Beskyt dine personlige lån til dine selskaber

Lån kan ændres til konvertible gældsbreve for at mindske din risiko. 

Alle selskaber kan opleve at komme i situationer, hvor der er brug for ekstra likvide midler. Det kan skyldes noget positivt, som f.eks. at efterspørgslen er så stor, at man har brug for at investere i nyt materiel eller flere ansatte. Det kan selvfølgelig have en mere kedelig årsag, hvis selskabet har svært ved at få driften til at løbe rundt i en periode.

I den situation er det ikke usædvanligt, at ejeren eller ejerne træder til med en økonomisk håndsrækning. Listen over selskaber, som har klaret skærene via en ekstra indsprøjtning i rette tid, er lang, og som regel foregår hjælpen i form af et lån.
Men som personlig ejer eller personlig hovedaktionær, som låner penge til sit selskab, er det ikke ligegyldigt, hvordan man gør tingene. Der kan nemlig gemme sig både fordele og ulemper i et sådant lån; afhængig af hvordan man gør det.

Mange vælger den direkte og umiddelbart mest enkle løsning: En personlig hovedaktionær låner penge til sit selskab som et almindeligt lån. Ofte går det via et 100 % ejet holdingselskab, som derefter låner pengene videre til et driftsselskab, som ejes helt eller delvist af holdingselskabet. Det er der intet odiøst i.
Problemet opstår først, hvis driftsselskabet ikke kan betale lånet tilbage, hvilket desværre ikke er helt ualmindeligt. Så påføres den personlige ejere i sidste ende et tab – vel at mærke et tab, der højest sandsynligt ikke er fradrag for.

Tab på konvertible gældsbreve vil dog være fradragsberettigede efter aktieavance-beskatningsloven, hvilket dermed gør smerten ved tabet lidt mindre. Tab på et konvertibelt gældsbrev har i dag (2018) en fradragsværdi på 27 % for de første 52.900 kroner og 42 % på beløb derudover.  Men det gælder altså ikke, hvis der er tale om et almindeligt personligt lån til et selskab, som ejes 100 % af den personlige ejer eller hvori den personlige långiver har status af hovedaktionær i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Definitionen er: ”Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien”.

Konvertibelt gældsbrev

Hvis indskuddet i selskabet derimod sker som en forhøjelse af selskabskapitalen, kan der ydes fradrag for tab på aktier – men denne løsning er ikke altid den optimale i situationen.

Der findes en ofte overset mulighed for at få det bedste af to verdener, hvis man ønsker at yde økonomisk støtte til sit personligt ejede selskab.  Det kræver dog, at formalia ved etableringen af det konvertible gældsbrev er overholdt.

Lånet skal nemlig ikke blot være et ”almindeligt” lån. Der skal laves et konvertibelt gældsbrev på lånet – det behandles i skattemæssig henseende efter reglerne for aktier, og kan derfor være et glimrende alternativ.

Men hvad er et konvertibelt gældsbrev så? Det er, kort fortalt, et gældsbrev, som giver långiveren ret til at få sit lån indfriet på to måder – enten med kontanter eller med aktier/anparter. Bemærk, at det er en ret – ikke en forpligtelse. En hovedaktionær er altså ikke forpligtet til at lade sig betale med aktier, selvom det kan virke som den mest oplagte løsning.

Hvis en aktionær ejer alle aktier i sit selskab, kan det være mere attraktivt at få lånet indfriet på almindelig vis med kontanter – naturligvis under den forudsætning, at der er tilstrækkeligt med kapital i selskabet.

De formelle krav

Skulle man som långiver tabe på sit konvertible gældsbrev, er der dog nogle formelle krav, der skal være opfyldt, før tabet kan udløse et skattemæssigt fradrag. Reglerne for at udstede gældsbrevet skal være fulgt ganske nøje.

Det betyder i første omgang – når gældsbrevet er udarbejdet – at der træffes en beslutning på selskabets generalforsamling om at udstede det. Det er altså ikke nok, at bestyrelsen træffer afgørelsen i al hast.

Dernæst skal der ske en ændring i selskabets vedtægter. Det skal fremgå af selskabets vedtægter, hvilke vilkår der er for det konvertible gældsbrev – dvs. vilkårene for forrentning og forfaldstid samt hvilke vilkår, der gælder for konvertering, herunder kursen og tidspunktet.
Det skal også skrives ind i vedtægterne, hvis gældsbrevet betyder ændringer i selskabets kapitalgrundlag forud for det tidspunkt, hvor der skal konverteres.

Endelig, og det er lige så vigtigt som de foregående punkter på listen, skal beslutningen om at udstede det konvertible gældsbrev anmeldes til Erhvervsstyrelsen, så det bliver korrekt registreret. Det er en forudsætning for, at der senere kan opnås fradrag ved et eventuelt tab.

Hvis der ikke er lavet gældsbrev på et lån, står lånet som en mellemregning i regnskabet, og nogle virksomheder kan med tiden opbygge så store mellemregninger, at et konvertibelt gældsbrev langt er at foretrække – ganske enkelt fordi det stiller långiveren/ejeren langt bedre, hvis selskabet skulle gå konkurs.  Det er vigtigt at handle i tide, så kursen på gælden bliver sat og håndteret korrekt, når det konvertible gældsbrev udstedes.

Er du i tvivl om, hvad der er klogest, vil vi som altid anbefale dig at kontakte din advokat, så I kan gå tallene og mulighederne efter i fællesskab.

Du kan læse mere om selskabsret og virksomhedsformer her.