Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30.
Bidragelsespligtens opståen
Når man bliver skilt eller separeret, skal man have fastlagt, hvorvidt én af ægtefællerne skal betale ægtefællebidrag til den anden. Det er endda en betingelse for at opnå separation eller skilsmisse, at dette forhold er afklaret.
Ægtefæller kan selv indgå aftale vedrørende bidragspligten samt bidragspligtens størrelse, idet der er aftalefrihed på dette område. Såfremt ægtefællerne er enige, kan de således som udgangspunkt bindende aftale hvad som helst omkring bidragspligten.
Parterne er dog meget tit uenige om bidragspligten og dets størrelse. Derfor er det ikke altid muligt selv at indgå en aftale herom. Disse sager går derfor videre til Familieretshuset. Familieretshuset og Familieretten har kompetencen til at afgøre spørgsmålet om selve bidragspligtens beståen, dennes varighed, samt dets størrelse.
Familieretshuset og/eller Familieretten lægger vægt på, om ægteskabet har været en hindring for den ene ægtefælles erhvervskarriere. For eksempelvis fordi den andens karriere krævede, at man tit skulle flytte så langt væk, at ægtefællen måtte opgive sit job.
Praksis har udviklet sig i retning af, at der opstilles strengere krav for at pålægge bidragspligt. Det betyder, at der oftere ikke pålægges bidrag, at bidraget oftere tidsbegrænses. Hertil er der tidligere blev tillagt tidsubegrænset bidrag, og at bidragsperioderne forkortes.
Senere ændring
Rent juridisk er der stor forskel på, om parterne selv aftaler et bidrag, eller om bidragets størrelse fastsættes af Familieretshuset.
Har ægtefællerne selv truffet aftale om bidragspligten eller bidragets størrelse? Da kan denne aftale kun ændres ved dom, hvis der er væsentligt forandrede forhold, der gør det urimeligt at opretholde aftalen. Som eksempel kan nævnes, hvor den bidragsforpligtede mister sit arbejde og derfor økonomisk bliver ude af stand til at overholde aftalen.
Således stilles der generelt strenge krav til en senere ændring af en aftale om ægtefællebidrag.
Selv om parterne er enige, er det ikke muligt på forhånd at bestemme, at en aftale om ægtefællebidrag ikke senere kan ændres.
Såfremt Familieretshuset har truffet afgørelsen om bidragspligten, kan denne afgørelse senere ændres ved en ny dom, hvis der er væsentligt forandrede forhold, og særlige grunde i øvrigt taler herfor.
Betingelserne for at få en dom ændret er ikke ligeså strenge, som betingelserne for at ændre en aftale mellem ægtefællerne. Det kræves dog altid, at der foreligger tungtvejende grunde. Derimod står det parterne frit for på et senere tidspunkt at lave en frivillig aftale om ændring af en dom om bidragspligten.
Har Familieretshuset truffet afgørelse om bidragets størrelse, kan Familieretshuset ændre denne afgørelse, hvis omstændighederne taler herfor. Dette er typisk tilfældet, hvor der er ændringer i parternes indtægtsforhold. Bidraget kan både sættes op og ned eller måske helt bortfalde.
Bortfald
Pligten til at betale bidrag bortfalder, hvis den bidragsforpligtede dør, eller hvis den bidragsberettigede indgår nyt ægteskab.
Hvis den, der modtager ægtefællebidrag, flytter sammen med en anden. Eller har et lignende personligt og/eller økonomisk fællesskab med en anden person, som gør det urimeligt, at han eller hun fortsat modtager ægtefællebidrag, da kan Familieretshuset nedsætte bidraget til 0 kroner.
Bidrag og skat
Ægtefællebidrag er skattepligtig indkomst hos modtageren og kan fratrækkes hos betaleren.
Hvis du enten er blevet forpligtet til at betale et ægtefællebidrag, eller at du er blevet berettiget til at modtage et ægtefællebidrag. Da skal du sørge for at tjekke, at beløbet figurerer på din årsopgørelse for det pågældende år. Hvis det ikke er tilfældet, skal du selv sørge for at indberette det. Du bør også sørge for at ændre din forskudsopgørelse.
