reglen”

Ophævelse af forældelsesfrister for offentlige myndigheders erstatningsansvar

Jeg er en del af en netværksgruppe hos Børns Vilkår, hvor vi fører en række retssager mod kommuner i tilfælde, hvor børn hos egen familie eller plejefamilie har været udsat for misrøgt og krænkelser – og hvor kommunen, trods viden om forholdene, ikke har grebet ind.
I sagen fra Slagelse, hvor kommunen i juni måned i år blev idømt et erstatningsansvar overfor 3 søstre, valgte Østre Landsret at se bort fra de danske forældelsesregler og begrundede kommunens ansvar med overtrædelse af den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 3 om ”umenneskelig og nedværdigende behandling”. Dommen har uden tvivl banet vejen for flere sager, og nogle er også allerede på vej i retssystemet.

En ændring af de danske forældelsesregler vil dog stadig få stor betydning for de børn, som er voksne nu, og som i deres barndom har været udsat for svigt fra kommunens side. For stort set alle forurettede handler det ikke om godtgørelsen, men om at kommunen skal stå til ansvar for, at de ikke greb ind, som de var forpligtede til ifølge serviceloven.

Forhøjelse af godtgørelsen for tort

Jeg har som repræsentant for Hjælp Voldsofre siddet med i det udvalg i Justitsministeriet, hvor en række interessenter var kaldt ind for at ytre sig om niveauet for tort godtgørelse for seksuelle krænkelser. Dette gælder både for krænkede børn og voksne. Særligt for børn gælder det, at de ikke kan komme væk fra krænkeren, da overgrebene typisk begås af en person, som egentlig skulle passe på barnet. Til forskel fra en voldtægt af en voksen, sker overgrebene ofte over lang tid – måske mange år igennem barndommen. Det er en vanskelig diskussion, hvad der i så fald er den ”rigtige” godtgørelse.

Hvad skal en mistet barndom koste?

Hvad skal det koste, at man som følge af overgrebene får psykiske diagnoser, som medfører, at man ikke får et godt voksenliv og aldrig finder fodfæste på arbejdsmarkedet?

Der er jo intet beløb, der er højt nok. I drøftelserne lagde vi også vægt på, at det er meget vigtigt, at beløbet ikke skal fremstå som en fuld erstatning – forstået på den måde, at ”nu er vi kvit”! Det skal klart signaleres, at det ikke er meningen at yde fuld kompensation, da det ikke er muligt. Beløbet skal derfor ikke være for højt, men skal omvendt ikke være så lavt, at det opfattes som latterligt.

Lovforslaget har været 1. behandlet, og har bred opbakning i Folketinget. Såfremt det bliver vedtaget, vil det medføre en generel stigning i godtgørelsesniveauet på 1/3.

Det betyder, at udgangspunktet for en fuldbyrdet voldtægt af en voksen vil være en godtgørelse på 100.000 kr.

For mangeårige, seksuelle krænkelser af børn er der lagt op til en minimumsgodtgørelse på 150.000 kr.

Ophævelse af 72-timers reglen

Dén regel har længe trængt til at blive afskaffet, og det er en meget vigtig sejr, at det nu ser ud til at lykkes.

Lovforslaget omhandler ophævelse af 72-timers reglen i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn. Den nuværende regel går i sin enkelhed ud på, at man som offer skal have anmeldt et seksuelt overgreb indenfor 72 timer efter, at det er begået, for at være berettiget til en erstatning. I praksis går dette galt i rigtig mange sager, fordi offeret i de første mange dage efter overgrebet typisk er så rystet og skamfuld, at der indtræder en form for handlingslammelse. De første dage tilbringes måske under dynen og for nedrullede gardiner. Først efter at have talt hændelsen igennem med en veninde eller den nærmeste familie, får offeret kræfter til at gå til politiet. Hvis lovforslaget vedtages, vil vi ikke få så mange afslag på erstatning i disse sager.

Med den forventede lovændring er der samlet set tale om et godt skridt i den rigtige retning.

Folketinget 3. behandler lovforslaget den 15. december 2017.