Stud.jur til tekstforfatning

Vi søger ny kollega med en skarp juridisk pen

Kan du skrive en velformuleret og sammenhængende tekst med en rød tråd? Er du interesseret i at dygtiggøre dig indenfor de juridiske områder ved sparring med vores jurister? Så kan det være, at det er dig vi søger.

Advokatgruppen søger snarest muligt en jurastuderende til at skrive nyheder og andet tekstindhold bl.a. til vores hjemmesider, samt opdatering af vores paradigmesamling.

Om stillingen

Du vil blive tilknyttet Advokatgruppens markedsføringsteam, hvor du får mulighed for at bruge din juridiske viden på en anderledes måde.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte udarbejdelse af tekster og artikler om aktuelle juridiske emner til brug for vores hjemmesider. Vi tilbyder en spændende stilling med mulighed for at lære af  og samarbejde tæt med vores jurister.

Vi forventer, at arbejdstiden vil være 10-15 timer ugentligt, og du får mulighed for at arbejde både fra vores kontor i Aarhus og Horsens.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Er jurastuderende og gerne færdiggjort bachelor
  • Har en god og bred juridisk forståelse
  • Formår at kommunikere i et klart, tydeligt og ukompliceret sprog i øjenhøjde
  • Har en kommerciel tilgang til livet
  • Er udadvendt og villig til at indgå i vores sociale samvær

Indsigt i brug af WordPress er en fordel, men ikke et krav.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketing- og kommunikationskoordinator Line Padetzski[email protected]. Du kan også læse mere om os her: www.advokatgruppen.dk/karriere.

Ansøg nu

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, kan du sende din ansøgning til [email protected] Du bedes samtidig fremsende karakterudskrift samt andet relevant materiale.

Om Advokatgruppen

Vi er et team af 25 jurister, og samlet 50 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Aarhus, Horsens og Fredericia. Vi går meget op i at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi har et stærkt socialt sammenhold. Vi har specialister både indenfor erhvervsret og indenfor privatlivets forhold. Vi rådgiver også foreninger, herunder brancheforeninger, og offentlige myndigheder. Vi er advokater for klienter i og uden for Danmark, og vi arbejder med både danske, udenlandske og internationale retsforhold. Du kan læse mere om os her.