Vi skrev i en artikel den 11. april 2014, at det at linke til f.eks. en nyhedsartikel på en tredjemands hjemmeside, af EU-domstolen, var blevet erklæret lovligt, forudsat at materialet ikke blev udbredt til en personkreds, der ikke allerede havde adgang til det. Vi skrev ligeledes, at der fortsat var uafklarede spørgsmål på området. Dommen tog ikke stilling til hvorvidt embedding, på dansk indlejring, af f.eks. en video, i sig selv kunne udgøre en ophavsretlig krænkelse, ej heller til hvorvidt det både gjaldt materiale uploadet med og uden ophavsmandens samtykke. Det ser imidlertid ud til, at en række af de uafklarede spørgsmål nu er blevet besvaret, om end i begrænset omfang.
Den seneste udvikling
I efteråret 2016 afsagde EU-domstolen dom i en hollandsk sag, hvori der etableredes en række kriterier, som skal være opfyldt, før der er tale om en sådan udbredelse af materialet, at der kan være tale om en ophavsretlig krænkelse. I dommen fandt Domstolen, at blotte links kan udgøre en ophavsretlig krænkelse, specielt hvis de bliver offentliggjort på en side der har et kommercielt øjemed.
Det mest nyskabende i dommen er, at der, hvis det pågældende materiale udbredes i kommercielt øjemed, skabes en formodning for, at den der udbreder det er, eller burde være, klar over, om materialet er offentliggjort med ophavsmandens samtykke. Det er således den udbredende part, der skal løfte bevisbyrden for, at han IKKE havde viden om ophavsmandens manglende samtykke.
En svensk domstol har efterfølgende, i en sag vedrørende en video uploadet til YouTube uden ophavsmandens samtykke, anvendt principperne i dommen. Retten afgjorde, at et belgisk nyhedsmedies indlejring af videoen fra YouTube, udgjorde en ophavsretslig krænkelse i sig selv. Nyhedsmediet formåede ikke at godtgøre, at de havde foretaget den fornødne kontrol af materialets lovlighed, hvorfor de således både havde gjort sig skyldig i krænkelse af ophavsretten for så vidt angår udbredelsen af selve videoen, det stillbillede fra videoen der fandtes i selve indlejringen samt deres manglende kreditering af ophavsmanden.
Kommentar
Dommen må siges at anvende EU-domstolens principper strengt. Det er lægges umiddelbart til grund, at et nyhedsmedies udbredelse har et kommercielt øjemed. Virksomheder bør holde sig det for øje, at det ligeledes ved de danske domstole, må antages at blive relativt nemt, for en part der påberåber sig en krænkelse, at godtgøre, at virksomhedens udbredelse har et kommercielt øjemed. Ligeledes er det vigtigt at huske på, at det påhviler virksomheden at løfte bevisbyrden for, at de var i god tro omkring lovligheden af det udbredte materiale.
Det bliver mere og mere vanskeligt at vurdere omfanget af den ophavsretlige lovgivning, samt hvad der skal til for at vende bevisbyrden. Herfra skal lyde en opfordring til, at virksomheder, der jævnligt kommunikerer i en online kontekst, tager kontakt til en advokat med speciale i ophavsretlige spørgsmål. Dette kan både være for at få konkret rådgivning, men også for at få bistand til at iværksætte en effektiv intern praksis til at vurdere materiale man ønsker delt på sine online platforme.
