Behøver vi et testamente, når vi er gift?

Mange har sikkert hørt, at det ikke er nødvendigt med et testamente, hvis man er gift og kun har fælles børn, idet man ifølge Arveloven automatisk arver hinanden.

Det er korrekt, at man som ægtefæller arver hinanden, men ifølge Arvelovens regler arver børnene på lige fod med længstlevende ægtefælle. Disse regler kan fraviges via et testamente, således at længstlevende ægtefælle sikres endnu bedre. Derfor er det også en stor fordel for ægtefæller at oprette et testamente, hvilket nærværende artikel vil behandle.

TESTAMENTE

Når din ægtefælle dør, vil halvdelen af, hvad I ejer, indgå i dødsboet efter den afdøde ægtefælle, og halvdelen vil være den længstlevendes bodel, hvis I ikke har oprettet en ægtepagt med særeje.

Som et regneeksempel kan vi forestille os, at I som ægtefæller tilsammen har en formue på 2 mio. kr., og at hele formuen er delingsformue, idet I ikke har oprettet en ægtepagt.

I dette eksempel vil længstlevende ægtefælle have en bodel på 1 mio. kr., som ikke indgår i dødsboet efter førstafdøde ægtefælle, og afdøde ægtefælle vil således efterlade sig en arv på 1 mio. kr. som skal fordeles i henhold til henholdsvis Arveloven eller et testamente.

Hvis I ikke har oprettet et testamente, vil jeres børn arve halvdelen, dvs. 500.000 kr. og den efterlevende ægtefælle vil arve halvdelen, dvs. 500.000 kr.

Således vil den efterlevende ægtefælle i alt ende med en formue på 1.500.000 kr. efter førstafdødes død, idet ægtefællen har en bodel på 1 mio. kr. og modtager arv på 500.000 kr. efter førstafdøde. Dette svarer til 75 % af ægtefællernes samlede formue.

 

Med et testamente kan I sikre den længstlevende af jer endnu bedre, idet I i et testamente kan beslutte, at jeres børn alene skal modtage deres tvangsarv, hvilket er 1/8 af arven efter førstafdøde. Den længstlevende ægtefælle skal derefter arve mest muligt, dvs. 7/8 af arven efter førstafdøde.

Med et sådant testamente vil den længstlevende ægtefælle modtage 875.000 kr. i arv efter førstafdøde, og børnene vil modtage 125.000 kr. Således vil den længstlevende ægtefælle med et testamente ende med 15/16 af jeres samlede formue, eller 1.875.000 kr. Dette svarer til 93,75 % af ægtefællernes samlede formue.

Jeres børn vil herefter, når længstlevende afgår ved døden, modtage den resterende formue i arv efter længstlevende.

 

ÆGTEPAGT

Hvis man ikke har oprettet en ægtepagt, vil der i ægteskabet være delingsformue, hvilket vil betyde, at man deler alt, hvad man hver især ejer, når man henholdsvis bliver skilt eller en af ægtefællerne dør. Eksemplet ovenfor tager således udgangspunkt i, at der ikke er oprettet ægtepagt med særeje, idet ægtefællerne delte deres samlede formue med halvdelen til hver.

For at sikre den længstlevende ægtefælle bedst muligt kan det dog være en god idé at få oprettet en ægtepagt med det der kaldes ”ægtefællebegunstigende kombinationssæreje”.

Med kombinationssæreje vil man ikke skulle dele sin formue, såfremt man bliver skilt, dvs. hver ægtefælle beholder det, som man hver især ejer. Herudover vil kombinationssæreje betyde, at alt hvad længstlevende ejer, når førstafdøde ægtefælle dør, er den længstlevendes særeje, men det førstafdøde efterlader sig ved sin død indgår i formuefællesskabet og dermed skal deles med længstlevende ægtefælle.

Et kombinationssæreje vil således få følgende betydning ved førstafdødes død (hvor tallene fra forrige eksempel benyttes igen):

Hver ægtefælle ejer 1 mio. kr., dvs. de tilsammen har en formue på 2 mio. kr. Førstafdøde vil således alene efterlade sig en arv på 500.000 kr., idet længstlevende ægtefælle skal modtage den resterende del på 500.000 kr., inden arven fordeles, eftersom førstafdødes formue på i alt 1 mio. kr. er delingsformue.

Længstlevendes formue på 1 mio. kr. skal ikke deles, da det er længstlevendes særeje.

Arven efter førstafdøde på 500.000 kr., skal herefter fordeles med 7/8 til ægtefællen og 1/8 til børnene, hvis ægtefællerne har oprettet et testamente som nævnt ovenfor. Således vil længstlevende ægtefælle arve 437.500 kr., og børnene vil arve 62.500 kr.

Længstlevende vil herefter i alt ende med 1.937.500 kr. ud af ægtefællernes samlede formue på 2 mio. kr. Dette svarer til 96,87 % af ægtefællernes samlede formue.

 

Således skal længstlevende ægtefælle gå fra at ende med 75 % til 96,87 % af ægtefællernes samlede formue, såfremt ægtefællerne har oprettet testamente og ægtepagt.

 

Man kan således med fordel oprette både testamente og ægtepagt, når man er gift, hvis man vil sikre den længstlevende ægtefælle økonomisk bedst muligt, og derved udskyde børnenes arv, bortset fra tvangsarven, til når længstlevende ægtefælle afgår ved døden.

Advokatgruppens dygtige advokater står altid klar, hvis du ønsker en uforpligtende og gratis drøftelse af, om et testamente og en ægtepagt bør oprettes i jeres tilfælde.