Testamentetyper

Der findes forskellige testamentetyper. De mest kendte er notartestamentet og vidnetestamentet

Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30.

  1. Hvad er et notartestamente?
  2. Hvad er et vidnetestamente?
  3. Hvad er et nødtestamente?
  4. Hvilken form skal jeg vælge?
  5. Behøver jeg en advokat?
  6. Hvornår er mit testamente gyldigt?
  7. Tilbagekaldelse eller ændring af et testamente

 

Hvad er et notartestamente?

Et notartestamente oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes under overværelse af en notar. Notaren skal påtegne testamentet og afgive erklæring om:

  • Identiteten på opretteren,
  • Hvorvidt opretteren fornuftsmæssigt var i stand til at oprette et testamente,
  • Hvilke personer, der var til stede da testamentet blev underskrevet,
  • Andre omstændigheder, der kan være af betydning for testamentets gyldighed.

 

Hvad er et vidnetestamente?

Et vidnetestamente skal oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes under samtidig tilstedeværelse af to vidner, der straks efter testators underskrift skal skrive deres navne på testamentet. Vidnerne skal være til stede som testamentsvidner efter testators ønske, og de skal have kendskab til, at de bevidner oprettelsen af et testamente. Der stilles følgende gyldighedsbetingelser til vidnerne:

  • Vidnerne skal være fyldt 18 år og må ikke på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand mangle forståelse for vidnebekræftelsens betydning.
  • Vidnerne må ikke have personlige interesser i testamentets oprettelse. Derfor må vidnerne ikke selv – og ej heller deres nærmeste familie – være begunstiget i testamentet. Der må heller ikke være en begunstigelse af en person eller en institution, som vidnerne har en særlig tilknytning til. Der må i øvrigt heller ikke foreligge omstændigheder, som kan vække tvivl om vidnernes habilitet.

Endvidere nævnes i loven en række oplysninger, som vidnerne bør give i forbindelse med deres underskrift på testamentet. Der er ikke tale om gyldighedsbetingelser, men beviskraften af vidnernes medvirken vil i meget høj grad afhænge af, hvorvidt lovens anvisninger er fulgt.

 

Hvad er et nødtestamente?

Et nødtestamente kan oprettes af den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette et notar- eller vidnetestamente. Der stilles ikke længere formkrav til oprettelsen. Det vil sige – enhver tilkendegivelse fra afdøde, som for eksempel en sms, en besked på en telefonsvarer eller en e-mail, kan være omfattet. Et nødtestamente, kan som ordet antyder kun oprettes i en nødsituation, og det bortfalder automatisk efter 3 måneder.

 

Hvilken form skal jeg vælge?

Det er en generel betingelse for at oprette et testamente, at opretteren var i stand til at handle fornuftsmæssigt på tidspunktet for testamentets oprettelse. Testamentshabiliteten er en af de ting, som notaren skal påse, og dette er en af grundene til, at alle testamenter bør oprettes som notartestamenter. Har et testamente en påtegning fra en notar, hvoraf det fremgår, at opretteren var testamentshabil, vil det have stærk bevismæssig værdi. Eventuelle forbigåede arvinger vil således efterfølgende få meget svært ved at få testamentet tilsidesat med henvisning til manglende testamentshabilitet.

Hertil kommer, at et notartestamente har den fordel, at der er garanti for, at det kommer for dagens lys, når det engang bliver aktuelt. Notaren beholder nemlig en kopi af dit testamente, som indberettes til Centralregisteret for Testamenter. Hver gang Skifteretten modtager en dødsanmeldelse, sendes der helt automatisk en forespørgsel til Registeret med det formål at få oplyst, om afdøde havde oprettet testamente. Det anbefales naturligvis, at man altid opbevarer sit testamente et sikkert sted. Men skulle det bortkomme, er det med et notartestamente ingen katastrofe, idet der altid findes en genpart i Registeret.

 

Behøver jeg en advokat?

JA! Er det korte svar på det spørgsmål.

Først og fremmest skal dit testamente holde vand rent juridisk. Dine ønsker kan være nok så fornuftige og velbegrundede, men det nytter bare ikke meget, hvis de senere bliver tilsidesat, fordi de strider mod gældende lovgivning.

Hvis dit testamente ikke er klart nok formuleret, risikerer du også, at dine efterladte senere havner i indbyrdes stridigheder, hvor det i sidste ende kan blive domstolene, der må afgøre, hvordan man skal forstå ordlyden af testamentet.

Hertil kommer, at der lovgivningsmæssigt stilles formkrav til selve oprettelsen af testamentet. Der findes som udgangspunkt to former for testamenter, nemlig et vidnetestamente og et notartestamente, og der stilles forskellige formkrav til de to typer. Konsekvensen af, at formkravene ikke er opfyldt er, at testamentet enten er ugyldigt eller anfægteligt.

Et godt og gennemarbejdet testamente kræver et indgående kendskab til både lovgivningen og den juridiske praksis. Advokatbistand i forbindelse med testamentsoprettelse er derfor et must – og faktisk er det ikke så dyrt, som du måske tror…

Hos Advokatgruppen kan du få personlig rådgivning og et testamente, der er skræddersyet dine behov.

 

Hvornår er mit testamente gyldigt?

Når vi i fællesskab er nået frem til, hvordan dit testamente skal formuleres, skal det underskrives for notaren. I nogle retskredse kræver et møde med notaren forudgående tidsbestilling. I andre retskredse kan man alene henvende sig i rettens normale åbningstid.

Hvis du på grund af sygdom er ude af stand til at møde op på notarens kontor. Da er der mulighed for, at du kan få notaren til at komme til din bopæl mod at du betaler befordringsudgiften.

Du vil forinden mødet hos notaren have modtaget det originale testamente samt en genpart heraf fra os. Begge dokumenter skal medbringes til mødet.

Da en af notarens vigtigste opgaver er at godtgøre din identitet, er det meget vigtigt, at du til mødet medbringer billedlegitimation. Eksempelvis kan du medbringe pas eller kørekort. Endvidere skal du huske 300,00 kr., som udgør retsafgiften. De fleste retskredse accepterer betaling med dankort og nogen steder accepteres også MobilePay.

Notaren skal sikre sig, at du er testamentshabil. Det vil sige, at du er i stand at handle fornuftsmæssigt. Dette får notaren normalt meget hurtigt et indtryk af. Men ellers vil det typisk ske ved en samtale om vind og vejr eller ved at tale lidt om indholdet af det testamente, der ønskes oprettet. Du bør være opmærksom på, at notaren ikke har pligt til at kontrollere indholdet af dit testamente.

Dit testamente er gyldigt fra det øjeblik, det er underskrevet.

Notaren beholder genparten af testamentet og indberetter det til Centralregisteret for Testamenter. Det originale testamente vil efter notarens påtegning blive returneret til Advokatgruppen, hvorefter det videresendes til dig til opbevaring.

Du anbefales at opbevare testamentet et sikkert sted, der dog er nemt at finde. Men skulle det bortkomme, er det ingen katastrofe, idet der altid vil være en genpart at finde i Centralregisteret for Testamenter.

Endvidere anbefales du at tage dit testamente frem med jævne mellemrum. For eksempel en gang årligt med henblik på at tjekke om noget bør opdateres/ændres.

 

Tilbagekaldelse af et testamente

Advokatgruppen vil altid forsøge at fremtidssikre dit testamente bedst muligt, sådan at det tager højde for flest tænkelige fremtidige hændelser – som for eksempel at du får et barn, at du bliver gift eller skilt.

Alligevel kan det ske, at du fortryder dit testamente og enten ønsker det ændret eller helt tilbagekaldt.

Det første du skal være opmærksom på i den forbindelse, er testamentets ordlyd. Det kan nemlig tænkes, at testamentet er gjort uigenkaldeligt, hvilket kort og godt betyder, at det ikke kan tilbagekaldes. En uigenkaldelighedsbestemmelse vil typisk være relevant i et gensidigt testamente, hvor den ene af parterne har særbørn. Hvis ægtefællerne i testamentet har bestemt, at den længstlevende skal arve mest muligt. Da kan ægtefællen med særbørn med en uigenkaldelighedsbestemmelse få sikkerhed for, at en del eller hele arven går tilbage til særbørnene, når længstlevende også er død. En uigenkaldelighedsbestemmelse er selvsagt meget byrdefuld. Derfor bør den kun medtages, hvis den skønnes relevant. Hertil skal det være sikkert, at opretteren fuldt ud har forstået konsekvenserne heraf.

Efter vedtagelsen af den reviderede arvelov i 2008, kan et testamente ikke længere tilbagekaldes eller ændres helt formløst. Tilbagekaldelsen eller ændringen skal således opfylde samme formkrav som selve testamentet, og i tråd med anbefalingen for oprettelsen af et testamente, bør du ændre eller tilbagekalde dit testamente via notaren.

Såfremt du ønsker at tilbagekalde et gensidigt testamente, som du har oprettet med for eksempel din samlever eller ægtefælle. Da kræver tilbagekaldelsen også, at du giver den anden part meddelelse om tilbagekaldelsen. En sådan meddelelse bør altid af bevismæssige årsager ske ved anbefalet brev. Kravet om meddelelse gælder dog ikke, hvis det af særlige grunde er udelukket. For eksempel fordi den anden part er forsvundet eller ude af stand til at forstå tilbagekaldelsen.

Arveloven i dag

Ifølge den nugældende arvelov anses et gensidigt testamente automatisk for at være tilbagekaldt i forbindelse med separation eller skilsmisse. Medmindre særlige omstændigheder taler herfor, og bestemmelsen antages også at finde anvendelse i forhold til ugifte samlevende, selv om det ikke udtrykkeligt er nævnt i loven. Såfremt testamentets ordlyd ikke nævner noget om, hvad der skal ske i tilfælde af separation/skilsmisse eller samlivsophævelse. Da bør man dog altid tilbagekalde et testamente via notaren. Man bør ikke risikerer nogen tvivl senere hen.

 

Katrine Borghesi Mogensen advokat testemente dødsbobehandling familieret
Gratis opkald
Få advokathjælp til din sag
Ja tak!